Bjørn Loven – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 22. december

22. december: Måske har Julemanden fra Myra også besøgt Lechaion?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Bjørn Lovén fra Det Humanistisk Fakultet om sine aktuelle arkæologiske udgravninger af en havn i Grænkenland.

Undervandsarkæologi

Kære alle sammen – jeg er i bund og grund havnearbejder med baggrund i klassisk arkæologi og undervandsarkæologi, og jeg har været så enormt privilegeret at få lov til at arbejde med to af Antikkens tre vigtigste havne – Athens flådebaser i Piræus (2000 – †) og Korinths hovedhavn Lechaion (2013 – †). Den tredje er Roms havn Portus, som englænderne desværre snuppede foran næsen på os. 

Smutvejen over den Korinthiske Istme den smalle landtange, der forbinder det centrale Grækenland og Peloponnes er markeret med en kort, rød pil. Den 330 km længere og mere farefulde sejlads syd om Peloponnes er markeret med den lange, røde pil (baggrundskort af ASCSA CC BY-SA 2015).

Bag denne kalenderlåge venter en lille julegodte fra vores arbejde i Lechaion, men først skal vi lige have de fysiske og historiske rammer på plads. Det antikke Korinth havde en central placering på den smalle landtange, der forbinder halvøen Peloponnes med det øvrige græske fastland og giver let adgang til både det vestlige og det østlige Middelhav. Generelt kontrollerede Korinth en stor del af handlen mellem det vestlige og østlige Middelhav, fordi vanskelige vejrforhold gjorde det for farligt at sejle syd om Peloponnes (Fig. 1 til højre).

Korinths hovedhavn Lechaion var i perioden fra det 6. århundrede f. Kr. og i mere end 1000 år frem til det 6. århundrede e. Kr. en af den antikke verdens vigtigste handelshavne og i lange perioder en meget betydningsfuld flådebase. Stort set al handel, kommunikation og udveksling af viden foregik over havet, der således ikke adskilte, men sammenbandt de antikke kulturer omkring Middelhavet. Den antikke havneby var en smeltedigel for kulturel nyskabelse, og havnen var navlestrengen til fastlandet. Handel over havet skabte det nødvendige økonomiske overskud, der tillod fremskridt. Nye idéer og teknologisk viden strømmede gennem havnebyerne, hvor de forskellige kulturer mødtes, og skabte det nødvendige fundament for udvikling. Man skal huske på, at verdenshavene dækker omkring 71 procent af jordens overflade, og selv i dag bliver 90 procent af den globale handel transporteret over havet.

 

Som I kan se i ovenstående video, har vi udgravet et 59 meter langt og 5 meter bredt kajanlæg fra tidlig byzantinsk tid (6. århundrede e. Kr.). Fundamentet for dette kajanlæg er bygget af såkaldte sænkekasser i træ. Der er to ting, der gør denne opdagelse helt unik 1) vi har fundet træ! Man finder stort set aldrig træstrukturer i Middelhavet, da de desværre normalt bliver spist af fæle pæleorme; 2) vores kaj er opbygget helt fra bundet! Man har tidligere ment, at konstruktion af havneanlæg i den byzantinske periode skete ved genanvendelse af allerede eksisterende havneanlæg fra græsk og romersk tid, men vores kaj går imod denne forskningsmæssige konsensus. Kajanlægget i Lechaion er vores vigtigste fund til dato. Tidsmæssigt ligger anlægget uden for mit eget fagområde, da det er fra tidlig byzantinsk tid, men når man arbejder i en så betydningsfuld havneby, der har været aktiv i mere end tusinde år, er det vigtigt at læne sig op ad og inddrage internationale specialister, der er dygtigere end en selv – så arkæologi er i høj grad en holdsport.

Varer fra hele den kendte verden

Det er fascinerende at tænke på, at handelsskibe er ankommet her og har lastet og aflastet varer fra hele den kendte verden. Sandsynligvis er pilgrimme også ankommet her og er blevet døbt i den 180 meter lange Leonidas-basilika, som var en af de største kristne kirker i det 6. århundrede e.Kr. (Leonidas-basilikaen kan ses i bagerste højre hjørne i understående kortfilm).   

Film 1: film 2:

Foto: K. Xenikakis & S. Gesafidis 2013Til venstre ser vi den monumentale vestlige mole i Den Ydre Havn. Udover denne og det førnævnte kajanlæg har vi fundet to lignende moler, et andet område med 11 sænkekasser, et bølgebrud og indgangskanalen til Den Indre Havn. I Den Indre Havn har vi dokumenteret tre havnebassiner forbundet af tre kanaler, en kaj og fundamentet til en bygning, der sandsynligvis har været et fyrtårn.   

På trods af den antikke havns enorme betydning økonomisk, militært og kulturelt er havnebyer et næsten fuldstændigt overset område inden for klassisk arkæologi, men det er jo bare vores held – for der er hvert år julegaver i form af dejlige forskningsresultater, der bare ligger i havbunden og venter på at blive gravet frem – glædelig jul!            

Arkæolog Yannis Sapountzis udgraver en sænkekasse i kajanlægget (Vassilis Tsiairis © LHP 2015)

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2016 møde Anna Wind, der fortæller om Luther og reformationen.