Carsten U. Larsen – Københavns Universitet

Alumni > Alumneportrætter > Carsten U. Larsen

”Vi havde det sgu sjovt”

Mit studie – dit studie med Carsten U. Larsen, direktør i Folketinget og KU-alumne fra arkæologi og datalog
Interview fra 2015

”Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg skulle være arkæolog. Jeg ved egentlig ikke, hvor jeg fik interessen fra, men jeg har aldrig været i tvivl”. Sådan begynder Carsten U. Larsen samtalen, da vi på hans smukke kontor i Folketinget spørger ham ind til hvorfor valget af studie og senere hen karriere faldt på arkæologi.

Carsten U. Larsen tog dog ikke den lige vej og blev i første omgang slet ikke student, hvilket jo var en forudsætning for at kunne læse videre på universitetet. Der var simpelthen ikke tradition for, at man nødvendigvis skulle det i hans familie, som han forklarer.

I stedet kom han i lære som shippingman - en udmærket tid, og selvom drømmene om arkæologi var glemt for en tid, var det alligevel som om der manglede noget. Carsten U. Larsen fandt derfor ud af, at han skulle være student og troede på det tidspunkt, at det ville ende inden for en DJØF-retning ala jura eller økonomi.

Ingen tvivl

Inden Carsten U. Larsen skulle beslutte sig for valget af studie, mødte han en dag en af sine bekendte, der skulle til at studere arkæologi og fra den dag af, fik han igen opildnet tanken om at være arkæolog.

”Så var der ikke nogen tvivl igen, selvfølgelig skulle jeg være arkæolog”, fortæller Carsten opmuntret. Så efter studenterkurset startede Carsten i 1974 på forhistorisk arkæologi på Københavns Universitet.

"Når man ligger så mange gange ude i det danske landskab, så kan jeg godt garantere, at det ikke er hver gang man finder noget, og det er ikke hver gang du graver at det er godt vejr

Carsten U. Larsen

3 år i en skurvogn

Studiet levede dog i første omgang ikke helt op til forventningerne. ”Det var en tand mere teoretisk end jeg havde forestillet mig. Men der blev jeg så reddet af, at jeg allerede i første sommerferie kom på udgravning”.

Netop forbindelsen mellem det teoretiske og det praktiske gjorde det med tiden til et alletiders studie, som Carsten U. Larsen formulerer det, og han brugte efterfølgende alle sommerferier gennem sin studietid  på diverse udgravninger, hvilket alt i alt betød, at han tilbragte 2-3 år i en skurvogn rundt om i landet, men som han selv siger: ”Det var en god tid”.

Dette skyldtes ikke mindst det store ansvar man blev givet. ”Der var så mange udgravninger, at vi som ældre studerende fik lov at lede dem og skulle skrive rapport om dem. En del med-studerende blev da heller ikke færdige med studiet, men gled over i den praktiske verden som museumsassistenter”, forklarer Carsten U. Larsen.

Arkæologi og datalogi

Da Carsten U. Larsen skulle skrive speciale, brugte han, som han selv udtrykker det, en del edb. Men på det tidspunkt omkring 1980 fandtes der ikke værktøjer til at lave den slags, så Carsten U. Larsen måtte få en til at hjælpe sig. Men som specialet greb om sig, kunne han ikke længere tillade sig at trække på hjælp udefra, og Carsten måtte derfor selv i gang med at udvikle.

Han fik derfor dispensation til at starte på datalogistudiet, først i et år, men fik det efterfølgende udvidet til et egentlig bifag, der dengang tog tre år. ”Min humanistiske hjerne havde svært ved det, men det var både sjovt og lærerigt”.

Selvom kombinationen af arkæologi og datalogi kan virke speciel for mange, hjalp den ikke kun Carsten U. Larsen i forholdet til specialet, men også i forhold til den efterfølgende karriere. Han afsluttede studierne i 1985, hvor it vandt indpas på flere og flere arbejdspladser og således også på Nationalmuseet, hvor de netop havde brug for en kandidat med en fod i begge lejre.

Carsten U. Larsen blev derfor ansat direkte som inspektør på Nationalmuseet med ansvar for overførsel og digitalisering af den arkæologiske verden, allerede før han var færdig med studiet med lovning på, at han ville færdiggøre sin magisterkonferens først.

Hver gang du tager en skovlfuld er det spændende

Fra det øjeblik Carsten U. Larsen sagde farvel til Københavns Universitet og goddag til Nationalmuseet havde han stærkt regnet med, at han skulle arbejde som arkæolog resten af sine dage. Han vidste nogenlunde hvad han gik ind til og den værste romantik omkring udgravninger var røget af under studierne.

”Når man ligger så mange gange ude i det danske landskab, så kan jeg godt garantere, at det ikke er hver gang man finder noget, og det er ikke hver gang du graver at det er godt vejr”, fortæller han og fortsætter ”hver gang du tager en skovlfuld er det spændende at se, hvad der kommer frem. Og når der så kommer noget der kan hjælpe videnskaben videre, ja så flyver hjertet højt som en høg og så er det altså virkelig sjovt”.

Det at arbejde på et museum er og var dog meget andet end udgravninger. Eksempelvis var der også en masse formidling, men ligesom med studiet var det mest tilfredsstillende for Carsten stadigvæk at arbejde på grænsen mellem det teoretiske og det praktiske.

Direktør på Nationalmuseet

Carsten U. Larsen var da også begejstret for at arbejde på Nationalmusset, hvor der dengang var kollektivt styre. Carsten blev valgt som videnskabelig repræsentant og langsomt blev der mindre og mindre tid til at beskæftige sig med det, som han egentlig var uddannet til, og i stedet blev hans bane som mere administrativ medarbejder grundlagt.

”Lige pludselig fandt jeg mig selv siddende der i direktionen, beskæftige sig med administrative forhold og have det godt med det. Jeg var glad for det”, forklarer Carsten U. Larsen der tog vejen til toppen af organisationen og sad på posten som Nationalmuseets direktør fra 2002 til 2008.

Carsten U. Larsen havde været heldig at kunne udleve mange af sine karrieremæssige drømme på Nationalmuseet, men en dag som 55-årig tænkte han, at hvis han skulle prøve noget andet, så skulle det være nu. ”Jeg havde udlevet min kærlighed, og det var ok at prøve noget andet”. 24 år og 11 måneder efter at han ankom til Nationalmuseet forlod han stedet til fordel for en direktørstilling rundt om hjørnet.

En naturlig udvikling

Nu sidder Carsten U. Larsen så som direktør i Folketinget, hvor han som chef for knap 500 medarbejdere skal sætte retningen og styre biksen, som han selv med et grin beskriver det. Det handler blandt andet om hver dag at servicere de 179 folkevalgte både hvad angår at hænge billeder op og i forhold til at udarbejde lovforslag. Essentielt er det selvfølgelig, at alle giver den samme service, ligegyldig hvem der spørger.

Desuden arbejder Carsten U. Larsen og hans stab af dygtige medarbejdere med at formidle ”demokratiet” ud til borgerne og gør derfor en dyd ud af åbne døre og tiltag som eksempelvis Politiker for en Dag. ”Folketinget er en spændende arbejdsplads. Vi som har været der nogle år, kan næsten lugte om der er noget i gære og det gør det til et fantastisk sted”, fortæller han.

Carsten U. Larsen savner Nationalmuseet på den gode måde, men har ikke et øjeblik fortrudt, at han valgte at prøve noget helt andet. ”Mit arbejdsliv har flasket sig godt. Jeg synes selv, at jeg har arbejdet hårdt for det, men når jeg kigger tilbage, har det nogle gange også handlet om at være på det rette sted den rette tid”, forklarer han og fortæller, at han aldrig har haft en egentlig karriereplan, men at meget er sket som en naturlig udvikling.

Tag nu den uddannelse om du brænder for!

”Det hjælper ikke at bliver murer hvis du gerne vil være damefrisør”, pointerer Carsten U. Larsen henimod slutningen af interviewet, hvor vi spørger til, om han har nogle gode råd til nuværende og kommende studerende på Københavns Universitet. Og hans klare opfordring er at gå efter den uddannelse, man brænder for.

"Det hjælper ikke at bliver murer hvis du gerne vil være damefrisør

Carsten U. Larsen

”På universitetet lærer man ligegyldig hvilket studie en systematik – en evne til at tilgå viden og stof. Det er den akademiske arv man skal tage med ud i arbejdslivet”, forklarer han. Og så er der selvfølgelig behov for en god portion nysgerrighed i forhold til hvor vi kan vinde nyt land og et behov for også at få nyt input fra andre, der anskuer verden på en anden måde.

Og sidst men ikke mindst handler det selvfølgelig også om at nyde studierne og tiden som studerende. ”Det var altså ikke kun hårdt arbejde hele vejen igennem. Der var plads til både fester, erhvervsarbejde og politisk arbejde – ja vi havde det sgu sjovt”, slutter Carsten U. Larsen.