Peter Nejsum – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2014 > 19. december

19. december: Spaghetti eller ormeparasitter?

KU's alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra sociale medier til sorte huller.

I dagens låge fortæller Lektor Peter Nejsum fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om sin forskning i parasitter.

Er der spaghetti i tarmen?

Ja, man kan godt komme i tvivl, når man ser på de kræ, som jeg har en forkærlighed for…og især når de forekommer i stort antal i tarmen, som de gør på de viste billeder. Parasitter er organismer som udnytter andre dyr til deres egen fordel. De fleste kender til malaria, som er en mikroskopisk parasit, der lever i blodet. I modsætning hertil er ormeparasitter ofte så store, at de er synlige med det blotte øje og så ligner de – ja, orm.

Spolorm udtaget fra tyndtarmen af en gris

I de vestlige lande er forekomsten af orm hos mennesker lav, om end mange har stiftet bekendtskab med børneorm. Derimod er disse parasitter stadig et enormt problem i mange udviklingslande, især hos børn. Dette skyldes dårlig hygiejne, idet smitten overføres med æg i rester af afføringen. Orm forekommer endvidere hos husdyr over hele verden og er produktions- og dyrevelfærdsmæssigt en stor udfordring.

I min forskning bruger jeg molekylærbiologiske metoder til at kortlægge, hvordan ormeparasitter smitter dyr og mennesker og for at få en bedre forståelse af biologien og evolutionen af disse parasitter.

Et rent detektivarbejde

Vores gruppe har vist, at grisens gener har afgørende betydning for, om den får mange eller få orm. Vi har efterfølgende identificeret en genetisk markør, som kan bruges til at udpege grise med høj og lav risiko for at få orm. Foruden at undersøge grisens gener er en stor del af min forskning også fokuseret på at undersøge parasitternes gener. 

Ligesom når en forbrydelse skal opklares, bruger jeg også DNA-teknikker til at finde den ’skyldige’ smittekilde. Ved genetisk at undersøge spolorm fra mennesker i Danmark har jeg vist, at smitten oftest skyldes, at man har brugt grisegødning i sin urtehave, og at man derved har fået æg af grisens spolorm på f.eks. jordbærrene.

Piskeorm i tyktarmen på en gris

En anden spændende ormeparasit er piskeorm, der lever i tyktarmen, og som også smitter ved indtagelse af smittefarlige æg. Interessant nok har det vist sig at aber har den samme piskeorm som mennesket, og vi kan derfor blive smittet af dem og vice versa. Faktisk har vi nu data som viser, at piskeorm hos mennesker ikke er én, men flere arter. Hvilken betydning det har for sygdom og kontrol hos mennesket, ved vi endnu ikke.

Som en del af et større internationalt samarbejde har vi beskrevet genomet (arvemassen) for grisens piskeorm. Piskeormen har to grundlæggende udfordringer, når den kommer ind i grisen. Den skal både nedbryde vævet i tarmen hvor den lever, så den kan sætte sige fast, og samtidig skal den undvige værtens immunforsvar, som hele tiden prøver at slå den ihjel. Viden om hele genomet har givet os et unikt indblik i hvilke gener parasitten bruger, når den invaderer, etablerer sig og skal overleve i grisen. Denne viden har også betydning for udvikling af ny medicin, for hvis man kan slukke for nogle af disse vitale parasitgener, vil man slå parasitten ihjel.  

Læs mere

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2014 møde Tine Reeh, der blandt andet forsker i Kristendom og oplysning i Danmark-Norge.