19. december: David Dreyer Lassen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2015 > 19. december

19. december: Dårlige økonomiske beslutninger

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra House of Cards til gamle galakser.

I dagens låge fortæller professor David Dreyer Lassen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i adfærdsøkonomi.

Adfærdsøkonomi

Forskningsområdet adfærdsøkonomi, som er en blanding af psykologi og økonomi, har igennem de seneste 30 år identificeret en lang række områder, hvor vi menneskers beslutningstagning ikke er helt så ideel, som vi måske går og bilder os ind. Det betyder på den ene side, at der kan være mulighed for at hjælpe eller påvirke folk i retning af bedre beslutninger på et videnskabeligt grundlag, fx i form af nudging, men åbner samtidig for et opgør med ideen om at folk ved, hvad der er bedst for dem selv.

Kilde: Ingeniøren

Et nyligt eksempel fra Danmark er fedtskatten, som blev indført i 2011 og afskaffet allerede i 2013: Fedtskatten ville være unødvendig, hvis folk af sig selv spiste sundt og med øje på deres helbred på lang sigt, men for mange mennesker kan det være fristende at begynde at spise sundt – i morgen. Et andet eksempel er den igangværende diskussion af, om vi i Danmark skal have tvungen indbetaling til pension: det er fristende at købe en ny smartphone eller tage en (ekstra) skitur lige nu, men det kan være problematisk at stå uden pensionsopsparing, når man bliver gammel.

Beslutninger der handler om ’at redde folk fra dem selv’, kaldes undertiden paternalisme, og den nye paternalisme, funderet som den er i empirisk adfærdsforskning, er kommet for at blive. Men paternalisme er også politik. Derfor er det helt afgørende at forstå, hvordan folk forstår paternalisme og – ikke mindst – hvordan deres holdninger til paternalistisk politik dannes. Mens der er en endog meget stærk tradition for at undersøge holdningsdannelse til fx omfordeling, klimapolitik og miljøspørgsmål, findes der næsten ingen forskning, der søger at forstå folks holdninger til paternalistisk politik.

Selvkontrol og fristelser

I et af mine nuværende forskningsprojekter, som er en del af et større projekt finansieret af det europæiske forskningsråd ERC, ser jeg på, hvad der betinger og bestemmer vælgernes holdninger til paternalistisk politik. Resultater, fra to separate datasæt, viser, at der generelt er stor uvilje mod at acceptere paternalistisk politik, men også at der er forskellige grader af uvilje. Paternalisme der har at gøre med markedet eller allerede eksisterende relationer til staten (fx regulering af risikable boliglån eller tvungen pensionsopsparing) accepteres (eller påskyndes ligefrem) i langt højere grad end indgreb over for, hvad man kan kalde folks livsverden, nemlig rygning og usund mad.

Et andet spørgsmål er, hvad der ligger bag ønsket om paternalisme – er det folk, som har svært ved at modstå fristelser, uanset om det er en ekstra cigaret eller at udskyde pensionsopsparingen til næste år? Er det folk, som har styr på det hele og ikke ønsker at betale over skatten til de, som har selvkontrolproblemer? Eller er det udtryk for altruisme, dvs. et genuint ønske om at hjælpe de, som har svært ved selv at klare fristelserne?

Her bliver det lidt mere kompliceret – fx støtter op mod en tredjedel af rygerne en fuldstændig ulovliggørelse af rygning, hvilket tyder på selvkontrolproblemer, men mere generelt er der ikke noget, som tyder på at folk med lav opsparing, risikable boliglån eller højt BMI ønsker at staten blander sig i deres beslutningstagning. Blandt dem der støtter regulering af andres beslutninger, er motivet overvejende altruisme fremfor bekymringer om de udgifter, som den ’dårlige’ adfærd pålægger de offentlige budgetter.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2015 møde lektor Rebecca Adler-Nissen, der fortæller om diplomati i det 21. århundrede.