Asmus Leth Olsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 11. december

11. december: Hvordan vurderer vi offentlige services?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Asmus Leth Olsen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultetom sin forskning i den offentlige sektor.

En politisk psykologi for borgernes møde med den offentlige sektor

Min forskning tager afsæt i en gammelt spørgsmål, der allerede blev formuleret i første halvdel af det 20. århundrede: Hvordan forbinder vi den psykologiske videnskab til studiet af den offentlige sektor? Spørgsmålet blev først stillet af Herbert Simon, der i 1930erne uddannede sig til politolog med særlig interesse for offentlige organisationer. De fleste kender ham i dag som Nobelprisvinder i økonomi i 1978 – en pris han fik for at forbinde økonomiske videnskab og psykologi. Men hans oprindelig ambition var faktisk, at studiet af den offentlige sektor skulle forenes med psykologien.

Alligevel er der den dag i dag bred enighed om, at den psykologiske videnskab har forsvindende lille indflydelse på forskere og praktikere, der arbejder med at forstå og forbedre den offentlige sektor. Vi lyttede altså ikke til Simon. Jeg ser min forskning som et forsøg på at gøre Simons drøm til virkelighed. At sikre at studiet af ledere, medarbejdere og borgere i den moderne velfærdsstat forholder sig til den bedst tilgængelig viden fra psykologisk videnskab.

Vurdering af offentlige services

Et eksempel er mine egne studier af, hvordan borgere fortolker og bruger resultatinformation. Over de seneste årtier har vi set en kraftig vækst i antallet og typen af statistiske materiale som stilles til rådighed for borgerne om offentlige organisations input, output og effekter. Fra psykologien ved vi samtidig, at mennesker påvirkes mere af personlige historier end statistisk materiale. Personlige historier giver en stærkere følelsesmæssig påvirkning og er mere billedskabende, fordi de mere ligner den type af indtryk, som vi mennesker evolutionært er indrettet til at bearbejde. Omvendt er moderne mennesker indrettet til afkode at brug af statistik er et signal om viden, saglighed og objektivitet fra afsenderen.

I mine eksperimentelle studier kan jeg derfor på den ene side se, at borgerne – direkte adspurgt – foretrækker statistik frem for enkelthistorier, når de skal vurdere en offentlig service. Men hvis vi sammenligner, hvad der påvirker deres opfattelse og vurdering af offentlig service mest, er det i langt overvejende grad historier om enkeltindivider. Bare det at få oplyst et navn og en alder på en person, der har haft en dårlig oplevelse med et hospital, sætter sig f.eks. langt større spor hos borgerne end en statistisk historie, der beskriver selvsamme problem.

I min fremtidige forskning bliver den røde tråd at give et mere samlet indtryk af, hvordan borgerne vurderer offentlige services, og hvem de giver skylden, når ting fungerer eller fejler. Kilderne til vores syn på den offentlige sektor er mange og varierer fra avishistorier med statistik og andres oplevelser til de indtryk, som man selv gør sig, når man går forbi en lokal folkeskole eller besøger borgerservice. Den politiske psykologi har givet os vigtig viden om, hvad der giver stabilitet og forandring i vælgernes holdningsdannelse til politiske spørgsmål. Vi mangler en lignende psykologisk profil af borgerne, og hvad de bevidst og ubevidst tænker, føler og gør, når de hver eneste dag eksponeres for den offentlige service.

Læs mere

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2016 møde Rudi Westendorp, der løfter sløret for hvordan man får en succesfuld alderdom.