20. december: Rebecca Adler-Nissen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2015 > 20. december

20. december: Når diplomater tweeter

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra House of Cards til gamle galakser.

I dagens låge fortæller lektor Rebecca Adler-Nissen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i international politik.

Diplomati i det 21. århundrede

Jeg er forsker i statskundskab og skal netop til at tage hul på et stort nyt forskningsprojekt med en 5-årig ERC Starting Grant-bevilling om diplomati i det 21. århundrede.

I mit felt – international politik og europæisk samarbejde - står både forskere og praktikere overfor et presserende spørgsmål: Er fortroligt diplomati muligt i en tid med 24 timers mediedækning af udenrigspolitikken?

Diplomati har i hundredevis af år handlet om diskretion, høflighed og tillid – dyder, der er blevet set som nøglen til international mægling og fred. Men diplomatiet er trådt ind i en ny æra. Diplomati finder ikke længere kun sted i møder bag lukkede døre, diplomater går nu i dialog med offentligheden gennem sociale medier som Twitter og Facebook og deres optrædener og one-liners griber direkte ind i forhandlingerne. De åbne døre udfordrer diplomatiets idégrundlag, konventioner og sprog.

Arktis - et russisk Mekka

Tag blot ét eksempel fra dette forår: Den russisk vice-udenrigsminister Dimitry Rogozin lægger et billede af sig selv på Twitter fra Svalbard, den demilitariserede øgruppe under norsk suverænitet, med ordene: "Arktis - et russisk Mekka". Eneste problem: Vesten har indført et rejseforbud på ham efter Ruslands annektering af Krim.

Norges udenrigsminister hører først om Rogozins besøg via Twitter (!) og afkræver en omgående forklaring, mens Rusland hævder, at det en overreaktion. I mellemtiden bliver Rogozins billede delt på nettet og viser Ruslands styrke og ekspansion i Arktis og udstiller Vestens svaghed.

Informationsrevolutionen

Dette er blot ét eksempel på, hvordan diplomatiet forandres. Vi står over for to ubekendte: På denne side de fortrolige forhandlinger mellem stater (som vi ikke har umiddelbart adgang til) og på den anden side informationsrevolutionen. Men hvordan hænger disse to fænomener sammen? 

For at undersøge sammenhængen mellem disse informationsstrømme, kræver det, at vi observerer processen "live" inde i det diplomatiske maskinrum. Min ambition med projektet er, at analysere, hvordan ledere og diplomater håndterer de pludselige og uforudsete skift og sammenblandinger mellem forhandlinger og optrædener i offentligheden.

Det kræver observation af diplomatiske forhandlinger i hvad Erving Goffman ville kalde "backstage" og "front stage”. Projektet er ikke antropologisk, men det kombinerer utraditionelle metoder i mit felt i international politik: deltagerobservation, dybdegående interviews og analyser af repræsentationer i både traditionelle og nye medier.

Diplomatisk face-work

Ambitionen er at udvikle en ny teori om diplomati, ikke som en institution, ikke som en profession, men som en social proces, som ”diplomatisk face-work”, som jeg definerer som den proces hvorved et billede af det nationale selv bliver skabt, forsvaret og opretholdt.

Projektet er organiseret i tre faser. Det første år udvikles teori og metoder til at indsamle det digitale materiale og forhandlingerne. Den anden fase består af feltarbejde, interviews og analyser af medierepræsentationer. Observationer af forhandlinger vil systematisk kortlægge, hvordan og hvornår diplomater anvender deres smartphones før, under og efter forhandlingerne. Den tredje fase består af opfølgende interviews, publikationer og præsentation af resultaterne.

Perspektiverne er vidtrækkende. Udviklingen af sociale medier og øgede krav om åbenhed og endda demokrati i verdenspolitikken er ikke blot vigtigt for diplomati, de eroderer distinktioner mellem privat/offentlig, formel/uformel og international/national.

Vores kollektive evne til at skabe og bevare fred

Vi har et stærkt behov for at forstå ikke blot, hvad det betyder for det enkelte land, men for vores kollektive evne til at skabe og bevare fred. Hvis vi forstår ”diplomatisk face-work” i dag, vil vi også være i stand til at identificere de betingelser og mekanismer, der afgør vores evne til at løse komplekse konflikter i fremtiden.

Mit håb er derfor, at projektet vil give et afgørende bidrag til vores teoretiske og empiriske viden om diplomati i det 21. århundrede.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2015 møde lektor Inge Wilms, der fortæller om sin forskning i syn og opmærksomhed blandt skoelbørn.