18. december: Nogle hader mandage, andre hader... – Københavns Universitet

Alumni > Julekalender 2017 > 18. december: Hadforbr...

18. december: Nogle hader mandage, andre hader...

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Birgitte Schepelern Johansen fra Det Humanistiske Fakultet om sin forskning i hadforbrydelser.

Hadforbrydelser

Had er en del af vores hverdagssprog: nogle hader mandage, andre hader politikere, mange hader broccoli og de fleste hader sygdom og død. Vi bruger typisk ordet som del af vores vokabular om følelser, hvor had betegner stærk antipati eller modvilje mod noget.

Men gennem de seneste årtier har ordet ’had’ også sneget sig ind både i vores politiske og juridiske sprog på nye måder. Hvor man før talte om diskrimination eller racisme, taler man i dag om ’hadforbrydelser’, ’racistisk had’ og ’hadetale’.

For eksempel vidste de færreste nok, hvad en ’hadforbrydelse’ var, hvis vi går 15 år tilbage. I dag afholdes der internationale konferencer om emnet, der laves offentlige kampagner mod hadforbrydelser, rapporter fra politi og efterretningstjenester om politisk motiveret vold omtales som hadforbrydelsesstatistikker, politistyrker i mange europæiske lande undervises i og om hadforbrydelser, og EU har med en rammebeslutning fra 2008 pålagt medlemslandene at indarbejde hadforbrydelser i deres lovgivninger.

Hvad opnår man ved at kalde andre hadefulde?

I min nuværende forskning ser jeg nærmere på denne udvikling, hvor ordet had i stigende grad bliver brugt til at mobilisere politisk imod bestemte holdninger og handlinger. I det politiske og juridiske felt bruges had typisk som synonym for racisme, homofobi, xenofobi, antisemitisme osv., som i en vestlig efterkrigskontekst er blevet formelt set uholdbare og illegitime attituder.

Had er derfor så godt som altid noget, man beskylder andre for, snarere end noget man selv vedgår sig. Så hvad opnår man ved at kalde andre hadefulde? Hvilket stykke arbejde gør ordet? Hvad er dets virknings- og betydningshistorie? Hvordan indgår had i et større puslespil af legitime og illegitime politiske attituder, som for eksempel tolerance, indignation og empati? Og hvad fortæller kampen mod had os om det politiske system, som kæmper kampen?

I udforskningen af disse spørgsmål arbejder jeg blandt andet sammen med filosof Thomas Brudholm, og har du lyst til at læse mere, for eksempel om nogle af svarene, så udkommer de i bogform til sommer under titlen Hate, Politics, Law.   

I kalenderen i morgen...

Kan du møde Stephan Pless, der forsker i smertestillende medicin.