17. december: En moderne istid – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > 17. december: Æg i banken

17. december: En moderne istid

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Janne Rothmar Hermann fra Det Juridiske Fakultet om sin forskning i bioetiske dilemmaer.

Hvor mange æg har du i banken?

Fryseteknologier, der sikrer opbevaring af menneskelige æg, sæd, ovarievæv og embryoner udvikler sig hastigt i disse år. Det skaber helt nye og komplekse dilemmaer for lovgiver, kliniske praktikere, kulturelle forståelser af reproduktiv tid, og de involverede kvinder og mænd: Skal en kvinde eksempelvis have mulighed for at forlænge sin reproduktive alder ved at nedfryse sine æg? Danmark er kendt for at have verdens største sædbank, og mens retsreglerne understøtter salg og opbevaring af sæd, så ser det anderledes ud for kvinders æg.

I forskningsprojektet Ice Age arbejder jeg sammen med kønsforskere, kulturforskere, sociologer og etikere. Denne tværfaglige danske forskergruppe samarbejder med førende internationale forskere, danske og amerikanske fertilitetsklinikker, laboratorier, sædbanker, hospitaler og nye kommercielle foretagender såsom amerikanske ægbanker.

Værdier, hensyn og forestillinger

Formålet er at udvikle tværfaglige teorier og metoder til at forstå fryseteknologiernes menneskelige, etiske, juridiske og kulturelle forandringer og betydninger.

Forskningsprojektet analyserer bl.a. retsudviklingen, dokumenterer hvordan den lovgivningsmæssige interesse for den reproduktive sfære legitimerer sig både i en klassisk velfærdsstatsoptik og i den neoliberale diskurs, og hvordan denne interesse ofte er kønnet.

Med andre ord, hvad er det egentlig for værdier, hensyn og forestillinger, der ligger til grund for, at lovgivningen er indrettet som den er, og er de hensyn fortsat gangbare som argument for at opretholde gældende lovgivning?

I kalenderen i morgen...

Hvad opnår man ved at kalde andre hadefulde? Hvilket stykke arbejde gør ordet? Hvad er dets virknings- og betydningshistorie? Lektor Birgitte Schepelern Johansen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier gemmer sig bag morgendagens låge.