7. december: Randi Starrfelt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2015 > 7. december

7. december: Undskyld, har jeg set dig før?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra House of Cards til gamle galakser.

I dagens låge fortæller lektor Randi Starrfelt fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i ansigtsblindhed.

Når man ikke kan genkende ansigter

Ansigtsblindhed, eller prosopagnosi, er velkendt efter hjerneskade. De fleste har hørt om eller læst Oliver Sacks’ The man who mistook his wife for a hat, som beskriver en patient der efter hjerneskade hverken kunne genkende ansigter eller objekter (som fx en hat). De færreste ved dog, at Oliver Sacks selv var ansigtsblind hele livet; han var en af de anslåede 2% af befolkningen som aldrig lærte at genkende folks ansigter, han havde congenital prosopagnosi (medfødt ansigtsblindhed). I så svær grad, at han flere gange er gået hen til et spejl med udstrakt hånd for at hilse på … sig selv.

Ansigtsblindhed er en udviklingsforstyrrelse, hvor evnen til at genkende ansigter aldrigudvikles normalt. Den kan på mange måder sammenlignes med dysleksi (ordblindhed) eller dyskalkuli (talblindhed), som begge også er forstyrrelser der er til stede fra man er barn. Men i modsætning til læsning og regning, som læres i skolen, er ansigtsgenkendelse noget der hos de fleste udvikles automatisk og uden instruktion. Og måske derfor er det sværere at opdage ansigtsblindhed; det er ikke noget der testes for i skolen, eller som nogen er særlig opmærksom på om man lærer eller ej. Men hvis anslaget om at det rammer ca 2% af befolkningen er nogenlunde rigtig (der er få, men relativt veludførte studier der tyder på det), er der et barn i hver anden klasse, der ikke kan lære at genkende sine klassekammerater, og 1 af 50 voksne som ikke kan kende sine kolleger, kendte skuespillere, politikere eller kongelige ud fra deres ansigt.

En ukendt lidelse

Personer med medfødt ansigtsblindhed kan sagtens genkende andre ting - øjnene fejler intet. De kan også sagtens se ansigter, men lige præcis at aflæse hvem det tilhører er svært. I svære tilfælde kan de end ikke genkende sin egen familie, sine børn, eller – som Oliver Sacks – sig eget spejlbillede. Mange personer med ansigtsblindhed lever således et meget socialt tilbagetrukket liv, selv om de i øvrigt er velfungerende.

Lidelsen er stadig ganske ukendt, og man ved indtil videre kun lidt om, hvad den præcis skyldes. Ligesom ved dysleksi og dyskalkuli, ser der ud til at være nogen forbindelser i hjernen, der ikke udvikles normalt, men præcis hvilke forbindelser det er, og hvorfor de ikke udvikles er der ingen enighed om. Indtil videre er det hellere ikke muligt at træne, således at man kommer til at genkende ansigter normalt hvis man er ansigtsblind. Der findes dog enkelte teknikker der kan hjælpe med at gøre ansigtsgenkendelsen i hvert fald lidt bedre, og mange ansigtblinde er også rigtig gode til at kompensere, ved fx at fokusere på folks frisure, tøjstil, gangart eller stemme for at genkende dem.

Super-recognizers

I den anden ende af spekteret ligger dem, der er usædvanlig gode til at genkende ansigter, såkaldte ”super-recognizers”. De kan genkende folk på baggrund af korte møder langt tilbage i tid og har en usædvanligt veludviklet evne til ansigtsgenkendelse.

I samarbejde med Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, er vi i gang med et forskningsprojekt, som søger mere viden om ansigtsblindhed og det hjernemæssige grundlag for lidelsen. I fremtiden ønsker vi også at undersøge dem, der er særligt gode til ansigtsgenkendelse, både med henblik på at forstå ansigtsgenkendelsesprocesser generelt, men også for at finde ud af, om de ansigtsblinde mon kan lære nogle tricks af super-genkenderne.

Læs mere:

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2015 møde Thomas Hoffmann fra teologi, der ser nærmere på jul i Koranen.