2. december: På sporet af det tidligste liv – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > 2. december: Livets op...

2. december: På sporet af det tidligste liv

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Tue Hassenkam fra Det natur og Biovidenskabelige Fakultet om en forskningstur til Grønland, der forsøgte at svare på et af de helt store spørgsmål

Et af videnskabens helt store spørgsmål

For ikke så længe siden fik jeg muligheden for at lave den forskning, jeg altid har drømt om. Her skulle jeg forsøge at tage favntag på et af videnskabens helt store spørgsmål: Hvornår opstod det tidligste liv på Jorden.

Jeg var så heldig at få adgang til nogle meget gamle, grønlandske ædelsten, som jeg skulle analysere med et helt nyt instrument. Muligheden opstod, til dels fordi vi i Danmark er i den unikke situation, at vi deler rigsfælleskab med Grønland, og dels fordi vi ved Nano-Science centret og Kemisk Institut har fået et helt nyt og meget avanceret instrument.

Det var gennem professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum, der har nære relationer til Grønland, at jeg fik adgang til disse ædelsten, der eftersigende skulle indeholde de ældste spor af liv på Jorden. De blev derfor straks undersøgt med vores nye instrument, der kan bestemme kemiske forbindelser i meget små mængder materiale, mens de stadigvæk sidder i klippen.

Den 3,7 milliarder år gamle Isua-klipper lidt uden for Nuuk

Kombinationen af det nye instrument og de gamle prøver resulterede i, at vi fandt nye beviser for, at disse ædelsten måtte indeholde spor af liv, og at dette liv måtte være de ældste spor af liv på Jorden med en alder på ca. 3,7 milliarder år.

Et kontroversielt emne

Jeg fandt hurtigt ud af, at emnet er kontroversielt, og at de spor, man har på tidligt liv, ofte er indirekte og omdebatterede, da der ofte er alternative ikke-biologiske forklaringer på sporene.

Forskere indenfor feltet er dog enige om, at livet kan dateres til minimum 3.5 milliarder år siden. Der skulle derfor gode beviser på bordet, hvis vi skulle flytte dateringen af de ældste spor af liv på Jorden.

Som en retssag

I en kriminel retssag skal bevisbyrden fjerne enhver tvivl om skyld. Dette sker ofte med en lang række beviser, som hver især kan have alternative forklaringer, men som tilsammen fjerner enhver tvivl. Det samme gør sig gældende i vores tilfælde.

Et bevis kan overbevise nogen, men ikke alle, men en serie af beviser kan fjerne enhver tvivl. I vores prøver fandt vi ikke kun et spor, men et helt sæt af beviser. Vi skubbede derfor grænsen for, hvornår livet var tilstede på Jordens overflade fra 3,5 milliarder år til 3.7 milliarder år siden.

Rester af 3,7 milliarder år gammelt liv indkapslet i ædelsten (lyst område).

Nyt vindue til fortiden

Men det var ikke det eneste, for ikke alene gav vores nye teknik et nyt sæt beviser, men den gav os også et vindue indtil verden, som den var for 3,7 milliarder år siden, og som vi først lige er begyndt at kigge på.

Klipperne på Grønland kan derfor potentielt give et helt nyt indblik i, hvad det var for en type liv, der eksisterede dengang, men de kan også give et snapshot af, hvordan det tidlige liv udviklede sig.

Læs mere

Læs et paper om emnet fra det prestigefyldte megasin Nature: Elements of Eoarchean life trapped in mineral inclusions

I kalenderen i morgen...

Kan du møde Anna Ilsøe, der fortæller om fremtidens arbejdsmarked, hvor du både vil være lønmodtager og selvstændig.