1. december: Fra slangebid til biotek – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > 1. december: Slangegift

1. december: Fra slangebid til biotek

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Brian Lohse fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i slangegifte.

Fascination og frygt

Siden tidernes morgen har mennesket været fascineret af, draget mod og frygtet for, giftslanger. Tænk blot på slangen i paradis, som lokkede menneskeheden i fordærv og den egyptiske dronning Kleopatra som eksperimenterede med Cobraens gift på fanger og sig selv. Selv her i Norden har vi, i vores nordiske mytologi, Midgårdsormen, som også er en giftslange. Sidst men ikke mindst har slangen gennem årtusinder altid været et symbol for medicin og lægekunsten, tænk blot på Æskulapstaven, opkaldt efter lægeguden Asklepios.

Men selv om vi har valgt slangen som repræsentant for lægekunsten og medicin, ja så har lægekunsten og medicinalindustrien for længst glemt alt om slangebid i udviklingslandene. Men faktum er at der hvert år dør op mod en kvart million mennesker af slangers giftbid, og der er yderligere en halv million der får varige mén, i form af amputationer, forkrøblet led og et liv med kraftige invaliderende smerter.

Råd til at overleve et slangebid

For 4 år siden skabte jeg derfor the Anti-Venom Venture, som i dag består af nogle af de største eksperter inden for slangegiftsforskning, og som er et slangegiftsnetværk bestående af forskere med specialer som alle bidrager til at opklare og afklare slangers gift. Det endelige mål er syntetiske modgifte mod slangegift, skabt via bioteknologi, som alle har råd til.

Problemerne i dag er store og omfattende, idet der er meget få firmaer tilbage i verdenen som laver modgift. Det er der mange grunde til:

  1. "Kunderne" dvs. fattige folk i udviklingslandene har ikke råd til at betale de nuværende priser som i bedste fald koster omkring $2.000-3.000, og i værste fald kan koste op mod $18.000-20.000.
  2. Brugen af heste som antistof-fabrikker komplicerer produktionen og er et fordyrende led.
  3. Det er meget svært at oprense antistoffer og få det rent, således at der kun er det rigtige antistof tilbage, når det kommer fra heste.
  4. Uddannelse og oplysning af befolkningen i lande som Afrika, Sydamerika og Sydøst Asien er mangelfuld.

Men ved at lave det bioteknologisk kan modgifte blive langt billigere, vi kan undgå brug af heste og via fx DNA-rekombinant teknologi og peptidsyntese levere langt renere modgifte end de nuværende modgifte der er på markedet. Således kan også de fattige få råd til at købe modgift mod dødelige slangebid - for modgift bør ikke være et spørgsmål om man har råd; råd til at overleve et slangebid. 

The snake man

For to år siden startede jeg endnu et slangegift-projekt, hvor vi arbejder på at lave en bioteknologisk modgift baseret på én enkelt donors DNA. Denne unikke donor Steve Ludwin (the snake man), har siden 1989 malket slangegift fra nogle af de giftigste slanger i verden og injiceret giften direkte ind i sig selv!

Dette var en gylden mulighed, fordi Steve siden 1989 havde dannet antistoffer imod alle disse slangegifte, altså humane antistoffer, der kan neutralisere slangernes gift. Kunne man blot kopiere Steve's DNA og indsætte det i virus og få virus til at udtrykke Steve's antistoffer mod slangegifte, så havde man det mest ultimative våben mod slangegift nogensinde.

I to år forsøgte jeg at lave dette DNA-baserede virus bibliotek, hvilket lykkedes her i 2017, og vi har netop fået en Proof-of-Concept-bevilling til at teste dette unikke bibliotek - som ejes af Københavns Universitet - over det næste år. Det betyder, at vi kan være med til at udvikle området endnu mere og på sigt forhåbentlig være med til at redde millioner af menneskeliv.

Læs mere

I kalenderen i morgen...

Kan du komme med en tur til Grønland, hvor lektor Tue Hassenkam tager favntag på et af videnskabens helt store spørgsmål: Hvornår opstod det tidligste liv på Jorden.