Hanne Frøkiær – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 20. december

20. december: Kan vi styrke vores immunforsvar gennem det vi spiser?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Hanne Frøkiær fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i bakterier, kost og immunforsvar.

Hvor meget betyder kosten for vores immunforsvar? 

De officielle kostråd angiver hvad, og hvor meget vi skal indtage af forskellige fødevarer for at få dækket kroppens basale behov, men kan vi ved at spise mere af noget, spise noget særligt eller ved at undgå visse fødevarer blive mindre syge?

Der er meget fokus på vores mad og for mange er det nærmest blevet en religion at spise på en bestemt måde, f.eks. at undgå kulhydrater, kun spise raw-food eller jævnligt tage en juicekur.

Bag disse forskellige kostvaner ligger ofte en mere eller mindre velunderbygget teori om at kosten – at spise netop på denne måde - styrker kroppens sundhed og derved mindsker vores risiko for at blive syge.

Men hvor meget kan man egentligt påvirke kroppens forsvar mod f.eks. virus og bakterieinfektioner gennem kosten?

Kan man spise sig sundere?

Det er selvfølgelig vigtigt gennem kosten at få dækket kroppens behov for essentielle næringsstoffer: proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Men kan man, udover dette, spise sig sig ’sundere’ og hvordan påvirker føde og enkelte fødevarekomponenter kroppens immunforsvar. Det er spørgsmål, jeg søger svar på i min forskning.

Mange næringsstoffer går ind og påvirker den enkelte celles evne til at reagere på udefrakommende stimuli. Især celler, der fornys hurtigt, kan blive påvirket af mangel på eller ændringer i næringsstoffer. Immunforsvarets celler og celler i slimhinderne hører til de celler der fornyes hurtigst, og som dermed er særligt påvirkede af ændringer. F.eks. kan fiskeolie ændre cellernes lipidsammensætning og gøre immunceller mindre inflammatoriske.

Men kosten kan også påvirke immunforsvaret ved at ændre sammensætningen eller aktiviteten af tarmens bakterier. Især probiotiske bakterier og fibre, der kan nedbrydes af tarmens bakterier, kan påvirke sammensætningen af tarmens mikrobiota og stimulere slimhinden og immunforsvaret. Spørgmålet er bare hvordan, og hvor stor effekt indtagelsen af pro- og prebiotika har.

Ved hjælp af studier i cellekulturer og dyremodeller kombineret med studier af immunologiske effekter af kostinterventioner i mennesker  studerer vi, hvilke effekter forskellige fødevareingredienser har på kroppens immunforsvar, og hvilke mekanismer der ligger bag. Målet hermed er at  skabe grundlag for optimal ernæring for mennesker såvel som dyr  så en lang række sygdomme kan undgås.

Du er døgnet rundt vært for et astronomisk antal meget livlige gæster: dine personlige bakterier

Langt de fleste, omkring 10 trillioner, lever i din tarm. Selskabet af bakterielle gæster er meget forskelligt fra menneske til menneske. Men trods stor individuel ulighed i diversitet og antal er hovedparten af bakterierne for hver af os vigtige partnere i opretholdelsen af et godt og robust helbred. Med andre ord: flertallet af mikroberne betaler værten en stor husleje - de er gavnlige. 

De hjælper os med at nedbryde og optage næringsstoffer, producere aminosyrer, kortkædede fedtsyrer, B og K vitaminer og de er med til at modne og styrke vores immunsystem. De påvirker nervefunktioner samt udskillelse af en række tarmhormo­ner. Og ikke mindst danner bakterierne bioaktive stof­fer, som optages fra tarmen og når over i kredsløbet, hvorfra de påvirker kroppens øvrige organer (f.eks. hjernen, muskler, lever og fedtvæv) på utallige måder. Man taler således om, at bakteri­erne i vores tarm udgør et organ i sig selv - måske ligeså vigtigt som de velkendte organer som f.eks. nyrer og hjerte.

Da tarmens mikrober lever i et iltfattigt område af kroppen er de vanskelige at udforske med traditionelle dyrkningsmetoder. Men kombinationen af højteknologiske gensekventeringsmeto­der og avanceret bioinformatik har indenfor de seneste få år gjort det muligt at nå til en dybere forståelse af det fascinerende mikro-kosmos, som udgør en substantiel del af vores identitet.

Blinde passagerer

Vi har for alvor opdaget endnu et organ med de indtil nu mange ’blinde passagerer’ og deres sandsynligvis store betydning for vores sundhed og sygdomsrisiko. De første skridt er taget til indsigt i det indviklede samspil mellem de komplekse bakterielle økosystemer i tarmen, den menneskelige værts egen biologi, vores mad og miljøet i bredeste forstand. Perspektiverne er interessante. Mens vi ikke har mulighed for at påvirke vores eget genoms DNA struktur, synes det at være muligt at påvirke vores tarmbakterier og deres indflydelse på vores biologi.

Igangværende forskning – inklusiv den på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter og Lundbeck Fondens Genomcenter på Københavns Universitet – tilstræber at belyse hvilken betydning bestemte sammensætninger af tarmbakterier måtte have i udvikling af udbredte sygdomme som f.eks. diabetes, fedme, blodpropssygdomme, dissemineret sklerose og skizofreni og vi forsøger med fokus på glutenfri kost og fedtfattig veganer kost at kortlægge den sundhedsfremmende del af de mikroskopiske samarbejdspartnere og i dyreksperimentelle studier at afklare, hvor­dan vi får det bedste frem i gæsterne.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2016 møde Camilla Juul Hansen, der fortæller om supernovaer og om hvor guldet i din julegave-guldring i virkeligheden stammer fra.