Anna Vind – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 23. december

23. december: Luther i Danmark?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Anna Vind fra Det Teologiske Fakultet om sin forskning i reformationen.

Reformationens indflydelse på det danske samfund

I 2017 er det 500 år siden Martin Luther skrev sine 95 teser imod pavekirkens afladshandel. Den handling anses almindeligvis for at være begyndelsen på reformationen, og jubilæet markeres verden over. Også herhjemme vil vi se reformationen og dens betydning omtalt og behandlet ved adskillige lejligheder på konferencer, i foredrag, bogudgivelser, avisartikler og festgudstjenester.

Et spørgsmål, som står centralt, er hvilken indflydelse reformationen fik på det danske samfund. Det spørgsmål behandles fra mange vinkler, såvel mikrohistoriske og religionssociologiske som rets- og receptionshistoriske. Jeg har i mit arbejde valgt at undersøge, om man specifikt kan spore Luthers egen teologiske tænkning i en dansk sammenhæng. Er det ikke det mest oplagte og dermed noget, der er gjort mange gange før? Jo, men hidtil umiddelbart med et lidt andet resultat end mit, og derfor synes emnet stadig uudtømt. I 1977 holdt professor i kirkehistorie P.G. Lindhardt en forelæsning, som har dannet skole. Han hævede her, at Luther ikke i praksis blev forstået i Danmark før i det 20. århundrede. Det ser ud til, at det synspunkt trænger til revision.

Sporingen af Luthers tænkning

Sporingen af Luthers tænkning er ikke så nem. Vi ved, at flere af hans tekster, særligt de praktiske såsom katekismer, bønnebøger, prædikener, salmer, blev oversat til dansk i løbet af de første 100 år. Vi ved også at der i de danske præsters biblioteker i midten af 1500-tallet stod eksemplarer af hans tekster på originalsprogene tysk og latin, herunder eksemplarer af vigtige teologiske værker som opgøret med Erasmus af Rotterdam om viljen, det lille skrift om den kristne frihed, den kritiske pamflet mod romerkirken kaldet ’Om kirkens babyloniske fangenskab’ og nogle af de større eksegetiske skrifter.

En af de teologer, som ser ud til at have haft stor betydning for videreførelsen af Luthers tænkning i dansk åndsliv, men som faktisk er gået lidt i glemmebogen, er professor ved KU og senere biskop Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652). Han skrev en omfattende dogmatik, som vandt international udbredelse, og desuden en elsket prædikensamling, som blev trykt og genoptrykt i århundreder efter hans død.

En radikal eksistentiel refleksion over menneskets væsen

Hvis man sammenligner en prædiken af Brochmand med Luthers prædikener, så viser der sig – i modsætning til hvad Lindhardt antog – at være store indholdsmæssige overensstemmelser. Det, der går igen, er bl.a. en radikal eksistentiel refleksion over menneskets væsen. Menneskets karakter af synder i betydningen selvoptaget og navlebeskueende, eller med Luthers udtryk ’incurvatus in se’, ’indkroget i sig selv’ præsenteres som et uomtvisteligt grundvilkår. Heroverfor fremholdes evangeliet som et svar eller et løfte, der ikke fjerner synden, men benåder synderen og skænker retfærdighed i troen på Kristus. Vanskelighederne ved den menneskelige eksistens, udspændt som den er i dobbeltheden mellem dyrkelse af sig selv og løftet om at blive fri af sig selv, gennemreflekteres omhyggeligt både af Luther og Brochmand, og peger i retning af senere ’eksistensteologisk’ prægede danske kristendomsfortolkninger som fx Grundtvigs og Kierkegaards.

Så var Luther ’Der grosse Understandene’ i Danmark indtil det 20.århundrede? Et forsigtigt svar på det er nej, men der skal forskes mere i feltet. Hvis vi kan skærpe bevidstheden om, hvad der er det centrale i Luthers tænkning, og om og hvordan dette centrale går igen i en dansk kontekst gennem århundrederne, så kan vi tale endnu mere præcist om betydningen af Luther og reformationen for dansk identitet og kultur, end vi har kunnet hidtil.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2016 møde Steen Dissing, der fortæller om blodkar og deres kapillærer.