6. december: Mark Schram Christensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2015 > 6. december

6. december: Bevægelse, hjerne og bevidsthed

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra House of Cards til gamle galakser.

I dagens låge fortæller lektor Mark Schram Christensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i hjernen.

Oplevelse af bevægelser

Min forskning handler om at forstå hvordan hjernen og centralnervesystem gør mennesker i stand til at opleve deres egne bevægelser. Når man bevæger sig bliver der sendt signaler fra hjernen til rygmarven og videre til musklerne, som bestemmer hvor meget musklerne skal trække sig sammen for at bevæge kroppen. Samtidig modtager centralnervesystemet sanseinformation fra muskler, sener, led og hud om hvor meget kroppen bevæger sig.

Den sanseinformation som kommer fra kroppen til hjernen er forsinket i forhold til hvornår selve bevægelsen finder sted. Så vores hjerner er nødt til at anvende nogle neurofysiologiske mekanismer, der gør os i stand til at opleve, at de sanseindtryk vi får fra kroppen sker samtidig med at vi udfører bevægelsen.

En måde hvorpå dette kan ske, er at hjernen og centralnervesystemet hele tiden forsøger at forudsige konsekvenserne af de bevægelser som kroppen udfører, og så bruger hjernen dén information i forbindelse med kontrol af bevægelser og den bevidste oplevelse af bevægelserne. Når vores forventninger ikke stemmer overens med vores sanseindtryk, kan vi opleve at bevægelserne bliver kejtede. Omvendt når vores forventninger stemmer overens med sanseindtrykkene, føler man ofte en høj grad af kontrol over sine bevægelser.

Kommunikationen mellem hjerneområder

Dette har vi i forskningsgruppen bl.a. undersøgt hos raske voksne forsøgspersoner, hvor vi ser at denne følelse af kontrol over ens egne bevægelser er associeret med forøget kommunikation mellem specifikke hjerneområder, som vi måler vha. elektrisk aktivitet på overfladen af hovedet (EEG).

Derpå benytter vi avancerede differentialligninger til at undersøge kommunikationen mellem hjerneområder. Derudover har vi også undersøget hvordan denne følelse af kontrol påvirkes, når man forstyrrer specifikke hjerneområder vha. magnetiske pulser (TMS). Endelig har vi også undersøgt følelsen af kontrol hos børn med medfødte hjerneskader og set at den kan trænes.

At føle kontrol over sine bevægelser

I det seneste forskningsprojekt har jeg, i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet og sektionen for filosofi på KU, undersøgt den subjektive oplevelse af at føle kontrol over sine bevægelser. Vi har specielt set på i hvor høj grad man kan snyde forsøgspersoner til at føle, at de har udført bevægelser, selv om de ikke selv udfører bevægelserne.

Jeg arbejder tværfagligt i mange af mine forskningsprojekter med neuropsykologer, filosoffer, fysioterapeuter, kunsthistorikere, fysikere, læger, idrætsfysiologer og biokemikere. Derudover har jeg et tæt samarbejde med dansere fra bl.a. Det Kgl. Teater og Dansehallerne, da dans er et ideelt 'laboratorium' for udforskning af interessante bevægelsesmønstre og oplevelser af bevægelser.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2015 møde Randi Starrfelt, der forsker i ansigtsblindhed.