Trine Baumbach – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2014 > 11. december

11. december: Strafferet og menneskerettigheder

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra sociale medier til sorte huller.

I dagens låge fortæller lektor Trine Baumbach fra Det Juridiske Fakultet om sin forskning i strafferet.

Har både ofre og forbrydere menneskerettigheder?

Ja, det har de. Alle mennesker har – som ordet siger – menneskerettigheder. Og i straffesager har menneskerettighederne særlig betydning, fordi forbryderen står over for hele statens magtapparat, og fordi ofret ved forbrydelsen har været udsat for en krænkelse.

Danmark har ikke bare ratificeret, men også inkorporeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Konventionen er således en del af gældende dansk ret på lige fod med al anden dansk lovgivning, herunder straffelovgivningen. Det har som konsekvens, at den almindelige lovgivning og anvendelsen af lovgivningen skal tage højde for de menneskerettigheder, der kan udledes af konventionen bl.a. i kraft af Menneskerettighedsdomstolens domme.

Strafferet og menneskeret

Strafferetten har aldrig et lykkeligt øjeblik, fordi der hele tiden bliver begået forbrydelser. Nogle lovovertrædelser er alene bagatelagtige, og nogle måske ikke ligefrem bagatelagtige, men dog ikke særligt grove. Andre forbrydelser er grove og måske ligefrem så bestialske, at vi som mennesker nærmest ikke kan rumme dem.

Når en grov forbrydelse som drab, vold, voldtægt eller lignende er begået, er det retsstatens opgave at sørge for, at den skyldige bringes til ansvar. Men retsstaten må ikke reagere med så stor forfærdelse og med et så indædt ønske om at få sat gerningspersonens bag lås og slå, at alle retsstatens grundlæggende principper negligeres. Forbrydelsen skal opklares, og gerningspersonen stilles til ansvar, men dette skal ske i overensstemmelse med ”the rule of law” og således, at gerningspersonens menneskerettigheder ikke trædes under fode.

Men er der også et offer for forbrydelsen, så skal retsstaten også tilgodese hans eller hendes menneskerettigheder. Ofrets menneskerettigheder må ikke drukne i de principper, der er sat til at beskytte forbryderen. Staten skal for det første have en straffelovgivning, der afspejler de værdier, samfundet bygger på, og dermed opstille et strafferetligt værn om de interesser, som samfundet anser for beskyttelsesværdige. Og når forbrydelsen er sket, skal loven anvendes således, at krænkelsen af ofret anerkendes og redresseres.

Strafferet og ytringsfrihed

I disse år er der meget fokus på ytringsfriheden og ytringsfrihedens grænser. Ytringsfriheden er ud over at være et af demokratiets fundamenter også en af vores menneskerettigheder. Men ytringsfriheden er ikke den eneste menneskeret, og retten til ikke unødigt at blive krænket af andres ytringer er også en menneskeret.

Ytringsfrihedens grænser sættes i vidt omfang af strafferetten. Det er med andre ord strafferetten, der afgrænser retten til at ytre sig. I sager, hvor andres gode navn og rygte eller rettigheder bliver krænket af ytringsfriheden, skal der udfindes en balance mellem ytringsfriheden og disse krydsende rettigheder. Denne balance er ikke altid let at finde. Nogle af de vigtigste kriterier i afvejningen er, hvor grov en krænkelse, der konkret er tale om, og om det emne, der behandles, er af samfundsmæssigt interesse og i bekræftende fald i hvilken grad. Et andet vigtigt kriterium er, om den krænkende ytring var nødvendig for at behandle emnet.

Jeg har igennem længere tid forsknings- og undervisningsmæssigt arbejdet med alle disse problemstillinger, der hidtil ikke har været belyst i strafferetten. Indsigt i menneskerettighedernes betydning for strafferetten er ikke blot nødvendig af hensyn til Danmarks folkeretlige forpligtelser, men også helt bredt af hensyn til borgerne i det demokratiske samfund. Staten må ikke krænke borgernes menneskerettigheder, men staten skal også bidrage til, at de krænkelser, som borgerne begår mod hinanden, adresseres og redresseres. Og når borgernes menneskerettigheder kolliderer, er det statens opgave at udfinde den rette balance. Dette skal ske af hensyn til de involverede parter, men også af hensyn til de øvrige borgere, der skal kunne have tillid til, at staten agerer som en retsstat.

Læs mere

Trine Baumbach, Strafferet og menneskeret, Karnov Group, 2014.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2014 møde Tobias Richter, der blandt andet forsker i klimandringer i Sydvestasien.