Steen Dissing – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 24. december

24. december: Når kredsløbet kommunikerer

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Steen Dissing fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i kredsløbsfysiologi.

Blodkar og små kapillærer fungerer i synkroni med kroppens epiteler, organer og nerver: alle lytter til hinanden og alle spiller sammen

Vi kender blodcirkulationen for dens arterielle del, der forsyner væv med ilt, og den venøse del der formidler transport af kuldioxid (CO2) tilbage til hjertet og lungerne. Vi kender også de mange sygdomme der knytter sig dertil som åreforkalkning (arteriosklerose), blodpropper, nedbrudte kapillærer i diabetes, inflammation mm.   

Imidlertid er kredsløbsfysiologien langt mere end blot at forstå blodets tur rundt i kroppen. Det er også at forstå de essentielle funktioner kredsløbet tager del i som har med kommunikation at gøre ved hjælp af signalstoffer. Signaler fra kar til væv og fra væv til kar, fra nerver til kapillærer og tilbage og langt mere. Det er fascinerende og bringer en forsker rundt i alle emnerne der skal læres for at forstå kroppens funktioner.  

Forsvaret mod fremmede organismer

De små kapillærer er bla. opbygget af endotelceller som danner barrieren overfor omgivelserne. Inflammatoriske processer kan starte her ved at proteiner fra immunceller aktiverer barrieren og dermed regulerer immunsystemets hvide blodcellers gennemtrængelighed over denne barriere og sikrer deres bevægelse fra blod til væv. Dette er en del af forsvaret mod fremmede organismer. Sjovt nok er disse processer i gnaverne på punkter forskellige fra menneskets og byder på store udfordringer i dyremodeller.

Endvidere udskiller endotelceller i kapillærvæggen en række proteiner (vækstfaktorer, interleukiner) som regulerer andre cellers aktiviteter. Samtidigt udskiller nerver en ”nerve growth factor” (NGF), som også registreres af kapillærers endotelceller og regulerer dens funktion. Kirtler mm. udskiller et signalstof, en luftart NO, som regulerer karrenes blodgennemstrømning og væskebevægelser og sørger for at der frigives væske fra kredsløbet til vores kirtler. Så når vi ser et godt måltid mad udskilles væsken fra de små kapillærer til kirtlen og ender som spytsekretion!  

Kroppens signaler

Nervesystemet påvirker karrene og er med til at regulere blodtrykket sammen med andre komponenter. Når vi spiser et måltid frigives et tarmhormon der hjælper med insulin frigivelsen, men det regulerer også karfunktioner. Rigtig mange signaler i kroppen har en tur rundt i et samspil med karrene.

Tumorer signalerer til kar. De udskiller vækstfaktorer som lokker karrene til sig typisk fra den venøse del af kredsløbet så de forsynes med iltfattigt blod indeholdende glukose, som de foretrækker. Endda kan tumorceller sætte sig i kapillærerne i tumoren og dermed gøre dem lække og væsken siver ud. Derfor kommer lymfekarrene derhen og samler væsken op. Samt tumor celler.

Mere eksotisk fandt vi at nervecellerne kommunikerer til de små kar ved elektriske signaler og de lytter til hinanden. Man ser ofte at nerver og kar løber parallelt og tæt op ad hinanden – de lytter til hinandens signaler med vækstfaktorer og elektriske felter og de finder vej sammen.

Strømførende spoler

Vi stimulerede karrene og neuronerne i hjernen med strømførende spoler der skaber de samme små elektriske felter inde i hjernen i størrelse og hyppighed. Kar og nerver svarer med at udskille deres signalstoffer der øger nabocellers aktiviteter og mere end 60% af patienter der var behandlingsresistente overfor antidepressiv  behandling fik det godt når hjernen blev stimuleret på den måde. De kom i remission.

Da jeg startede min forskning var der forskere i forskellige discipliner som fysiologer, biokemikere, anatomer, immunologer mm og de talte ikke altid sammen. I dag kan man ikke forstå fysiologien uden at kende de mange discipliner. Det er blevet mere komplekst og langt sjovere for det er berigende at se sammenhænge.

Læs mere

Mød også

Dette var sidste låge i KU's forskningsjulekalender 2016. Du kan se alle de tidligere låger her eller i menuen til venstre.

Rigtig glædelig jul