Sidsel Eriksen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2014 > 8. december

8. december: Dansk alkoholkultur - hvad er det?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra sociale medier til sorte huller.

I dagens låge fortæller lektor Sidsel Eriksen fra Saxo-instituttetom sin forskning i Dansk alkoholkultur. 

Midt i et spændingsfelt

Studiet af dansk alkoholkultur befinder sig i et konstant spændingsfelt mellem stærke økonomiske interesser, sundhedsmæssige anbefalinger og moralske og ideologiske overvejelser. Hvert område har sit eget univers af problemstillinger og konklusioner, der ofte kan være direkte uforenelige – men ikke nødvendigvis ’usande’. Det har ført til en nærmest kronisk angst blandt alkoholkulturforskere for at gå den ene eller den anden interesses ærinde i behandlingen af spørgsmålet. Jeg har derfor valgt at tilrettelægge mit projekt om dansk alkoholkultur med udgangspunkt i hvert af de tre perspektiver.


Alkoholen

Projektets første del handler om producenter og konsumenter af alkoholen: hvem konsumerede, hvad, hvorfor, hvor meget og hvem producerede hvad, hvorfor og hvordan. Analysen af den præindustrielle produktion og distribution er helt ny i forhold til dansk forskning. Kildematerialet er her opskrifter på forskellige slags øl og brændevin, studier af redskaber til brygning og brænding samt måleinstrumenter og metoder til brug for styrke- og kvalitetsmålinger, overvejelser over ressourceforbrug, lovgivning og lovgivningens intention og virkning, beskatnings og produktionsstatistikker. Forbruget tolkes ind i en præindustriel kontekst og forskellige forskeres fortællinger om alkoholkulturen fortolkes i deres sammenhæng og virkning. Videre behandles hele industrialiseringen af brygge og brændevirksomheden, og det vises hvordan industrialiseringen skabte et boom i forbruget og så alkoholen i form af øl og brændevin nåede ind og ud til nye køn, klasser og grupper i en stadig forhandling af forholdet mellem pris, produkt og symbolværdi.

Alkoholismen

Projektets anden del handler om eksperterne eller dem, der vurderer alkoholforbruget, om deres resultater og resultaternes effekt. Der er tale om en systematisk gennemgang af de videnskabelige paradigmer omkring alkoholbrug, alkoholisme og alkoholikere. Forståelsen af del to, er vigtig for at forstå kildeværdien af de udsagn, der ofte lægges til grund for vurderingen af alkoholforbrugets størrelse (som anvendes i projektets første del). Projektets anden del revurderer klart vor forståelse af alkoholismeproblematikken som historisk konstrueret – helt i forlængelse af forskellige tanker om menneskers individuelle biologi, arvelige forudsætninger og vilje til alkoholisme som en ’epidemi’, som krævede samfundsmæssige totalløsninger.

Afhold

Afhandlingens tredje del undersøger, hvordan civilsamfundet til forskellig tid har håndteret det alkoholforbrug, som er kortlagt i første del og som blev underkastet forskellig problemperception i projektets anden del. Her trækkes linjer tilbage til den tidlige protestantisme, over ortodoksien, oplysningstidstiden, pietismen til de moderne folkelige bevægelser. Men især underkastes den (endnu) helt undervurderede afholdsbevægelse, der organiserede 15% af befolkningen og gennem en effektiv organisering af civilsamfundet lokalt og nationalt ’løste’ industrialiseringens kraftige alkoholismeproblemer gennem markante politiske tiltag og social og mellemfolkelig ’civilisering’ af civilsamfundet med inklusion af alkoholafhængige i bevægelsens mangesidige især lokale foreningsaktiviteter og behandlingsinitiativer.

Det internationale perspektiv

Der har været stor interesse for forskningen i alkoholkulturer i den engelsksprogede især amerikanske forskningsverden, ud fra en interesse for hvorfor nogle befolkninger har større eller mindre alkoholproblemer end andre. Danmark er tidligere ofte (måske fejlagtigt?) blevet opfattet som (d)en nation, der har kunnet kombinere et højt generelt alkoholforbrug med et forholdsmæssigt lavere problemniveau end andre lande.  Tolkningen heraf er kompleks og nødvendiggør netop at alkoholkulturproblematikken angribes fra forskellige vinkler. Jeg har løbende publiceret resultater fra mit alkoholkulturprojekt i engelsksprogede tidsskrifter. Især har der været interesse for en sammenlignende undersøgelse af tilblivelsen af den svenske og danske alkoholkultur i artiklen Drunken Danes and Sober Swedes. 

En undersøgelse af bryggeriernes selvfremstilling er publiceret som The making of the Danish liberal Drinking Culture. En kulturhistorisk undersøgelse af hvordan et kønsspecifikt alkoholforbrug stadig forhandles mellem kønnene er publiceret i artiklen Alcohol as a Gender Symbol. En undersøgelse af det præindustrielle alkoholforbrug er publiceret som Narrative and reality in Danish pre-industrial alcohol culture. En lidt polemisk historiografisk undersøgelse af den danske alkohoforskning er på vej med titlen ”A brewer interpretation of Danish alcohol culture”. Et studie i den danske alkoholisme behandlingstradition er publiceret i artiklen ’From Gold Cure to Antabuse: Danish Treatment Traditions in a Liberal Drinking Culture’. En artikel om behandlingen af alkoholisme som én af det moderne samfunds alvorlige livsstilssygdomme er på vej.
 
Projektets først afsluttede dele om afholdsbevægelsen og det præindustrielle drikkeri blev finansieret af Carlsbergfondet. Siden har det været vanskeligt at finde interesseuafhængige sponsorer til finansiering af forskningssemestre. Hoveddelen af projektet er derfor udarbejdet ved siden af min undervisningsforpligtelse i moderne historie ved Saxo-instituttet

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2014 møde Søren Holst, der blandt andet forsker i Dødehavsrullerne.