15. december: Naboskab mellem asylcentre og danske lokalsamfund – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > 15. december: Naboskab

15. december: Naboskab mellem asylcentre og danske lokalsamfund

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Birgitte Rommer Larsen fra Det Humanistiske Fakultet om sin forskning i inklusionstematikker i dansk og skandinavisk sammenhæng.

”I Jelling afleverer de deres børn midt i asylcentret”

Sådan lød overskriften på DR Online mandag d. 7. november 2016, aftenen før det amerikanske præsidentvalg. Overskriften refererede til mit igangværende forskningsprojekt omhandlende det hverdagslige naboskab mellem asylcenter og lokalsamfund i den sydjyske landsby Jelling (3.300 indb.).

Nogle dage forinden havde en DR-journalist fra TV AVISEN ringet mig op. De var faldet over mit projekt og ville gerne ”køre en historie” på det – i forbindelse med det amerikanske valg: ”Folk kan ikke holde fokus på så stor en makropolitisk event så længe ad gangen”, blev jeg forklaret, ”med mindre den brydes med en kontrasterende hverdagshistorie, som folk konkret kan spejle sig i, og som både er positiv og ikke udgør en event, men som dog alligevel overrasker eller måske ligefrem chokerer”.

Asylcenter Jelling. Foto: DR

Fra lokal hverdag til national mediefortælling

Det lokale naboskab mellem asylcenter og lokalbefolkning i Jelling levede på én og samme tid op til samtlige disse kriterier, mente DR – det ”chokerende” element bestående i, at den lokale dagpleje er placeret lige midt i asylcentret, i en af dets barakker, uden at dette igennem de sidste 10 år synes at have ført til nogen hverken frygt eller bekymring blandt de danske forældre, hvis småbørn sover til middag under åben himmel i deres barnevogne, lige midt i et asylcenterområde.

”Normalvist”, pointerede journalisten, ”hører vi jo primært, når lokale gør modstand mod et asylcenter – eller investerer i høje hegn omkring deres ejendom for at føle sig trygge”. Således endte TV AVISEN med at producere et 4 minutter langt indslag, filmet fra dagplejen på asylcenterområdet i Jelling – og dagen efter, på selve den amerikanske valgdag, lod DR historien ”rulle videre” i P1 Morgen, DR2 Morgen og P4 Trekanten.

Opfattelser af fremmedhed og ikke-fremmedhed

Mit forskningsprojekt centrerer sig omkring netop asylcenterområdet i Jelling og bærer den engelske titel: Practicing neighborliness in public space – an ethnographic study of everyday social encounters among asylum seekers and local residents in rural Denmark.

Baseret på etnografisk feltarbejde udgør det en antropologisk undersøgelse af, hvordan forskellige opfattelser af ”fremmedhed” og ”ikke-fremmedhed” konkret opstår – eller ikke opstår – i det lokale og interagerede hverdagsmøde mellem institutionerne landsby og asylcenter.

Asylcentret som ”just another local institution”

Hvor det danske asylcenterlandskab generelt er foranderligt, præget af konstante åbninger og lukninger af centre rundt omkring i landet, har asylcentret i Jelling fungeret siden 1993, hvilket gør det til Danmarks ældste opholdsasylcenter. Lokalt udgør dets tilstedevær således ikke længere nogen ’event’. Tværtimod viser mit studie, hvordan asylcentret over tid er blevet så indoptaget en del af det lokale samfundsliv og kredsløb, at det inden for lokalområdet på mange måder i dag blot i det daglige betragtes og erfares som ”just another local institution” (på linje med folkeskolen, sportsklubben, osv.).

Ja, faktisk giver det i Jelling slet ikke længere mening at forsøge at afgøre, hvem, der er ”integreret” ind i hvad: er det asylcentret, der med tiden er blevet integreret ind i byen – eller er det lokalsamfundet, der langsomt er blevet nærmest absorberet ind i selve asylcenterområdet? Og lokalt er denne rumlige og institutionelle sammensmeltning da netop heller ikke vokset ud af et fokus på ”integration” – men ud af et fokus på lokalpragmatiske løsninger (som når der eksempelvis mangles plads til en dagpleje, og denne plads viser sig at findes i en af asylcentrets barakker).

Som sted og som 'case' udgør Jelling by og dets asylcenterområde med andre ord et oplagt laboratorium for studiet af, hvordan den ”integration” – og det møde mellem et ”dem” og et ”os” – som vi i det danske samfund har så meget fokus på, lokalt kan vise sig at tage form og være forhandlet ud fra en helt anden og mere pragmatisk logik, end de diskursive og ideologisk værdibaserede logikker, som på nationalt niveau kendetegner den offentlige og politiske debat og portrætteringen inden for området.

Læs mere

Er du nysgerrig efter at vide mere om min forskning i ’casen’ Jelling, følg da nedenstående links:

I kalenderen i morgen...

Kan du møde Michael Bosetta, der er international ph.d.-studerende på Institut for Statskunskab og som fortæller om: "What social media did to Brexit".