Anna Schou Karlsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

For studerende > Karriereportrætter > Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet > Anna Schou Karlsen

På detektivarbejde i hjernen

Interview fra 2011 med Anna Schou Karlsen, cand.scient. i humanbiologi og biokemi - ph.d. studerende på Bispebjerg Hospital

Anna Schou Karlsen er bidt af hjernen og har siden 2010 været ansat i sit første job - som ph.d.-studerende på Bispebjerg Hospital. Spørgsmål som hvorfor vi sover og hvad der skaber en drøm har ifølge Anna selv været med til at tænde interessen for at kunne komme til at arbejde med kroppens mest interessante organ.

"Som et fyrfadslys i et stort mørkt rum"

Anna Schou Karlsen har en bachelorgrad i biokemi og en kandidatgrad i humanbiologi og besluttede allerede i 2.g, at det var den vej hun ville gå. "Det var meget planlagt hele vejen igennem", fortæller hun.

Det var det tidspunkt i gymnasiet, hvor man skulle til at tage stilling til, hvad man skulle lave, og for Annas vedkommende skulle det enten være guldsmed eller noget med at forske i sygdomme. Hun blev dog grebet af det detektivarbejde, der ligger i at være forsker, hvor man bliver stillet over for et problem, som man skal finde løsningen på.

At det blev en kombination af fagene biokemi (Det Naturvidenskabelige Fakultet) og humanbiologi (Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) var heller ingen tilfældighed. "I forhold til at forstå menneskets sygdomme, var biokemi lidt ligesom et fyrfadslys, man tænder i et kæmpestort mørkt rum, og så kender du jo kun en lille smule af rummet, du ved ikke, hvordan det hele ser ud. Du kender en masse til lige netop det lille område. Når man så kommer over og læser humanbiologi, er det som om lyset bliver tændt, og det kan godt være lidt overvældende, for så er der pludselig meget at holde styr på", fortæller Anna, der mener, at det er en fordel at kombinere de to, da man dermed kender hele spektret.

"Man lever højt på de 10 procent, der går godt, og tit bruger man jo mange måneder, hvor man sidder og kigger på en eller anden lille ting, som jo ikke nødvendigvis er særlig sexet."

Anna Schou Karlsen

Specialet førte til ph.d.-projektet

Anna Schou Karlsen brugte, som det er kutyme på studiet, hele det sidste år af humanbiologi-studiet på at skrive speciale. Her kom hun med på et projekt på Bispebjerg Hospital om Downs Syndrom, hvor hun primært fokuserede på forskning i hjernen. Vejlederen spurgte om hun havde mulighed for at fortsætte i en ph.d.-stilling, så da Anna i december 2009 blev færdig med studierne, kunne hun få måneder efter starte på sit ph.d.-projekt.

Kort fortalt forsker Anna Schou Karlsen i biologien bag kognitive forstyrrelser. Hvad er det, der gør, at vi kan fungere som sociale mennesker, at vi kan gå på arbejde at vi kan holde koncentrationen? "De der lidt fine ting, der gør dig til et menneske", forklarer hun.

Hvilken vej skal jeg vælge?

Selvom overgangen fra studiet til ph.d.-projektet har virket nem, er der mange ting, der har ændret sig. "Lige i starten tænkte jeg, der er da ikke så stor forskel, fordi man kommer fra en specialeproces, hvor man også møder ind på laboratoriet hver dag". Men som Anna forklarer, har hun nu travlt med mange andre ting så som at undervise og skrive artikler. "Og man skal helst også være i et eksternt laboratorium undervejs, gerne i udlandet. Så der er en del flere bolde at skulle holde i luften", fortæller Anna, der dog også glæder sig over, at hun nu har fået mere ansvar.

Til at lette overgangen fra studieliv til arbejdsliv har Anna bl.a. haft en mentor gennem alumneforeningens mentorprogram. En mentor som hun har brugt under specialet til at sparre med, om hvilken vej hun skulle gå efter studierne.

Her fandt hun ud af, at man ikke nødvendigvis kan planlægge sin karriere. "Man skal gøre det, der virker mest logisk lige nu og her. Man skal gøre det, man føler mest for. Tit og ofte er der også en masse tilfældigheder, og det kan være lidt farligt at sige, at det kun bliver en succes hvis jeg ender der eller der, for der kan virkelig ske meget", fortæller Anna om karriereovervejelserne.

Forskning er også et håndværk

For Anna Schou Karlsen er der mange aspekter af forskningen, som hun er kommet til at holde af, jo mere hun er kommet ind i faget. Hun forsker i skizofreni og kognitive forstyrrelser og laver både humane studier og studier på dyr. "Man skal have styr på sine metoder, det er jo også et håndværk", fortæller Anna.

"Man skal være en lille smule autistisk nogle gange som forsker, for man bruger enormt meget tid på små detaljer. Men hvis man ikke er klar til dette, så skal man lade være med at forske", forklarer Anna, der også fortæller, at det kræver tålmodighed og at det kræver at man kan lide at nørde.

Noget af det vigtigste i jobbet som forsker er dog ifølge Anna Schou Karlsen at have gåpåmod, da mange af de projekter, man sætter i gang, ikke bliver til noget eller giver et negativt resultat. "Man lever højt på de 10 procent, der går godt, og tit bruger man jo mange måneder, hvor man sidder og kigger på en eller anden lille ting, som jo ikke nødvendigvis er særlig sexet".

Bidt af hjernen

Anna har altid været fascineret af hjernen og ser det derfor som et fantastisk privilegium at få lov til at forske i sygdomme relateret til hjernen. "Det er et spænende organ fordi man ikke ved særlig meget om det. Altså hvorfor sover vi og hvad skaber en drøm?", forklarer Anna Schou Karlsen og fortsætter: "Det er da vildt spændende, der er simpelthen så meget man kan gøre, så meget man kan finde ud af".

I sit daglige arbejde forsøger Anna at gøre op med forestillingen om den enlige forsker, der sidder isoleret fra samfundet uden kontakt til andre mennesker. For ifølge Anna er det også enormt vigtigt som forsker at have et godt netværk. "Der er så mange metoder i dag, at man ikke kan være god til det hele, og man kan nemt få brug for at trække på andre forskere i sine forsøg" forklarer hun og pointerer, at det nok vil blive mere og mere almindeligt fremover for at få belyst forsøgene på den bedst mulige måde.

Lad specialet pege i den rigtige retning

Når Anna skal give gode råd videre, peger hun blandt andet på valget af specialeemne. Inden for Anna Schou Karlsens felt er det vigtigt at vælge et speciale, der peger i den "rigtige" retning, fordi specialet tit er et springbræt til ens videre forløb enten som ph.d.-studerende, forsker eller noget helt tredje.

Derfor er det vigtigt at være bevidst om hvilken vej, man vil gå med sit speciale. "Vær ikke bange for at skrive til dem du gerne vil arbejde hos. Man kommer langt med god research, hvor man kan se, hvad man kan ende med".

Det er dog vigtigt, understreger Anna Schou Karlsen, at man altid har sig selv med, både når man skal vælge studiejobs, specialeemne, overveje udlandsophold, eller vælge karrierevej.

Anna føler, at hun har valgt rigtig og har valgt en karriere, hvor hun motiveres af at kunne angribe noget af den undren, som vi andre har i forhold til hjernen "Det bedste er, at jeg laver det, jeg gerne vil", slutter hun.

OPDATERING: Anna færdiggjorde sin Ph.D. i 2014 og arbejder nu ved McKinsey & Company