Rasmus Køster-Rasmussen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 16. december

16. december: Hvor meget tager man egentlig på ved rygestop?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Rasmus Køster-Rasmussen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i vægtændringer.

Vægtøgning ved rygestop

Nu er det snart jul og efter julen kommer nytåret. Måske er du allerede begyndt at overveje hvad der skal være dit nytårsforsæt? Rygestop er et rigtig godt bud for rygere, for som vi alle ved er rygning frygteligt usundt. Oven på al den gode julemad vil mange rygere dog være bekymrede for at tage på i vægt hvis de stopper. Men hvor meget tager man egentlig på ved rygestop?

Det undersøgte vi, og fandt at rygere vejer mindre end ikke-rygere, og hvis de stopper med at ryge kommer de til at veje det samme som sammenlignelige ikke-rygere. Med andre ord; stopper man med at ryge, kommer man til at veje det samme som man ville have vejet, hvis man aldrig var begyndt at ryge.  

Figur 1. Fra artiklen Back on track - smoking cessation and weight changes over nine years in a community-based cohort study https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26441298. PCWG: post cessation weight gain. g/y: Vægtudvikling i gram per år.

Rygere har en kunstig lav vægt. Det er formentligt fordi nikotin øger stofskiftet og nedsætter appetitten, og ligesom andre typer ”slankemedicin” virker det kun så længe man tager ”medicinen”.

Juleflæsk og føtal programmering

Generelt er mange bekymrede for at tage på i julen. Juleflæsk og pølse – det må da fede! Men talrige store internationale studier af almindelige menneskers kost, har ikke kunne påvise nogen konsekvent sammenhæng mellem hvad folk spiser, og hvordan vægten udvikler sig over længere tid. Der er således ingen god dokumentation for at man bliver fed af at spise fedt eller sukker. Vægten afhænger snarere af, hvor meget man spiser, end hvad man spiser.

Meget tyder desuden på at vores vægtudvikling gennem livet bliver programmeret allerede i fosterstadiet.

Under den sidste vinter i 2. Verdenskrig var der hungersnød i Holland. Afkommet fra de gravide som sultede i første trimester af deres graviditet havde som voksne fordoblet deres risiko for overvægt, mens børnene af de gravide der sultede i tredje trimester som voksne havde forøget deres risiko for insulinresistens med 40%. Dette og andre studier tyder på at ens metaboliske skæbne programmeres mens man, som et andet Jesusbarn, ligger i sin mors mave – såkaldt føtal programmering.

DanChild

Projektets formål er at forbedre graviditets- og børneundersøgelserne. Vores forskningsgruppe har bl.a. udviklet en elektronisk version af den papirjournal som i dag deles mellem almen praksis, jordemødrene og hospitalet. Med den nye elektroniske journal kan kvaliteten øges, arbejdsgangene effektiviseres, og samtidig kan vi indhente systematiske data fra perioden før et barn bliver født.

Fra de årlige børneundersøgelser kan vi få information om børnenes udvikling og vægt i de første 5 år. Vi har en helt unik mulighed for at forske i føtal programmering i Danmark. Tilmed kan vil gøre det stort set uden ekstra omkostninger da både graviditets- og børneundersøgelserne udføres i forvejen.

Mit juleønske er, at Institut for Folkesundhedsvidenskab og Forskningsenheden for Almen Praksis i 2017 får tilladelse til at indsamle data fra graviditets- og børneundersøgelserne i almen praksis til vores pilotprojekt.

Jeg krydser mine fingre og sætter min lid til julemanden. Tyk og udødelig er han. Mon han er stoppet med at ryge for nylig?

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2016 møde Agnieszka Janina Zygadlo Nielsen, der fortæller om hvordan man kan få mikroalger til at producere vigtige stoffer ved hjælp af sollys og vand.