Emil Saggau – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

For studerende > Mit studie - dit studie > Det Teologiske Fakultet > Emil Saggau

”Det er ikke præstevejen, der står ligefor”

Mit studie – dit studie med Emil Saggau, kandidatstuderende på teologi

Emil Saggau startede på teologistudiet i 2007 og føler, at han er havnet på den helt rette hylde, for med en forkærlighed for 1700-tals digtere passer det ham fantastisk godt, at teologi netop er et af de studier, der kombinerer gamle klassiske dannelsesfag som sprog, filosofi og historie.

Plads til at være studentikos

På samme måde glæder Emil sig over, at teologistudiet giver mulighed for at være studentikos for ved at studere på netop teologi, indskriver man sig i KU’s universitetshistorie og i hele den vestlige universitetshistorie. Det studentikose liv er kun blevet understøttet af, at Emil har haft lejlighed til at bo på et af Københavns gamle kollegier, der har budt på latin og gamle studentersange.

Ligesom Pernille Østrem beskriver det, er teologistudiet også i følge Emil et meget dannende fag. ”Teologi har en god effekt med at banke folk fagligt på plads, og det at skulle lære sprog som græsk, latin og hebraisk giver både en dannethed og en systematik, som man kan bruge efterfølgende”.

På samme måde giver studiet en meget grundlæggende forståelse af især den vesteuropæiske kultur. Helt praktisk betyder det, at hvis man kan de bibelske billeder, så er man eksempelvis meget bedre i stand til at læse en forfatter som Thomas Mann, fordi man forstår flere af referencerne, forklarer Emil.

"Teologi har en god effekt med at banke folk fagligt på plads, og det at skulle lære sprog som græsk, latin og hebraisk giver både en dannethed og en systematik, som man kan bruge efterfølgende

Emil Saggau

Teologien kræver livserfaring

Selvom langt de fleste, der afslutter teologistudiet, bliver præster, er det ikke umiddelbart det, der står ligefor i Emils tilfælde.

Emil selv startede som en af de få på studiet direkte efter gymnasiet, og selvom teologistudiet er dannende føler han, at hvervet som præst kræver livserfaring og nok også et kald. ”Man går ikke bare ud og betræder dette her embede, man er jo nødt til at være en autentisk person og have et klart billede af hvad kirken, religionen og præstens rolle er”, forklarer han.

Studiejob og organisationsarbejde
Emil har brugt det meste af tiden uden for studiet på ting, der ikke synes særligt ”teologi-agtigt”. Han har haft forskellige studiejob på universitetet i administrationen, og så har lavet en masse frivillig organisationsarbejde. Blandt andet har han siddet i Studenterrådets forretningsudvalg i 2 år.

”Teologien kan til tider være ret tung, så det har været fantastisk at have organisationsarbejdet hvor man kunne være med til at skabe og se ting forandre sig og være med til at gøre en forskel”, forklarer Emil.

Men når man spørger ind til, hvordan disse ting er knyttet til teologistudiet, er Emil Saggau ikke sen med et svar. Han mener nemlig at teologistuderende på mange måder besidder de samme dyder som humanister, eksempelvis hvad angår kildekritik og tekstanalyse, og derfor har de ting han har lavet passet godt sammen med de teologiske studier.

Fællessange
Noget af det, som Emil sætter mest pris på ved teologistudiet er den uformelle tone mellem studerende og undervisere og det fantastiske studiemiljø. ”Vi har nogle gange og biblioteker, hvor både undervisere og studerede hænger ud, så man kommer meget tæt på hinanden, og der er altid en dør åben indtil underviserne”.

Undervisere, studerende og ledelsen er da også samlet flere gange årligt til de traditionsrige fester på teologi med revy og fællessang. ”Her kan man virkelig mærke det teologiske fællesskab”, som Emil begejstret udtrykker det.

Fremtiden
Emil Saggau kan snart øjne afslutningen på studiet. Han skal til at skrive speciale, hvilket blandt andet bringer ham til Montenegro, hvor han også skal lære sproget, fordi man, som han beskriver det: ”er nødt til at gå til værket på originalsproget, og fordi man er nødt til at udfordre sig selv en gang imellem”.

Hvad fremtiden angår, så har Emil efterhånden skabt sig både en organisatorisk og en inter-religiøs profil, hvilket begge er felter han kunne forestille sig at arbejde indenfor. ”Man skal holde sine muligheder åbne, men selvfølgelig også foretage nogle klare valg”, slutter han og konstaterer, at karriereveje jo aldrig er snorlige, og at man derfor også må lade tilfældet råde.