15. december: Jakob Wolf – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2015 > 15. december

15. december: En hellig nat

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra House of Cards til gamle galakser.

I dagens låge fortæller lektor Jakob Wolf fra Det Teologiske Fakultet om sin forskning i fænomenologi.

Hvad vil det sige, at noget er helligt?

En af de bedst kendte julesalmer herhjemme er B.S. Ingemanns Glade jul. Det er en dansk udgave af den tyske salme Stille Nacht, heilige Nacht. Her kaldes julenat altså hellig. Men hvad vil det sige, at noget er helligt, og er det overhovet et fænomen, der har noget gyldighed i dag? Det forsker jeg i.

Bill Adams fra NASA's Apollo 8 udtaler de mindeværdige ord: "We came all this way to explore the Moon, and the most important thing is that we discovered the Earth" da han for første gang ser det hellige syn af jordkloden stige op bag månen.

I 1917 udgav den tyske religionsfænomenolog Rudolf Otto det banebrydende værk Das Heilige. Dette værk har haft en mærkelig skæbne, som på mange måder afspejler problemet ved at forstå fænomenet det hellige i dag. På den ene side blev Ottos bog modtaget med bragende bifald. Han blev verdensberømt overnight og bogen blev hurtigt oversat til mange sprog (mærkeligt nok aldrig til dansk). På den anden side blev Ottos analyser straks kritiseret sønder og sammen fra mange sider. Men selvom denne kritik aldrig blev rigtigt tilbagevist, overlevede Ottos fænomenologiske analyser al kritik og fremstår for mig at se i dag så dugfriske og aktuelle, som da de så dagens lys for snart hundrede år siden.

Otto koncentrerede sine fænomenologiske analyser i bestemmelsen af det hellige som et mysterium, der på én gang er skræmmende og tryllebindende, mysterium tremendum et fascinosum. Det betyder, at det hellige bogstaveligt talt er ubegribeligt. Det kan ikke indfanges i begreber, fordi begreber altid kun kan indfange noget begrænset, veldefineret. Det kan derimod opfattes af følelsen, nærmere bestemt den kontrast-harmoniske følelse af ærefrygt og fascination. Det er som med musikken: Ingen kan gribe den, alle kan fatte den. Følelsen er adgangen til det hellige, idet følelsen heller ikke kan indfanges i det veldefinerede begreb. Følelsen kan ikke begribes, men kan tydeliggøres ved hjælp af analoge følelser. Den fænomenologiske beskrivelse af følelsen består derfor i at indkredse den ved hjælp af et netværk af analogier, der vækker sansen for den.

Følelser som fænomen

Men er følelser ikke blot tilstande ved et subjekt og derfor ikke en adgang til fænomener uden for subjektet?

Det er den gængse kritik af Otto. Men en mere fænomen-modsigende beskrivelse skal man lede længe efter. Følelser er fundamentale adgange til at forstå verden med. Hvis vi f.eks. ikke kunne føle frygt, ville vi aldrig kunne forstå, at der er noget i verden, der er frygteligt. At følelser kun er subjektive, er en skæbnesvanger fordom, der har tyranniseret vores forståelse af verden, siden den begrebslige erkendelse med naturvidenskabens sejrsgang i det 19. årh. blev erklæret for at være den eneste gyldige erkendelsesadgang til verden. Følelser er ifølge vores erfaring selvmanifesterende fænomener, der griber os udefra. Erfaringen af det hellige er erfaringen af at blive ramt en følelse, der indeholder en ubetinget alvor for os. Den kan rammes os, når vi står over for døden, skammer os over at have svigtet, står med et barn i armene, ser et menneske eller et dyr i nød, står under stjernehimlen, fyldes af længsel efter forløsning etc. Det er ikke en ualmindelig følelse, men det er almindeligt at overse og ignorere den.

Det er afgørende for et samfund, at sansen for det hellige ikke er afviklet, men udviklet. Et samfund, hvor intet er helligt, er et samfund, hvor alt nok er prissat, men intet har ubetinget værdi. I et sådant samfund er alt til salg - også menneskets værdighed.

Læs mere:

Det guddommelige – fænomenologisk set af Jakob Wolf.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2015 møde postdoc Martin Lemberg-Pedersen, der fortæller om Europas flygtningeudfordringer.