Anders Holm – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2016 > 1. december

1. december: N.F.S. Grundtvig – en rigtig julemand? 

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra juleflæsk til mediernes fremstilling af julen. I dagens låge fortæller Anders Holm fra Det Teologiske Fakultet om sin forskning i Grundtvig.

Julen for en Grundtvigforsker      

Måske skulle man tro, at julen var en sjov tid for en Grundtvigforsker. Ikke blot kan man med lidt velvilje sige, at forskningsgenstanden ligner eller lignede julemanden - især på sine gamle dage. Folk synger også hans salmer i advents- og juletiden, og han har været med i børnenes julekalender ad flere omgange. Så er det ikke bare herligt og festligt?

Jo, vist er det morsomt, men i virkeligheden også lidt anstrengende. Især hvis man synes, at jul og arbejde burde adskilles, i det mindste for os der ikke er præster. Værst er det, at Grundtvig-Studier helst skal ud inden årsskriftet. Grundtvig-Studier er Grundtvigverdenens videnskabelige årbog, der er udkommet siden 1948. Mon ikke også andre årbogsredaktører kender hyret med at nå det hele?

Et dragende forskningsobjekt

I det hele taget er det at være Grundtvigforsker både dragende og skræmmende.

Dragende er det, fordi man med Grundtvig automatisk kommer i berøring med så meget.

Han var præst, historiker, digter, salmedigter, politiker, folkeoplyser, mytolog, oversætter, filosof mm. I sit uoverskueligt store forfatterskab udtalte han sig om hvad som helst – nok også for meget – lige fra oprindelsen af angelsaksiske ord og kirkens liturgi til jordbrugsspørgsmål og fattigforsørgelse. For mit eget vedkommende er jeg overbevist om, at det at være Grundtvigforsker har betydet, at jeg har arbejdet med flere felter både inden for og uden for det teologiske fagområde, end jeg ellers ville være kommet til.

Grundtvig er overalt

Samtidig er det skræmmende. Grundtvig er ligesom overalt. Man skal blot åbne en avis, så kan man være sikker på, at Grundtvig ville have haft en mening om det meste: Ytringsfrihed, danskhed, religionsfrihed, nationernes forhold til hinanden eller skolepolitik, som han på sin tids vilkår tog stilling til. Selv ikke i foråret – da jeg var i USA på et Fulbright-ophold for at studere religion og politik – kunne jeg helt slippe for ham.

Midt under forløbet nævnte præsident Obama pludselig Grundtvigs betydning for borgerrettighedsbevægelsen, og så måtte der forklares.

Nationalsymbolet

Et altid angstaktiverende spørgsmål for en Grundtvigforsker er: Hvad ville Grundtvig – national-symbolet – have sagt? Det ringer pressen tit og spørger om. Man kan selvfølgelig for en sikkerheds skyld afvise spørgsmålet med forskerens distancerede forbehold og sige, at hans univers ikke kan overflyttes til vores tid. Det gør man endda ofte klogt i under de begrænsede nuanceringsmuligheder, der stilles til rådighed. Men i sidste ende taber man den kamp. Hvis ikke Grundtvigforskningen har relevans for nutiden, er den jo ligegyldig.

Relevansen ligger efter min opfattelse først og fremmest i de mange principielle diskussioner, der rejser sig af de synspunkter, Grundtvig har leveret, og af hans indsats i det hele taget. Grundtvig gik som digter, teolog og folkeoplyser mange nye veje, der fik stor betydning i Danmark, og på flere måder også i udlandet.

Virkeligheden er vigtigere end ideerne

Ofte er han værd at føre dialog med på grund af hans evne til at nå i dybden i en sag, men lige så befriende er det, at man som forsker er forpligtet på fadermordet, når det er nødvendigt. Grundtvig er bestemt ikke en julemand, der altid kan levere de svar, man ønsker sig eller har brug for. Til gengæld kan man som med andre store og indflydelsesrige tænkere også ofte lære meget af hans fejl.

Her støder man måske i virkeligheden ind i det mest grundtvigske, der kan siges om det at være Grundtvigforsker: At verden udvikler sig. Det var også Grundtvigs opfattelse, og han skiftede jævnligt synspunkt i løbet af sit lange liv. Virkeligheden er vigtigere end ideerne, mente han. Derfor er det altid i modstrid med både hans og forskningens anliggende, hvis man – som et påskud for ikke at tænke selv – vil gøre hans udtalelser gældende i vores tid, når der kræves andre svar. Netop her skal Grundtvigforskeren huske at holde tungen lige i munden.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2016 møde Stig Hjarvard, der fortæller om mediernes indflydelse på julen.