Mikkel Jarle – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 13. december

13. december: International strafferret

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Mikkel Jarle fra Det Juridiske Fakultet om sin forskning i international strafferet.

Et helt nyt juridisk felt

Siden midten af 1990erne er der vokset et helt nyt juridisk felt sammen i grænselandet mellem national og international ret. Med udgangspunkt i en række internationale domstole, fokuserer dette felt på at retsforfølge mistænkte for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Forbrydelser, der ofte er knyttet tæt til politiske eliter og som har afstedkommet sager mod statsoverhoveder. Af samme grund er dette felt konstant under pres i mødet med de nationale systemer.

Mit forskningsprojekt forsøger med sociologiske værktøjer at forstå og analysere det fænomen, der begyndte med skabelsen af et tribunal for det tidligere Jugoslavien i 1993. Siden kom et tribunal for Rwanda til, samt såkaldt hybride eller internationaliserede domstole funderet i nationale retsordner, men med internationale bidrag. Alle disse domstole er midlertidige og de fleste af dem er enten lukkede eller på vej mod deres sidste år. Sådanne domstole blev etableret i Bosnien, Cambodia, Senegal og til at føre sager om Libanon og Kosovo. Desuden etableredes i 2002 den permanente international straffedomstol i Haag (ICC). Det er fremkomsten af disse domstole og deres professionelle, der er i fokus i mit forskningsprojekt. Ved at identificere og analysere forskellige eliters indflydelse på dette felt, har mit projekt indtil videre bidraget med især tre nye indsigter:

  • Der er et markant skel mellem nationale og internationale karrierer og selv de bedste professionelle i international strafferet kan sjældent veksle deres erfaring til nationale karrierer. De professionelle praksisformer og idealer, der driver den internationale strafferet er isoleret i og omkring feltets institutioner.

  • Af samme grund er disse professionelles karrierestrategier en central del af feltets fremdrift. Afskåret fra andre karrierer udvikler de overlevelsesstrategier, der sigter mod skabelsen af nye domstole, NGOer eller forskellige former for konsulentbistand, der tillader dem at fortsætte deres engagement. 

  • Udover at være professionelt afskåret, lader feltets idealer og praksisformer kun til at have haft meget lokal politisk indflydelse. Uden indfletning i nationale bureaukratier er den internationale strafferet indtil videre forblevet et afgrænset fænomen, der konstant er under politisk pres. USA, Kina og Rusland er ikke en del af den internationale straffedomstol. Senest har tre afrikanske lande, herunder Sydafrika, annonceret deres udtræden af domstolen. I modsætning til tidligere domstole finansieres ICC primært af EU-lande.

I domstolenes skygger

International strafferet er imidlertid stadig et ungt fænomen. Og i domstolenes skygger arbejder NGOer og andre politiske aktører på at udbrede den internationale strafferets indflydelse. Disse strategier er ofte nært knyttet til domstolenes egne professionelle og de fleste juridiske forskere, der også ofte har dybt normative forhåbninger til feltets fremdrift. Sådanne transnationale bevægelser har tidligere haft stor indflydelse, ikke alene i forhandlingerne om ICC, men også i konkrete sager. Da der i maj i år faldt dom over den tidligere diktator i Chad, Hissène Habré, var det et resultat af årtiers utrætteligt arbejde fra Human Rights Watch og finansiering fra blandt andre George Soros’ Open Society Foundations. Især Reed Broady, en af feltets store NGO profiler, var central for at sikre retsforfølgelse af Habré.

Den internationale strafferet har skabt et felt af interesser, der, på trods af deres indbyrdes forskelle indskrevet eksempelvis i akademikere, praktikere og NGOers karriereveje, kollektivt forsøger at udbrede denne form for rets interessesfære. Det foregår i et politisk og professionelt klima, der er præget af skepsis. Kampen om den internationale strafferets fremtid står mellem feltets eget forsøg på at reproducere og sprede sig og et ofte fjendtligt værtsmiljø, der selv skabte domstolene, men helst ser deres indflydelse begrænset til andre landes potentielle forbrydere.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2016 møde Sus Sola Corazon, der fortæller om, hvordan naturen kan være med til at helbrede stress og depressioner.