11. december Kristine Køhler Mortensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2015 > 11. december

11. december: Flirt, sprog og dating

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra House of Cards til gamle galakser.

I dagens låge fortæller postdoc Kristine Køhler Mortensen fra Det Humanistiske Fakultet om sin forskning i netdating.

Flirteriets absolutte scene

I denne søde juletid er de fleste weekender ikke blot fyldt med adventslys og æbleskiver men også med stribevis af julefrokoster. Julefrokosten er kendt som flirteriets absolutte scene. En legeplads hvor alkoholen og begivenhedens ramme hjælper til at få komplimenter og seksuelle antydninger på gled.

Man kunne måske ligefrem sige, at der er en forventning om, at deltagerne skruer op for flirteriet til en sådan begivenhed. Både den socio-kulturelle historie om ’julefrokosten’ og mediernes gentagne historier om utroskab og tømmermandskure skaber en kollektiv idé om julens vilde fester, som et sted hvor der flirtes.

Hvorfor flirter vi?

Men er begivenhedens ramme alene afgørende for, om mennesker flirter? Er det sådan, at vi kan sige, at når to mennesker snakker sammen til en julefrokost efter x-antal snaps, så flirter de automatisk? De fleste vil formodentlig svare nej. Flirt synes nemlig at måtte defineres af mere end de ydre begivenhedsrammer. Og flirt synes ikke kun at være henlagt til december måned. Men hvad er flirt så egentlig for en social aktivitet? Hvad består den i?

Netop disse spørgsmål har mit seneste forskningsprojekt beskæftiget sig med. Når to mennesker afprøver og forsøger at etablere intime forbindelser, hvad end de er tænkt som kort- eller langvarige relationer, anvender de sprog som et centralt værktøj. Desværre ved vi meget lidt om, hvad folk rent faktisk siger i sådanne situationer. Der findes oceaner af populærvidenskabelig litteratur på området med scoretricks og tips til det rette kropssprog, men materialet er sjældent baseret på empirisk forskning. I mit forskningsprojekt har jeg lavet et kvalitativt studie baseret på net-daters korrespondancer på to datingsites.

Subtile flirtestrategier

Materialet viser sig i høj grad at ligne de snakke, som man typisk har med en ny kollega i frokoststuen eller en ny tilkommen til en familiefest. De skriver om arbejde, boligsituation og fritidsinteresser. Men ind i mellem sker der noget, som kan betegnes som flirt. Udover helt eksplicitte komplimenter anvender brugerne også mere subtile flirtestrategier, som kiler sig ind imellem længere stræk af ”vi-lærer-hinanden-at-kende”-snak.

En af de særligt udbredte strategier har jeg betegnet ’imagined togtherness’ – en sproglig udveksling, hvor man i fællesskab etablerer en fremtidig situation, hvori man forestiller sig at tilbringe tid sammen.

Dette rum kan angives ved tids- og stedsangivelser og hypotetiske formuleringer og vil typisk være behæftet med nydelsesfulde markører. F.eks. kilet ind i en udveksling om samtaleparternes boligsituation. Her har den ene part fortalt om sin have og den anden part har meddelt ikke at besidde en have: ”Synd uden have - sushi og hvidvin (og bøffer med sovs) med roser i baggrunden, er en luksus jeg kun kan unde dig ;)”.

I en sådan formulering skabes en fremtidig behagelig og potentielt romantisk situation i den ene parts have, hvori den anden part indføres som en mulig aktør. Der er her ikke tale om en eksplicit invitation men snarere en legende formulering, som den anden part kan arbejde videre med og tage initiativ til at konkretisere.

Videnskabelige forståelser af begær

I mange videnskabelige forståelser af begær arbejdes der ud fra en tilbageholdelses/forløsningsmodel. Dvs. begæret undertrykkes og higer efter hurtig forløsning. Men en sådan model er en grov forenkling.

Mine undersøgelser peger på, at begær snarere bør forstås processuelt. Altså som et fænomen der skabes i interaktionen og strækkes ud i subtile antydninger, før det når en form for endepunkt. Målet for netdatingkorrespondancerne lader ikke alene til at bestå i en hurtig etablering af en fysisk aftale. Brugerne lægger nemlig arbejde i blot at antyde og over længere stræk opbygge hypotetiske scenarier, som måske-måske ikke kan blive til noget.

Netop denne type måske-måske-ikke interaktion er en vigtig brik i beskrivelsen af, hvad flirt består i, men gør det samtidigt svært at gribe om. Her er sprogforskningen et godt redskab, da vi ved at identificere diverse sproglige markører kan bevise, at den begærlige proces ikke er et indre tåget fænomen, men i høj grad produceres i sproget vha. dets utallige ressourcer.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2015 møde lektor Hanne Overgaard Mogensen, der fortæller om, hvad antropologer egentlig laver.