Agi Csonka – Københavns Universitet

Alumni > Alumneportrætter > Agi Csonka

”Vi var nogle meget idealistiske studerende”

Mit studie – dit studie med Agi Csonka, direktør i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og KU-alumne fra samfundsfag/statskundskab
Interview fra 2014

Agi Csonka startede på samfundsfag på Københavns Universitet (red. det nuværende statskundskab) med en motivation for at ville forstå samfundet og en motivation for at ville lave noget om. ”Vi var meget idealistiske”, fortæller Agi om sine medstuderende, der ligesom hende var engagerede i studenterpolitik og diverse andre bevægelser.

Et fantastisk studiemiljø

Agi Csonka kom fra et ikke-akademisk hjem og forståelsen af, hvad universitet var for en størrelse, var ikke til stede. ”Der var en lidt indforstået faglig kultur, og jeg var et stort spørgsmålstegn i starten”, fortæller hun.

Men da først Agi Csonka havde klaret overgangen fra gymnasiet til universitetet, gik det hurtigt op for hende, at hun var havnet på den helt rette hylde og på et studie med en ekstrem høj faglighed og et suverænt studiemiljø.

”Der var en fed blanding af et meget fagligt og et meget socialt engagement. Det var vanvittig spændende noget af det, vi lavede fagligt, samtidig med at vi havde det godt socialt”, bemærker Agi Csonka. Derfor er hendes gode råd til nye og nuværende studerende da også, at de skal være engagerede og være med til at skabe et godt studiemiljø.

"Der var en fed blanding af et meget fagligt og et meget socialt engagement

Agi Csonka

Stærke analyseredskaber

Samfundsfag havde til huse i en gammel hjørnebygning på Rosenborggade i indre by - et sted hvor Agi Csonka brugte rigtig mange af sine timer i de år. Og nu hvor hun ser tilbage, er det tydeligt, at timerne på studiet, har været med til at lægge grundstenen for den måde, som hun nu tænker på i sit arbejdsliv. ”Det jeg lærte på studiet var en måde at analysere på og en måde at tænke på. En metodisk måde at gå til ting på, som jeg stadig bruger og så selvfølgelig det at forstå interesser og magtrelationer”.

Selvom det var hårdt arbejde at studere, så var Agi og de fleste af hende medstuderende drevet af et stort fagligt engagement om at ville prøve at forstå verden omkring dem. Dette betød, at der var et stort antal studiekredse, hvor de studerende selv mødte op og lagde ekstra lag på de ting, der var blevet gennemgået i undervisningen.

På den måde fungerede de andre studerende som en vigtig sparringspartner i forhold til studierne og det at forstå verden. ”Der er en meget stor tradition for at de ældre studerende fungerede som en slags coaches for de yngre studerende”, fortæller hun.

Et chok at skulle arbejde så meget

Da Agi Csonka blev færdig med studierne, var der netop dømt ansættelsesstop i det offentlige, og det var derfor ikke lige til at gå ud og finde et job. Men via et studiejob blev hun sporet ind på arbejdsmarkedspolitik og fik et job i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Her kom hun til at arbejde sammen med en erfaren konsulent, der lærte hende det at arbejde - og det at arbejde meget. ”Det var lidt et chok at skulle ud og arbejde så meget og have så meget bunden tid, efter studiet, hvor tiden meget var ens egen.”, fortæller Agi Csonka, der dog også er meget taknemmelig for den oplæring, hun fik i sit første job, hvor der var et hæsblæsende arbejdstempo.

”Man tager en bestemt faglighed med sig ud i livet”

Agi Csonka sidder nu som øverste leder i SFI, som er et forskningscenter, der beskæftiger sig med anvendt forskning på alle de store velfærdsområder. SFI er en organisation med omkring 220 medarbejdere, og Agi Csonka har derfor bevæget fra et analytisk til et mere strategisk niveau.

Men som hun selv beskriver det, er det stadig mange af de ting, som hun lærte på studiet, som hun har taget med sig ud i arbejdslivet, hvor det også handler om at erkende, hvilke særlig kompetencer man selv lige præcis besidder. ”Man tager en bestemt faglig tilgang med sig videre ud i livet, og det at tage en uddannelse handler også om at blive bevidst om ens egen fagligheds grænser og begrænsninger. Altså at blive klar på, at der er noget man kan og noget man ikke kan”, slutter Agi Csonka.