Tanya Karoli Christensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 8. december

8. december: Sproget som bevismateriale

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Tanya Karoli Christensen fra Det Humanistiske Fakultet om sin forskning i retslingvistik.

Belysning af sprogligt bevismateriale i civil- og kriminalsager

Sprog omgiver os i rigt mål hver eneste dag, fordi det er en af vores allervigtigste måder at kommunikere med hinanden på. Derfor er det ikke overraskende at sprog også indgår i de fleste kriminalsager og i nogle endda udgør en væsentlig del af bevismaterialet. Tænk bare på så forskellige ting som opfordringer til bestikkelse og andre former for korruption, de udbredte trusler og injurier på de sociale medier, eller selvmordsbreve og testamenter der måske ikke er skrevet af afdøde selv…

Inden for retslingvistikken er der opstået en nyere, anvendelsesorienteret gren der netop beskæftiger sig med den slags data. Her bruger man altså sprogvidenskabelige metoder til belysning af sprogligt bevismateriale i civil- og kriminalsager.

Civile sager rejses mellem borgere eller virksomheder og sproglige spørgsmål kan dreje sig om fortolkningen af ordlyden i en kontrakt, om hvem der har forfattet et testamente eller om (mis)brug af beskyttede varemærker (læserne husker måske sagen om Jensens Fiskehus).

Kriminalsager rejses af Anklagemyndigheden og efterforskes af politiet. De to mest udbredte måder at anvende sprogvidenskabelige analyser i efterforskningsarbejdet er sociolingvistisk profilering og ophavsanalyse.

Sociolingvistisk profilering og ophavsanalyse

Sociolingvistisk profilering træder ind i de tidligste stadier af en efterforskning hvor man endnu ikke har en mistænkt, men blot nogle sproglige spor, fx i form af et afpresningsbrev eller et truende telefonopkald. På baggrund af viden om sproglig variation vil en sprogforsker kunne give en kvalificeret vurdering af, om skribenten eller taleren fx er yngre eller ældre, højt- eller lavuddannet, har et andet modersmål end dansk – og ganske væsentligt: om personen forsøger at skjule disse træk ved at manipulere med sit sprog. Jo kortere en tekst eller optagelse, jo mindre kan man som regel sige om personens baggrund eller eventuelle forsøg på misinformation.

19 trusselsbreve

Ophavsanalyse (eng: authorship analysis) kommer først på tale, når man har en eller flere mistænkte. I en dansk sag har jeg fx analyseret 19 trusselsbreve af meget forskellig udformning for at se, om der alligevel var sproglige træk der bandt dem sammen – og væsentligere for ophavsanalysens formål: om disse sproglige træk også kunne findes i en serie tidligere trusler som mistænkte var dømt for.

I dette tilfælde var de nye trusler flere og mere omfangsrige, og det var derfor lettere at finde overensstemmende træk i mellem dem, men der var dog nogle som også gik igen i de tidligere trusler. Blandt de træk var bl.a. en overhyppig brug af skældsordet svin, en overhyppig brug af det lille, dialogisk prægede ord blot (hvor man kunne have ventet det i moderne dansk mere almindelige bare), særdeles hyppige referencer til pædofili og racisme, og en særlig trusselstype som jeg valgte at kalde ”trussel om sanktioner ved tredjemand”. Det skete ved at skrive afslørende eller racistiske breve i offerets navn og sende dem til forskellige modtagergrupper, formentlig med den hensigt at disse modtagere skulle udsætte offeret for social udstødelse eller vold.

Begge de to metoder kan forbedres væsentligt, hvis man har adgang til relevant baggrundsmateriale om sproglig variation. I de senere år er der gjort meget for at udbygge vores viden om variation i talesproget, ikke mindst i form af den store database over moderne dansk talesprog, som er udviklet på det Grundforskningsfondstøttede Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, og som løbende suppleres med optagelser fra andre forskningsprojekter (fx Dialekt i Periferien, ledet af Marie Maegaard, og Sprog og Sted, ledet af Pia Quist).

Doner dine tekster til forskningen

Til gengæld ved vi meget lidt om variation i dansk skriftsprog. Det ville fx være nyttigt at vide om der er nogen dialektale, aldersmæssige eller kønsmæssige forskelle der bliver manifesteret i den type tekster, som de fleste producerer ganske store mængder af i dagligdagen, fx på de sociale medier, i rapporter til arbejdspladsen eller studiet, i dagbøger eller breve og e-mails. Jeg har derfor igangsat et større projekt hvor vi opfordrer danskerne til at donere deres tekster til forskningen. Vi søger stadig efter finansiering til den egentlige databehandling, så foreløbig modtager og registrerer vi bare alt hvad vi kan.

Selv den del af retslingvistikken som jeg arbejder med, nemlig den der har fokus på sproget som bevismateriale, er langt bredere end jeg kan nå at komme ind på her. For at antyde bredden er her en stribe overskrifter som alle repræsenterer eksisterende forskning, primært i udlandet og især i engelsksprogede kontekster. Jeg håber at vi kan få meget mere forskning i det herhjemme også: trusselsvurderinger, alarmopkald, afhøringsteknikker, falske tilståelser, politirapporter, retssalsinteraktion, løgn og manipulation, stemmesammenligning, oversættelsesproblemer, vurdering af asylansøgeres baggrund, identitetstyveri, online chikane ...

Læs mere

Du kan møde Tanya Karoli Christensen til et alumne-arrangement om emnet d. 21. februar 2017.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2016 møde Dennis Sandris Nielse, der fortæller om bakterier og vira.