12. december: Den politiske opmærksomhedsøkonomi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > 12. december: Fake news

12. december: Den politiske opmærksomhedsøkonomi

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Mads Vestergaard fra Det Humanistiske Fakultet om sin forskning i bobler, fake news og politisk meningsdannelse.

Misinformation og fake news

Op til det amerikanske præsidentvalg i 2016 strømmede udokumenterede påstande og rygter, fake news og fantasifulde konspirationsteorier i en lind strøm fra online-medieplatforme og oversvømmede de sociale medier i sådan en grad, at de i valgkampens sidste måneder fik mere opmærksomhed end de mest læste journalistisk dokumenterede nyhedshistorier. Spredning og cirkulation af politisk mis- og desinformation ses også i Europa, hvor mængden af udokumenterede, ofte konspiratoriske, påstande og fake news også er steget op til valg og afstemninger - omend i en helt anden og langt mindre skala end i USA.

En del af forskningen, herunder en introduktion til opmærksomhedsøkonomi, er formidlet i Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaards bog FAKE NEWS – Når virkeligheden taber (Gyldendal 2017).

Hvis mængden af cirkuleret misinformation når et tilstrækkeligt højt niveau og får tilstrækkelig indflydelse på den demokratiske debat, kan virkeligheden og kendsgerningerne forsvinde ud af ligningen som et fixpunkt for politisk debat og lovgivning.

Sker det, undergraver det evnerne til løse de samfundsmæssige og globale problemer, verden står overfor, og kan i sidste ende blive en trussel mod demokratiet selv. Det konkluderer World Economic Forum, der i samme ombæring også peger på stigende politisk og social polarisering og intern splittelse i befolkningerne som undergravende for social sammenhængskraft og velfungerende demokratiske styreformer. [1] 

Digital misinformation og politisk polarisering er nu globale udfordringer, som ikke bliver mindre presserende af at de lader til gensidigt at facilitere hverandre: Misinformation trives særligt godt i polariserede miljøer og endnu dybere polarisering er ofte resultatet af misinformationen.

Nutidens medievirkelighed

Hverken misinformation eller polarisering og tribalisme er i sig selv nye fænomener. Tendenserne til både modtagelighed for misinformation og faktaresistens og stammetænkning og os-versus-dem-logik ligger dybt integreret i den menneskelige psykologi og socialpsykologi. Nyt er derimod nutidens medievirkelighed og miljø for meningsdannelse, som er resultatet af internettet og digitaliseringen, og som har givet politisk misinformation og stammetænkning gunstige vilkår. Vil vi dæmme op for tendenserne til stigende misinformation og tribalisme, må vi derfor forstå grundstrukturerne i det miljø, som forstærker dem.

En grundantagelse i min forskning er, at mediemiljøet i informationstidsalderen kan beskrives og studeres som en opmærksomhedsøkonomi. Hvor der er rigelig information, bliver opmærksomhed en knap ressource. Der konkurreres hårdt om opmærksomhed især på nettet, men også hos de traditionelle medier. Opmærksomhed i form af seerer, lyttere, læsere eller kliks kan veksles til annonceindtægter, hvilket giver et stort økonomisk incitament til at forsøge at høste så meget opmærksomhed som muligt - uafhængigt af hvad indholdet og sandhedsværdien er.

Spredningen og indflydelsen af fake news, konspirationsteorier og simplificerede og populistiske os-versus-dem-narrativer studeres tvæfagligt som et resultat af sammenspillet mellem 1) markedsbetingelser i opmærksomhedsøkonomien, 2) journalistisk kultur og medielogik og 3) de psykologiske og socialpsykologiske tendenser til faktaresistens og tribalisme, som gør misinformation og populisme til efterspurgte varer.


[1] World Economic Forum (2017). Global Risks Report 2017:  24. Verificeret 19.11.2017: https://www.weforum.org/reports/ the-global-risks-report-2017

I kalenderen i morgen...

Hvorfor vælger så få kvinder at studere natur- og ingeniørvidenskab? Mød Anne Ardila Brenøe fra Institut for Økonomi.