8. december: Kan miljøfællesskaber bidrage til at redde verden? – Københavns Universitet

Alumni > Julekalender 2017 > 8. december: Miljøfæll...

8. december: Kan miljøfællesskaber bidrage til at redde verden?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Quentin Gausset fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i, hvordan miljørelateret adfærd spredes i samfundet.

Økologiske fodspor

Ifølge WWF Living Planet Report 2014, har Danmark det 4. største økologiske fodspor i verden per indbygger, lige efter Kuwait, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater – lande, som Danmark ikke plejer at sammenligne sig med. Hvis alle mennesker i verden havde et lige så stort forbrug som danskerne, ville der være brug for fire jordkloder for at tilfredsstille den globale efterspørgsel1. Danskernes forbrug er simpelthen for stort og skal reduceres. Det er nemmere sagt end gjort.

De fleste tiltag rettet mod at ændre forbrugsadfærd er tiltænkt individer og er inspireret af psykologi og økonomi (f.eks. informationskampagner, nudging, miljøafgifter og subsidier). Det virker kun i begrænset omfang: Danmark er fortsat en af de nationer med verdens største økologiske fodspor.

Oversete redskaber i værktøjskassen

Min forskning viser, at gruppedynamik, peer pressure og den sociale dimension af adfærd har været oversete redskaber i værktøjskassen af miljøtiltag samt, at der er brug for at komplementere individuelle tiltag med kollektive tiltag (Hoff og Gausset 2016).

Lige nu leder jeg et nyt forskningsprojekt (COMPASS - Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies), som undersøger forskellige miljøfællesskabers rolle i forhold til ændringer af miljøadfærd. Projektet fokuserer på økosamfund, økofødevarefællesskaber samt organisationer, der bekæmper spild af mad og ressourcer. Disse organisationerne er interessante af to forskellige årsager:

For det første er miljøfællesskaber interessante, fordi de påvirker miljøadfærd både blandt deres medlemmer (gennem peer pressure), i lokalsamfund (gennem spredning af miljøværdier og skabelse af grøn vækst), og på nationalt plan (gennem lobby-arbejde målrettet ændring af sociale normer og lovgivning). Adfærdsændring på stor skala kan finde sted, når disse bevægelser, deres medlemmer og deres indflydelse når en kritiske masse, der kan ændre vores sociale normer og dermed ligeledes den førte miljøpolitik samt hele samfundets infrastruktur.

Bæredygtigt uden at gå på kompromis

Økosamfundet i Dyssekilde ved Hundested

For det andet er især økosamfund yderst interessante at studere, fordi de udgør en model, som tillader os at leve mere bæredygtigt uden at gå på kompromis med komfort og livskvalitet. Der findes flere forskellige økosamfund, men fælles for alle er bestræbelsen på at reducere det økologiske fodspor ved at bygge lavenergihuse med genbrugs- og/eller bionedbrydeligt materiale, gennem at være stort set selvforsynende med mad og ved at dele, bytte og genbruge i stedet for at smide ud. Fællesskab spiller her igen en stor rolle for faciliteringen og realiseringen af store forandringer i praksis.

COMPASS-projektet er finansieret af VELUX-fondens tværgående program over en treårig periode.

1 Det økologiske fodspor omregner menneskeligt forbrug som værende det biologisk produktive areal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer, som forbruges af mennesker samt til at absorbere deres affald

Læs mere

I kalenderen i morgen...

Kan du møde Amalie Frese, der fortæller om internationale domstole og deres fortolkning af juraen.