9. december: Med lov skal ulighed bekæmpes? – Københavns Universitet

Alumni > Julekalender 2017 > 9. december: Ulighed

9. december: Med lov skal ulighed bekæmpes?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Amalie Frese fra Det Juridiske Fakultet om sin forskning i internationale domstole.

Internationale domstoles fortolkning af juraen

I min forskning arbejder jeg overordnet med, hvordan international ret og særlig EU retten udvikles i kraft af internationale domstoles fortolkning af juraen. Internationale domstole er et kontroversielt emne for tiden og ofte kritiseres blandt andet EU domstolen for en aktivistisk fortolkning af retskilderne.

Men når det handler om hvordan internationale domstole responderer på en overhængende social og økonomisk udfordring i form af økonomisk krise og stigende økonomisk ulighed, er der så grundlag for også at kritisere dem for at være for aktivistiske i fortolkningen af de relevante retsregler?

Overraskende fravær

Økonomisk ulighed, det vil sige, socio-økonomiske forskelle mellem rig og fattig, er i centrum for store dele af samfundsvidenskabelig forskning i disciplinerne økonomi, politologi og sociologi. Om end man i forskningen finder forskellige forklaringer på hvordan ulighed opstår, er der stort set fuldstændig enighed om, at økonomisk ulighed er en helt central udfordring og trussel mod den globale økonomi. Internationale organisationer som FN, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og Den Europæiske Union har øget opmærksomheden på økonomiske ulighed og i stigende grad interessen for at løse denne udfordring.

Noget overraskende er emnet imidlertid stort set fraværende fra det juridiske forskningsfelt. Det er overraskende særligt fordi, at international ret og retspraksis har potentiale til at forme normerne og videreudvikle konkrete retsregler på en række økonomiske områder herunder for eksempel indenfor socialsikring i EU, international handel- og investeringer mv., der medvirker til at styre fordeling og omfordelingen af økonomiske ressourcer på flere områder.

Retspraksis under den økonomiske krise

I mit nye forskningsprojekt undersøger jeg udviklingen i retspraksis under den økonomiske krise ved blandt andet EU- domstolen indenfor en række retsområder. Den økonomiske krise, der brød ud i 2007-2009, resulterede i regeringers redning af banker, globalt fald på aktiemarkeder og en tilstand med langvarig arbejdsløshed i mange lande. Hvilken betydning krisen har haft juridisk er derimod afhængig af, hvordan retslige institutioner reagerede på denne, med andre ord, hvordan domstole fortolker lovgivningen i lyset af krisen.

På nuværende tidspunkt ved vi ikke nok om, hvordan de internationale domstole har responderet på den økonomiske krise og det giver anledning til spørgsmål som: bliver sociale og økonomiske problemer som følger af finanskrisen adresseret af de relevante internationale domstole og hvordan? Kan der spores en ændring i retspraksis før og efter krisen? Hvad har det af konsekvenser at opretholde eller at ny-fortolke og genopfinde retsprincipper i forbindelse med den økonomiske krise? Hvordan skal ulighed tolkes og praktiseres i international økonomisk ret for effektivt at håndtere materiel ulighed?

Ved at behandle disse spørgsmål skal jeg se nærmere på om udfordringerne med stigende økonomisk ulighed i de vestlige lande, har skabt forandringer i måden domstolene fortolker juraen og hvilke konsekvenser en ændret retspraksis har for rettens indhold og struktur. Spørgsmålet er, sat på spidsen, om de internationale domstoles retspraksis er blevet mere eller mindre 'socialt bevidst' i kølvandet på krisen.

I kalenderen i morgen...

Kan du møde en japansk madambassadør og verdens nok første professor i gastrofysik.