13. december: Hvorfor vælger så få kvinder at studere natur- og ingeniørvidenskab? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > 13. december: Kønsfors...

13. december: Hvorfor vælger så få kvinder at studere natur- og ingeniørvidenskab?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra livets oprindelse til den personlige julemad. I dagens låge fortæller Anne Ardila Brenøe fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i kønsforskelle i uddannelsesverdenen.

Store kønsforskelle

Selv om kvinder i dag uddanner sig mere end mænd, er der fortsat store kønsforskelle i kvinder og mænds valg af studieområde. Dette gør sig gældende både i Danmark og i resten af OECD. På tværs af OECD-landene repræsenterer kvinder fx kun 28 procent af de studerende på videregående uddannelser inden for natur-, teknologi-, ingeniør- og matematikvidenskab (STEM: Science, Technology, Engineering, and Mathematics), mens kvinder udgør 54 procent af alle studerende på videregående uddannelser.

Kvinder dominerer derimod de traditionelle omsorgsområder, dvs. uddannelse, sundhed og velfærd. På samme tid varierer den løn, folk tjener efter endt uddannelse, meget afhængigt af deres fagområde – med højest løn til folk, der har studeret inden for STEM. Kønssegregationen i studievalg fortsætter på arbejdsmarkedet og bidrager derved – i det mindste delvist – til lønforskellen mellem kvinder og mænd.

Samtidig er der ingen evidens for, at drenge skulle være så meget bedre til matematik og naturvidenskab end piger, at det skulle kunne forklare kønsforskellen i valget eller fravalget af STEM. Ved skolestart er der fx ingen forskel mellem drenge og pigers matematiske evner, men op gennem grundskolen mister piger i højere grad end drenge interessen for matematik og naturvidenskab. Derfor ender en del piger, som ellers ville kunne have klaret sig godt inden for STEM, med ikke at vælge dette studieområde. Dette fravalg af STEM er både ærgerligt for den enkelte kvinde, men i den grad også for samfundet som helhed, idet vi står og mangler folk (både mænd og kvinder) med STEM-kundskaber.

Familie og uddannelse

Af den grund er det vigtigt for os bedre at forstå, hvordan det sociale miljø interagerer med beslutningen om at studere inden for STEM-området – og især kvinders beslutning givet deres nuværende underrepræsentation. Dette er, hvad jeg belyser i min nyeste forskning. I et forskningsprojekt fokuserer jeg på, hvordan familien og mere præcist hvordan ens søskendes køn påvirker kvinder og mænds valg af studieområde. Mine resultater viser, at mænd er mere og kvinder er mindre tilbøjelige til at starte på en STEM-uddannelse, hvis de har en yngre søskende af det modsatte køn relativt til dem med en søskende af det samme køn som dem selv.

Selvom søskendekønssammensætningen ikke har nogen indflydelse på mænds sandsynlighed for faktisk at fuldføre en STEM-uddannelse, har den en væsentlig indvirkning på kvinders fuldførelse af uddannelser inden for disse mandsdominerede områder. Og hvordan kan det så være? Jeg viser, at forældre interagerer forskelligt med deres børn afhængigt af, om der både er en pige og dreng i familien eller kun børn af samme køn. Forældre med både en dreng og en pige, har tendens til at opdele deres tid med børnene mere end forældre med to børn af samme køn.

I et andet forskningsprojekt undersøger jeg, hvordan kønssammensætningen i det matematiske gymnasium påvirker elevernes beslutning om efterfølgende at studere en videregående uddannelse inden for STEM. Resultaterne viser, at en større andel af kvindelige klassekammerater mindsker kvinders sandsynlighed for at studere inden for STEM til fordel for sundhedsfaglige uddannelser, mens det omvendte gør sig gældende for mænd. Samtidig har kønssammensætningen i gymnasiet en langvarig effekt på kvinders beskæftigelse og løn.

Samlet set viser min forskning, at både familien og det sociale miljø i skolen påvirker kvinder og mænds beslutning om (ikke) at studere inden for STEM.  Disse aspekter af det sociale miljø spiller en rolle for børns udvikling af interesser inden for naturvidenskab og har i sidste ende en afgørende betydning for den enkelte persons valg af uddannelsesområde, beskæftigelse og indkomst.    

I kalenderen i morgen...

Kan du møde postdoc Mette Bendixen, der fortæller, hvordan Grønland vokser selvom isen smelter.