Pernille Østrem – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

For studerende > Mit studie - dit studie > Det Teologiske Fakultet > Pernille Østrem

”Det er her, jeg hører hjemme”

Mit studie – dit studie med Pernille Østrem, sognepræst i Stefanskirken og KU-alumne fra teologi.

Pernille Østrem er alumne fra teologi og sognepræst i en af landets bedst beliggende kirker. I hvert fald hvis man ser på antallet af mennesker, der kører forbi ”hendes” kirke. Op mod 75.000 mennesker på Nørrebrogade lader sig hver dag inspirere, provokere eller motivere af Stefanskirkens farverige bannere med alt fra kulturelle tilbud til knivskarpe budskaber.

”Stefanskirken er noget helt særligt”. I hvert fald hvis man spørger Pernille Østrem, og placeringen på Nørrebro passer hende helt perfekt - et Nørrebro hvor Pernille på mange måder føler, at hun er kommet hjem. Den samme følelse af at komme hjem, som hun fik da hun i 1997 startede på teologistudiet på Københavns Universitet.

Sneg sig ind til forelæsninger
Allerede på gymnasiet var Pernille meget optaget af teologien, og hun begyndte efterfølgende at komme i en kirke, hvor hun både blev kirketjener og frivillig. Herefter voksede interessen bare endnu mere, og selvom Pernille endnu ikke var startet på universitetet, kunne hun ikke holde sig væk.

”Jeg sneg mig ind til forelæsninger på teologi, selvom jeg ikke var indskrevet, fordi det var så spændende og fordi jeg var blevet helt hooked på det der med især nytestamentlig eksegese”.

Herefter startede Pernille Østrem som ”rigtig studerende” og fik hurtigt smag for det gode studieliv på teologi, der blandt andet er kendetegnet af et tæt og meget uformelt forhold mellem studerende og undervisere.

"Man kommer ikke igennem studiet uden at arbejde virkelig hårdt!

Pernille Østrem

Skulle lære et helt nyt sprog

Studiestarten blev dog en stor omvæltning for Pernille, der kom fra et ikke-akademisk hjem og derfor skulle lære, hvad det vil sige at være studerende. ”Jeg startede sammen med alle præstesønnerne og præstedøtrene, der sad og snakkede om græsk mytologi og var meget dannede”, fortæller Pernille, der i begyndelsen flere gange oplevede, at medstuderende på hendes egen alder talte om noget, hun overhovedet ikke fattede.

Pernille tilbragte derfor uendeligt mange timer ved sin læseplads for at studere alt fra ugaritiske indskrifter til græsk grammatik. ”Man kommer nemlig ikke igennem studiet uden at arbejde virkelig hårdt”, som hun forklarer.

Pernille Østrem peger dog også på, at det er vigtigt at engagere sig uden for studiet for på den måde at få mere perspektiv på det hele. I hendes tilfælde var noget af det bedste nemlig kombinationen af at kunne se teorien og filosofien folde sig ud i en praksis.

Kommet hjem
Efter studiet tog Pernille på pastoralseminariet, som er obligatorisk, hvis man ønsker at blive præst, og herefter fik hun en stilling i Vor Frue Kirke, et af landets mest eftertragtede embeder. Tilfældet ville det dog, at stillingen som sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro allerede blev ledig året efter hendes ansættelse i Vor Frue Kirke.

”Det stod måske ikke skrevet, at jeg skulle være præst, men når det nu på en eller anden mirakuløs vis skete, så stod det skrevet, at det skulle være her på Nørrebro”, fortæller Pernille og fortsætter, ”jeg er kommet hjem mange gange i mit liv, både da jeg kom ind i kirken første gang og da jeg startede på studiet, og da jeg kom tilbage til Nørrebro”.

Man sætter sig selv på spil

Selvom Pernille føler, at studiet gav en god faglig ballast, er det svært at forberede sig på, hvad det vil sige at være præst. ”Der er nemlig meget langt fra det man laver på studiet, til det man kommer til at lave efterfølgende som præst rent udtryksmæssigt”, forklarer hun.

Og så pointerer Pernille, at man som præst skal være klar til at sætte sig selv på spil. ”Man kommer til at udlevere sig selv. Man kommer til at skvatte i kjolen og sige fjollede ting og blive fejlfortolket”. Derfor hjælper det virkelig, hvis man har noget selvironi, siger hun og smiler.

”Det gælder om at stå på tæerne og ikke hælene”

For Pernille Østrem har det både på Universitetet og senere i præstegerningen handlet meget om at være nysgerrig og ikke falde i ”sådan har vi altid gjort” fælden. Det gælder om at stå på tæerne og ikke på hælene. Derfor er Pernille også meget bevidst om sin rolle om traditionsbærer, hvor det både handler om at forny og om at holde fast på kerneværdierne.

Det samme gælder i forhold til at komme bedst muligt gennem et universitetsstudie. ”Man kan godt både have kriser undervejs i studiet og være stolt at det universitet man kommer fra og det man har opnået. Men det kræver nogle traditioner og måske nogle nåle man kan sætte på jakken, hvad end de er fysiske elle symbolske”.