Søren Holst – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2014 > 9. december

9. december: Den ældste udgave af Bibelen

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra sociale medier til sorte huller.

I dagens låge fortæller lektor Søren Hoslt fra Det Teologiske Fakultet om sit arbejde med fornyelsen af dødehavsrullerne.

Dødehavsrullerne

Juleaften læser præsten højt fra Juleevangeliet, at Jesus’ papfar, Josef, tog sin forlovede, Maria, med til ”Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt”. Her forudsætter fortælleren jo, at hans læsere kender historien om kong David i Det Gamle Testamente. Og der er da heller ikke meget tvivl om, at alle de skrifter, som udgør Det Gamle Testamente – eller ”den Hebraiske Bibel” –, var velkendt stof for Juleevangeliets forfatter. Men den ældste komplette udgave, der findes bevaret, af den hebraiske udgave af skrifterne, er faktisk ikke meget mere end 1000 år gammel. Da skriveren Samuel ben Jakob føjede den sidste krusedulle til pergamentet i 1008 e.v.t., lå Juleevangeliets begivenheder altså allerede et årtusinde tilbage i tiden. De ældre eksemplarer, som han skrev af fra, har vi ikke længere.

Det er ikke nogen usædvanlig situation med skrifter fra oldtiden, men det er alligevel dødsens frustrerende for et forskergemyt. Vi vil naturligvis gerne så tæt på det oprindelige som muligt. Så jubelen var stor, da man fandt Dødehavsrullerne i årene 1947-56: Omtrent en tredjedel af de mere end 900 manuskripter var tekster, som indgår i Det Gamle Testamente. Og de var fra tiden lige omkring vores tidsregnings begyndelse – sikkert fra før Juleevangeliet overhovedet blev skrevet.

Man gik straks i gang med at udgive dem. Men det kom til at trække ud. Forsinkelsen skyldtes en fæl kombination af akademisk lukkethed, selvoptagede forskerambitioner, bevillinger, der slap op, og politisk fnidder af forskellig art. Så da jeg for knap 20 år siden kom til Jerusalem som ung forskningsassistent, var udgivelsen endnu ikke helt afsluttet; men under ledelse af min chef, den israelske professor Emanuel Tov, gik det ud over stepperne, og jeg sad på et kontor med udsigt over Tempelpladsen og læste korrektur på de sidste bind i serien af tykke bøger.

At binde viden sammen

Men når der går et halvt århundrede mellem det første og det sidste bind i et omfattende videnskabeligt værk, er det første selvsagt allerede forældet, når det sidste ruller ud fra trykkeriet. Der står ganske vist de samme hebraiske bogstaver på pergamentstumperne, som der gjorde i 1947 – eller på Jesus’ tid. Men hele den viden, vi har stykket sammen i de mellemliggende år, kommer ikke til at kaste lys over teksterne i de første bind, der udkom.

Derfor har det norske Forskningsråd finansieret et projekt, hvor vi i en international forskergruppe ledet af nordmændene Torleif Elgvin og Årstein Justnes finder de gamle pergamenter frem og laver den omhyggelige analyse af både skrivematerialer, sprog, indhold og religiøs og historisk sammenhæng, som vores kolleger for to generationer siden ikke havde mulighed for at lave, fordi de fra bunden skulle bygge den videnskabsgren op, som vi fører videre på basis af deres og hundreder af andres arbejde.

Og fordi de bibelske tekster, der indgår, er så gamle, at Bibelen dengang slet ikke var samlet til én bog endnu, er projektet selvfølgelig kommet til at hedde ”Biblical Texts Older Than the Bible”.

Læs mere

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2014 møde Leif Skibsted, der blandt andet fortæller om hvordan man brødføder 9 milliarder mennesker.