1. december: Mads Meier Jæger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2015 > 1. december

1. december: Skal man kaste bøger efter sine børn?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra House of Cards til gamle galakser.

I dagens låge fortæller professor Mads Meier Jæger fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i social arv.

Sandsynligheden for at blive leder

Kig på denne figur. Den viser sammenhængen mellem danske børns kognitive færdigheder i 14-årsalderen og sandsynligheden for, at de har et lederjob som 47-årige. Der er ingen tvivl om, at der er en positiv sammenhæng mellem kognitive færdigheder i 14-årsalderen og sandsynligheden for senere at blive leder.

Jæger, Mads M., Ploug, Niels og Munk, Martin D. 2003. Ulighed og livsløb. Analyser af betydningen af social baggrund. København: Socialforskningsinstituttet, rapport 03:10. (Figur 5.3, side 89).

Figuren viser to kurver, én for børn af ufaglærte arbejdere (sort) og én for børn af ledere (grå). Kurven for børn af ufaglærte arbejdere er stejlere end kurven for børn af ledere.

Dette betyder, at der for disse børn er en stærkere sammenhæng mellem kognitive færdigheder og sandsynligheden for senere at blive leder. Kurven for lederbørn er fladere, men grundsandsynligheden for, at de selv bliver ledere, er meget højere end for arbejderbørn. Faktisk skal arbejderbørn være blandt de 25 procent bedst præsterende i de kognitive tests for at have samme sandsynlighed for at bliver leder som de absolut dårligst præsterende lederbørn!

Hvordan forklarer vi dette mønster?

Min forskning handler om at finde ud af, hvad der forklarer dette mønster. Figuren illustrerer, at lederbørn tilsyneladende kan kompensere for dårlige kognitive færdigheder ved at besidde andre typer færdigheder, som gør, at de klarer sig godt. Men hvordan gør de det?

En vigtig forklaring er, at børn i veluddannede familier vokser op i hjem med flere kulturelle og sociale ressourcer. Højtuddannede forældre bruger mere tid sammen med deres børn end lavt uddannede, og de bruger den på aktiviteter, som bedre stimulerer børnenes udvikling. Højtuddannede læser mere med deres børn, organiserer flere fritidsaktiviteter og er mere tilbøjelige til at dyrke en ”samtalekultur”, hvor børnene skal lære at analysere og reflektere. Vi ved fx, at der bliver sagt fire gange så mange ord i højtuddannede hjem som i lavt uddannede.

Min forskning viser, at disse aktiviteter styrker børns kulturelle og sociale (såkaldt ”ikke-kognitive”) færdigheder, som har stor betydning for hvordan de senere klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det handler derfor ikke kun om at være klog, men også om at være analytisk, kultiveret og fokuseret.

Den sociale arv består over generationer

Og derfor skal du kaste bøger efter dine børn (altså, i overført betydning). Ud over at besidde flere kulturelle og sociale færdigheder end børn af lavt uddannede ved vi også, at børn af højtuddannede oftere vælger uddannelse og beskæftigelse inden for sektorer, hvor de kan drage særlig nytte af disse færdigheder. Der er alt andet lige større efterspørgsel på kritisk sans og analytiske færdigheder når man er virksomhedskonsulent end når man er samlebåndsarbejder.

Sammenfattende kan man derfor sige, at figuren fanger effekten af en totrinsraket: (1) lederbørn har i gennemsnit flere kulturelle og sociale ressourcer end arbejderbørn og (2) de formår i særlig grad at drage nytte af disse ressourcer. Disse forhold er med til at forklare hvorfor den sociale arv består over generationer.

Læs mere

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2015 møde Helle Kannik Haastrup, der fortæller om moderne TV-serier som House of Cards.