Gitte Hansen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

For studerende > Karriereportrætter > Det Humanistiske Fakultet > Gitte Hansen

Fra KU til Zürich med hjertet i dokumentarfilmen

Interview fra 2014 med Gitte Hansen, Cand.mag. i filmvidenskab og stedfortrædende direktør i First Hand Films

Det var nysgerrigheden, der i sin tid bragte den unge Gitte Hansen fra Bornholm til København for at læse Filmvidenskab (nuværende Film- og medievidenskab) ude på Det Humanistiske Fakultet: "Jeg kan huske, jeg ringede til universitetet og spurgte: Skal man vide meget om film for at læse filmvidenskab?" og svaret var "Nej - det lærer du!". Og netop lysten til at lære og en sprudlende energi har været drivkraften hos Gitte igennem hele hendes studie. For udover at være en engageret studerende, så sørgede hun også for at lave en masse studenterpolitik og relevant studiearbejde ved siden af – og det bragte goder med sig: "Jeg skabte mig et internationalt netværk". Et netværk som har været dyrebart for Gitte: "Netværket er utrolig dyrt at få, og har masser af værdi – det opdager man senere hen i livet" fortæller den videbegærlige filmvidenskaber.

Jeg brændte for at fortælle historier"
Passionen for at læse på universitetet var der fra begyndelsen, men som alle studerende skulle Gitte også finde sin rette hylde. På filmvidenskab var Gitte omgivet af spændende og inspirerende mennesker – et akademisk legerum med plads til at udfolde sig kreativt. Filmstudiet var dog også meget præget af filmnørder, og hun havde lidt svært ved at spejle sig i denne identitet: "Jeg var ikke selv den store filmnørd, og det frustrerede mig i lang tid. Jeg var mere interesseret i det journalistiske.".  

"Jeg kan huske, jeg ringede til universitetet og spurgte: "Skal man vide meget om film for at læse filmvidenskab?" og svaret var "Nej - det lærer du!"

Gitte Hansen

Men der gik ikke længe, inden Gitte opdagede sin niche – nemlig dokumentarfilmen. Her fandt hun noget, som fangede hendes interesse, og som kombinerede filmen med journalistikken samt hendes sidefag i retorik: "Det afspejler sig nok i, at jeg brændte for at fortælle historier. Netop derfor tog jeg også fag i retorik – og det har jeg brugt rigtig meget i min karriere!". Særligt var hun meget optaget af dokumentarfilm i både Danmark og internationalt, hvilket senere hen skulle vise sig at danne rammen for hendes arbejdsliv. På det tidspunkt hvor Gitte involverede sig i dokumentarer var der endnu ikke skrevet særlig meget faglitteratur, og hun bevægede sig derfor ind på et lidt nyt og ukendt område: "Det var et nyt felt – og derfor også ekstra spændende! Dér eksploderede min verden simpelthen i form af idéer og muligheder. Både i forhold til alle de fag, man har som universitetsstuderende, og den akademiske tilgang var fantastisk, men også fordi at der endnu ikke var skrevet særlig meget om dokumentarfilmen" fortæller Gitte begejstret om det, som blev hendes hjertebarn og livsprojekt.

Studiejob med internationale dokumentarfilm
Gittes sprudlende interesse for dokumentaren bragte hende da også hurtigt ind i branchen. Hun var så heldig at få et relevant studiejob hos Documentary, som var et MEDIA projekt under EU, hvor de søgte to studenter til research af et internationalt studie om finansiering samt sam-produktion af dokumentarfilm. Hun slog sig sammen med en medstuderende, og sammen startede de på projektet, som lå i København: "Det var et kæmpe projekt der tog flere år at lave!”. Men på trods af de mange arbejdstimer ved siden af fuldtidsstudiet, så brændte begejstringen hos hende igennem hele processen: "Jeg kunne bare mærke at det var her mit hjerte lå" fortæller hun. De to studerende delte landene op imellem sig alt efter hvilket sprog, de kendte bedst: "Hun kunne italiensk, så hun fik Italien, jeg kunne fransk, så jeg snuppede Frankrig – på den måde gravede vi os igennem hele Europa". Projektet bar præg af, at man lagde rigtig mange timer i det, men i arbejdet med dokumentaren kunne hun se, hvordan hendes faglighed tog fat. På studiet havde de netop haft om kvantitative og kvalitative undersøgelser – og hands-on erfaringen med research blev derfor skelsættende for hendes karrierevej: ”Det blev starten for mig til – parallelt med mine studier – at arbejde med internationale dokumentarfilm."

Ikke bange for at lave kaffe
Det hårde arbejde, som Gitte lavede for Documentary, gav da også pote, og hun blev efterfølgende fastansat hos Filmkontakt Nord, som lå sammen med Documentary inde i Skindergade: "Det er et nordisk kontor for kort- og dokumentarfilm og børnefilm, der dengang blev finansieret af bl.a. alle filminstitutter i Norden, Nordisk Ministerråd og Nordisk film- og tv-fond. Der blev jeg tilbudt arbejde efterfølgende." Men dokumentaren ville bringe Gitte uden for Danmarks grænser. På en rejse til Cannes møder hun en schweizer og bliver forelsket: "Og vupti, så kvitter jeg mit job og flytter til Schweiz med en baby i maven. Jeg flytter til Schweiz uden at vide, hvad der skal ske." På trods af den gode erfaring Gitte allerede havde skrabet sammen, var hun ikke bange for at lave kaffe et stykke tid, indtil hun fandt noget relevant igen: "Jeg var åben – også for at knokle en masse. Nogle af de unge i Schweiz virker lidt forkælede og vil ikke lave kaffen selv om det ofte hører til jobbet i begyndelsen af arbejdslivet eller på praktikpladsen."

"Det er meget forskellige talenter og kunstnere fra hele verden der kommer med deres film; fra ny udklækkede filmskoletalenter til berømtheder i verdensklasse. Og det er en gave at få lov til at arbejde med dem alle sammen!"

Gitte Hansen

På arbejde med Hollywood stjerner
Kaffe nåede Gitte ikke at lave i Schweiz. Inden hun var hun steget ind i flyet til Zürich, blev hun ringet op med et jobtilbud: "Det var en international film distributør i Zürich, som dog arbejdede med spillefilm, men gode spillefilm". Gitte arbejdede med spillefilm et års tid, dog savnede hun dokumentaren rigtig meget – og tanken om at arbejde med dokumentarfilm kunne hun ikke slippe: "Det er dér mit hjerte banker". Gennem hendes stærke netværk besluttede hun sig derfor for at finde arbejde med dokumentaren igen – og det lykkedes da også: "Jeg kom til samtale hos den internationale dokumentarfilm distributør First Hand Films. Nu er jeg stedfortrædende direktør." I sit job er Gitte blandt andet executive producer på deres film, hvilket vil sige at hun arbejder med udvikling og financiering af de nye filmprojekter der kommer ind. Og her arbejder hun med lige præcis dét, hun interesserer sig allermest for. "Det der tænder mig ved dokumentar er, at jeg lærer noget hver eneste dag. Hver dag møder jeg nogle mennesker, der er eksperter inden for nogle felter. Samtidig med at de er skidegode til at lave film, skidegode til at fortælle. Så jeg tror, det jeg er god til er at lytte og at se talenter og få talenter til at vokse og blomstre. Folk som laver film kan have brug for en partner til at få deres film ud i verden, til at forbinde det kreative filmarbejde og det kommercielle marked – en til at danne broen mellem de to til tider meget forskellige dele af filmverdnen. Det er det jeg kan lide." I sit arbejde får hun da også henvendelser fra nogle berømtheder af og til: "For et stykke tid siden svarede jeg på en mail, hvor jeg skrev, at det lød spændende, prøv at sende din film. Jeg cc'ede min kollega som sagde: Gitte, du fik da en email fra Whoopi Goldberg! Nogle gange går det lige lovlig stærkt, så det havde jeg ikke lagt mærke til! Dér slog det mig, hvor privilegeret jeg er: Det er meget forskellige talenter og kunstnere fra hele verden der kommer med deres film; fra ny udklækkede filmskoletalenter til berømtheder i verdensklasse. Og det er en gave at få lov til at arbejde med dem alle sammen!"

Familiens første akademiker
Det har helt klart været lysten, der har drevet værket hos Gitte - men det har heller ikke altid været lige nemt at følge passionen. Og det er der nok andre studerende, der kan nikke genkendende til: "Det var da møgbesværligt, når man kom hjem til Bornholm til jul. Hvad bliver du så? spurgte familien. Og det vidste jeg jo ikke dengang". Gitte var også den første akademiker i familien, og det kunne være udfordrende ikke at have nogen at spejle sig i eller at vide, hvad fremtiden havde at byde på: "Så det var meget nyt for mig at gå den vej, jeg vidste ikke, hvordan man læste på universitetet, og hvad det vil sige at være akademiker. Og der var mange dengang, der ikke vidste, hvad vi skulle, når vi var færdige.".

"Tænk nu hvis det er rigtigt, hvad de siger, at man kun lever én gang. Så skal man sgu have det godt, så skal man have det sjovt, så skal man boble indeni, når man går på arbejde."

Gitte Hansen

"Man skal boble indeni når man går på arbejde"
Men man skal ikke lade sig slå ud. Gitte er rigtig glad for, at hun landede på lige præcis filmvidenskab og retorik – en tværfaglighed som har klædt hende godt på til sit nuværende job. Og hvis Gitte skal give et godt råd til andre unge studerende, der er påvirket af krisetider og fornuftstænkning, så er det at gøre det man brænder for alligevel: "Tænk nu hvis det er rigtigt, hvad de siger, at man kun lever én gang. Så skal man sgu have det godt, så skal man have det sjovt, så skal man boble indeni, når man går på arbejde." Hårdt arbejde har bragt Gitte til drømmejobbet - men endnu mere engagementet. Hun er et eksempel på en, der har fulgt sit hjerte – og taget nogle chancer når de bød sig: " Man skal træde ud af sin comfort-zone. Kom ud fra klasselokalerne og skab dit eget netværk med nogle virkelige mennesker derude." fortæller hun med et smil. Men som Gitte også tilføjer: ”Jeg må da ærligt indrømme, at jeg ikke er den der sidder med villaen på strandvejen. Men jeg vågner op hver dag og tænker: Hold da op, hvor jeg glæder mig til at tage på arbejde!".

Læs om Gitte på Green House filmcentre