7. december: Konflikten i Catalonien – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > 7. december: Catalonien

7. december: Konflikten i Catalonien

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Morten Rievers Heiberg fra Det Humanistiske Fakultet om sin forskning i spansk kultur og historie.

En eskalerende krise i Catalonien

I de seneste måneder har verdens øjne været rettet mod Spanien på grund af den eskalerende krise i Catalonien. Men Catalonien er blot et af de områder, man som professor i spansk historie og samfundsforhold nødvendigvis må interessere sig for.

Konflikten i Catalonien kan umiddelbart forstås på baggrund af konkrete begivenheder samt ændrede politiske, sociale og økonomiske forhold i regionen. Set i et historisk perspektiv er krisen dog snarere et udslag af en vedvarende konflikt mellem landets center og periferi. Denne armlægning har stået på i århundreder og skyldes oprindelig den måde, som landets riger blev forenet på. Castiliens imperiale engagement, der sled landet op, er anden vigtig forklaring. 

Et kludetæppe

Catalonien har aldrig været stærk nok til at blive en uafhængig selvstændig nation. Omvendt har Spanien i lange perioder været for svag til fuldstændig at underlægge sig Catalonien. Spanien er med andre ord et kludetæppe, som i dag holdes sammen af en forfatning, der betoner landets udelelighed og samtidig giver plads til regional forskellighed.

I min forskning interesserer jeg mig for Spaniens udvikling i et internationalt perspektiv. I begyndelsen af det 20. århundrede blev Spanien en brik i et kompliceret magtspil mellem britiske og franske interesser: Under borgerkrigen 1936-1939 blev landets demokratisk valgte regering ofret på appeasement-politikkens alter, alt imens Nazi-Tyskland og det fascistiske Italien støttede general Francos vej til magten. I disse tre bøger har jeg analyseret denne tragiske udvikling. 

Herre i eget hus

Efter en periode i isolation blev Franco-regimet indlemmet i Vesten i 1950’erne. Til gengæld måtte landet lide den tort, at USA oprettede militærbaser, som reelt var uden for spansk jurisdiktion og indflydelse. Særligt omdiskuteret er atomulykken i Palomares i 1966, hvor et tankerfly og et B-52 bombefly kolliderede. På billedet til højre ser I en trind spansk minister og en noget slankere amerikansk ambassadør iført badebukser på en kold januardag. Meningen med dette pressestunt var selvfølgelig at vise, at man sagtens kunne bade i Middelhavet på trods af de forhøjede værdier af plutonium. Alliancen med USA kunne der ikke rokkes ved.

I en ny monografi, der snart udkommer i The Harvard Cold War Studies Book Series, argumenterer jeg for, at hovedproblemet i det det 20. århundrede har været Spaniens manglende evne til selv at definere sin rolle i det internationale system. Det er først med det demokratiske Spaniens indtræden i EF i 1986 og de stærkt forbedrede baseaftaler med USA i 1988, at Spanien kan siges at være blevet herre i eget hus. 

I øjeblikket skriver jeg på en bog om den markante udenrigspolitiske drejning, som fandt sted efter det blodige Al Qaida-attentat i Madrid i 2004, det største terroranslag mod Vesten siden 11. september 2001.

I kalenderen i morgen...

Danmark sætter - målt pr. indbygger - alt for store økologiske fodspor. Men kan miljøfællesskaber bidrage til at redde verden? Lektor Quentin Gausset fortæller.