Lone Wandahl Mouyal – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 7. december

7. december: Bæredygtig udvikling i Arktis

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Lone Wandahl Mouyal fra Det Juridiske Fakultet om sin forskning i international ret

Betydningen af forskning i Arktis

Jeg er så privilegeret at have fået en pose penge af Det Frie Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at arbejde med, hvordan juraen kan bruges til at sikre en bæredygtig udvikling i Arktis. Det er utrolig spændende, fordi man kan arbejde med juraen i en højaktuel kontekst, hvor man er nødt til også at forholde sig til økonomiske, politiske og social aspekter. Retten opererer jo aldrig i et vakuum, og når det kommer til Arktis, er der mange hensyn, der skal tages - ikke mindst til naturen og befolkningen, der bor der. Til trods for hvad mange måske tror, bor der ca. 4 millioner mennesker i den arktiske region - inklusiv julemanden selvfølgelig.

Her kan forskningen spille en central rolle i forhold til at afmystificere de mange myter, der er forbundet med Arktis. I tillæg til dette kan forskning i Arktis være med til at bygge bro mellem de mange aktører; offentlige, private og civilsamfundet og tjene som platform for internationalt samarbejde. Forskning i Arktis kan også bidrage til nye løsninger. For at fremme dette bruger jeg mange ressourcer på at deltage i internationale konferencer og tale med centrale beslutningstagere både i erhvervslivet, blandt politikere og interesseorganisationer. Jeg er dedikeret til at arbejde med juraen som styringsværktøj til at sikre balancerede løsninger.

Aktuelt projekt om naturressourcer i Grønland

Jeg har en baggrund i international økonomisk ret, investeringer og menneskerettigheder. Med rod heri forsøger jeg nu at forholde mig til den kommende erhvervsudvikling i Grønland. Den grønlandske økonomi hviler på det danske bloktilskud og indkomsten fra fiskeri, og der er hårdt brug for nye indtægtskilder. Klimaforandringerne i Arktis åbner dog for nye muligheder, idet områder, der tidligere var utilgængelige, bliver isfrie. Disse områder anses for at indeholde betydelige mængder af mineraler, og udvindingen af råstoffer ses som en central mulighed for at kunne finansiere Grønland fremadrettet. Der er gode muligheder for at få gang i udviklingen der, men selvfølgelig skal det være bæredygtigt og til gavn for befolkningen, så det er vigtigt, at spillereglerne er i orden. Et af mine centrale forskningsprojekter handler derfor om ansvarsaspekter forbundet med udvinding af naturressourcer i Grønland.

Jeg har blandt andet kigget på, hvordan man integrerer sociale hensyn og virksomheders samfundsansvar i mineprojekter via såkaldte impact benefit agreements. For tiden arbejder jeg med de retlige implikationer af Grønlands selvbestemmelsesret, når det kommer til udvinding af naturressourcer med særligt fokus på uran og det, som man kalder for sjældne jordarter (REE). Det er særligt interessant, fordi det involverer udenrigs- og sikkerhedspolitiske overvejelser, hvor man også er nødt til at forholde sig til rigsfællesskabskonstruktionen og forståelsen af, hvor den er på vej hen.

Læs mere her  

Som forsker mener jeg, det er vigtigt at sikre den bredere formidling af forskningen. Jeg deltager derfor i den offentlige debat, og du kan her læse tre af mine tidligere avisindlæg:

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2016 møde Tanya karoli Christensen, der fortæller om retslingvistik og om det at bruge sproget som bevismateriale.