Søren Kaj Andersen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2014 > 17. december

”Do you mean real money?”

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra sociale medier til sorte huller.

I dagens låge fortæller centerleder, lektor Søren Kaj Andersen fra FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier om sin forskning i arbejdsmigration fra Østeuropa.

Mener du rigtige penge? Sådan lød svaret fra en polsk taglægger, da jeg spurgte ham, hvor meget han fik i løn. Hans logik var, at ”real money” er de kontanter, du får i hånden. I Danmark er det ”more complicated,” som han sagde. Her bliver der trukket skat, pension og andet før man ser nogen penge, og det sker typisk via en bankkonto. Taglæggeren var tydeligvis mest tryg ved at få kontanter i hånden. Det var i 2007, hvor jeg sammen med en kollega fra FAOS arbejdede på vores første projekt om øst- og centraleuropæere på det danske arbejdsmarked.

Hvor omfattende er løndumping?

Der er sket meget med forskningen i arbejdsmigrationen fra de øst- og centraleuropæiske lande siden da. Emnet har i dag en central plads i min og flere kollegers forskning på FAOS – Center for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. Det er en forskning, der er drevet af relevans; der har været en ganske markant offentlig interesse i emnet, og diskussioner om ”social dumping” og frygt for, at udlændinge skubber danskere ud af arbejdsmarkedet, har løbende understreget denne relevans. Samtidig har emnet også en akademisk dimension; vi skal bruge, og gerne udvikle, vores videnskabelige kunnen til at analysere og skabe indsigt i dynamikkerne bag, og hvad det er, der sker, når disse grupper af udlændinge kommer til Danmark for at arbejde.

Siden 2007 er vi blevet klogere på arbejdsmigranternes løn- og arbejdsvilkår. Er de direkte ansat i danske virksomheder og har været her nogle år, peger flere analyser på, at de får en overenskomstmæssig løn, men samtidig også en lavere løn end danskere i tilsvarende job. Det er dog samtidig et mønster, at stadig flere øst- og centraleuropæere bosætter sig fast i landet. De lærer langsomt systemet bedre at kende, får danske udgifter, betaler dansk skat og kræver derfor nok også dansk løn. Med andre ord bliver de tilsyneladende mere og mere integrerede.

Taler vi om øst- og centraleuropæere, der er udstationeret til Danmark af fx entreprenørvirksomheder i deres hjemland, eller på anden måde arbejder her midlertidigt, tyder vores resultater på, at der i disse tilfælde i højere grad er risiko for løndumping.

En vifte af metoder

Ovenstående er blot nogle enkelte resultater fra en omfattende forskning, der baserer sig på en række meget forskellige metoder. En vej er at studere lovtekster og aftaler samt interviewe de involverede aktører. En anden metode har været at gå i felten og møde de udenlandske arbejdstagere. En klassisk udfordring er at komme i kontakt med og opnå en vis fortrolighed i forhold til sådanne arbejdstagere. De kan på flere måder befinde sig en i sårbar position, hvor de er tilbageholdende med at give informationer. Her har vi, inspireret af antropologien, arbejdet med en ”snebolds-metode”, hvor vi har kontaktet for eksempel polakker ved en af de katolske kirker. Ofte har det været vejen til en god samtale, hvorefter vi har bedt dem om at bringe os i kontakt med andre polakker i samme situation. En tredje vej har været indsamling af data via surveys. I 2013 publicerede vi en bog, hvor informationer fra godt 800 danske virksomheder om deres brug af østeuropæisk arbejdskraft dannede grundlaget. I dette tilfælde blev materialet suppleret med registerdata, hvilket yderligere var med til at præcisere vores undersøgelse.

Jeg tænker på, hvad der ville ske, hvis jeg i dag fik mulighed for at spørge taglæggeren fra 2007 om, hvor han arbejder og hvad han tjener. Jeg tror, der er to muligheder. Enten vil han ligesom dengang trække på skuldrene og spørge ”do you mean real money?”. I så fald er han stadig en af de europæiske løsarbejdere, der stort set hele tiden er på farten og får nye opgaver i Sverige, Tyskland Danmark osv. Hans løn og arbejdsvilkår vil meget sandsynligt ikke være i den gode ende. Eller også har han slået sig ned i Danmark, måske fået sin familie herop, hvilket også øger chancen for, at hans løn i dag er på dansk niveau. I det tilfælde får han trukket sin skat velvidende, at pengene går til at finansiere velfærden i det land, han nu bor i. Og så ville svaret måske være et andet.

Læs mere

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2014 møde Torben Hansen, der blandt andet forsker i type 2-diabetes blandt grønlændere.