Tine Reeh – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2014 > 20. december

20. december: ”Frygt GUD, og følg Landevejen”. Kristendom og oplysning i Danmark-Norge

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra sociale medier til sorte huller.

I dagens låge fortæller Professor Tine Reeh fra Det Teologiske Fakultet om sin forskning i Kristendom og oplysning i Danmark-Norge.

Oplysning – afskaffelse eller transformation af kirke og kristendom?

Oplysningstiden forbindes traditionelt med befrielse fra religion og religiøs indflydelse. Sådan forholder det sig imidlertid ikke helt i Norden. Her blev i 1700-tallet gennemført markante reformer af samfundet, tilsyneladende uden at kristendommen mistede terræn. Ofte var det endda teologer, der med stor virketrang distribuerede den nyeste viden, og som Erasmus Montanus med større eller mindre held forsøgte at få folk til at forstå, at jorden er rund.

Var der ingen oplysning i Norden? Hvordan kan vi egentlig forklare det udpræget lave aktivitetsniveau i organiseret kristendom, der siden har kendetegnet Norden – og ofte betegnes som en særligt høj grad af sekularisering? Hvad skete der egentlig med den nordiske lutherdom i oplysningstiden?

Historisk kritiske studier

I Danmark-Norge var der i oplysningstiden hård kritik af både kirke og kristendom – indefra. Og det medførte en væsentlig transformation af religionen. I 1732 gav Christian VI en ny fundats for Københavns Universitet, og en af nyskabelserne var indførelsen af en selvstændig, kontroversiel disciplin, kirkehistorie.

En af de danske pionerer på området var Ludvig Holberg. Han er i dag mest kendt for sine skuespil, men inden denne del af forfatterskabet havde han i en kortere periode en stilling som huslærer og hjælpepræst i Norge, hvor han efter sigende skulle have glædet kirkegængerne med sine korte prædikener. I 1730 blev han professor i historie ved Københavns Universitet, og selvom kirkehistorie strengt taget ikke hørte med til hans jobbeskrivelse, så udgav han i 1738 en Almindelig Kirke-Historie.

Det blev den første af en bølge af historiske – men også kritiske – studier af kirke og kristendom i Danmark-Norge. De blev udgivet af både teologer og lægfolk, og selvom forfatterne alle tilhører den intellektuelle elite, er mange af værkerne på dansk. De udtrykker et utvetydigt kristeligt begrundet ønske om at udbrede den nye tids ideer og bekæmpe overtro men ikke religion. I stedet vil de bibringe almindelige borgere en mere moderne kristendomsopfattelse for derved at hjælpe dem til at træde ud af ”deres selvforskyldte umyndighed.”

Og hvad skal vi så med det?

Studier af denne del af den dansk-norske fortid har karakter af elementær grundforskning. Et indtil nu sparsomt udforsket materiale graves frem fra biblioteker og arkiver, og resultaterne kan være med til at belyse, hvilken rolle brugen af fornuft og historisk-kritisk metode har spillet for udviklingen i kirke og kristendom. Det dansk-norske materiale kan være med til at nuancere og korrigere nogle af de internationalt dominerende paradigmer i forskningen og samtidig have relevans for naboerne i samfunds- og socialvidenskaberne, der også i de senere år har vist interesse for religionens rolle i udviklingen af de nordiske samfund. De kirkehistoriske studier kan med andre ord være med til at fremskaffe ny viden om forholdet mellem religionskritik og udviklingen af et moderne sekulariseret demokratisk samfund.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2014 møde Anders Søgaard, der blandt andet forsker kunstig intelligens, maskinoversættelsessystemer og datalogi.