23. december: Sundere modermælkserstatning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > 23. december: Modermælk

23. december: Sundere modermælkserstatning

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller lektor Marianne Nissen Lund om sin forskning med at forbedre modermælkserstatning.

Modermælkserstatning vs. brystmælk

Mange nyfødte børn får modermælkserstatning, der dog ikke er lige så gavnlig som den naturlige modermælk. Derfor skal jeg sammen med en guppe forskere fra Københavns Universitet og forskere fra Arla Foods Ingredients i gang med at undersøge, om modermælkserstatninger kan gøres sundere ved at minimere forarbejdningen af de valleproteiner, der benyttes som ingredienser i modermælkserstatninger.

Foto: Lene Hundborg Koss

På verdensplan er der mange børn, der indtager modermælkserstatning, og vi ved, at modermælkserstatning ikke har ligeså gode egenskaber som brystmælk. Derfor har man i mange år forsøgt at efterligne modermælken så godt man overhovedet kan.

I det nye forskningsprojekt, kaldet INFANT-I, skal det afklares, om en mere skånsom forarbejdning af ingredienser til modermælkserstatning kan skabe bedre sundhed for nyfødte, som får modermælkserstatning.

Ernæringsmæssige egenskaber

Ingredienserne til modermælkserstatning er industrielt forarbejdet og gennemgår fx flere varmebehandlinger af hensyn til fødevaresikkerheden. Spørgsmålet er, om denne relativt hårde forarbejdning, der ændrer proteinkvaliteten, er en del af årsagen til, at modermælkserstatning ikke har samme ernæringsmæssige egenskaber som naturlig modermælk. 

Lektor Marianne Nissen Lund i laboratoriet på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) ved Københavns universitet. Foto: Lene Hundborg Koss

”Vi ved ikke præcist, hvilken betydning det har for proteinkvaliteten på det molekylære niveau, når man forarbejder modermælkserstatningerne med flere varmebehandlinger, og det er det, vi nu skal til at finde ud af.

Vi ved nemlig fra tidligere studier – også her på Københavns Universitet – at nyfødte grise får en bedre tarmsundhed, hvis modermælkserstatningen har gennemgået en mildere forarbejdning, der har bevaret valleproteinerne mere intakte og naturlige. Vi vil dog stadig pasteurisere mælken af hensyn til fødevaresikkerheden, men kun til det punkt, der er nødvendigt.

Smågrise som model for nyfødte

I forbindelse med projektet, som begynder 1. juli 2018, vil vi arbejde på at fremstille flere typer af proteiningredienser til modermælkserstatninger, som er forarbejdet forskelligt.

Nogle vil være meget forarbejdede, mens andre vil være mere skånsomt behandlet. På Institut for Fødevarevidenskab laver vi en kemisk og strukturel karakterisering af proteinerne, så vi kender kvaliteten af proteinerne i de forskellige modermælkserstatninger.

Derudover tester vi de biologiske effekter af de forarbejdede proteiningredienser. Herefter giver vi det til nyfødte grise, som vi allerede ved er en god og international anerkendt model for nyfødte børn, og undersøger hvilken effekt de forskellige typer af modermælkserstatning har på deres tarmsundhed.

Vi håber, at projektet vil føre til, at man vil kunne lave en forbedret modermælkserstatning og dermed forsyne nyfødte børn - som af den ene eller anden grund ikke kan ammes - med en bedre ernæringsmæssig start på livet.

Læs mere

I kalenderen i morgen...

Åbner vi årets sidste låge. Her fortæller professor Hanne Ingmer om bakterier og resistens og om hvorfor det er vigtigt at gennemstege juleanden.