Kristian Cedervall Lauta – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2014 > 1. december

1. december: Kan man være ansvarlig for en naturkatastrofe?

KU's alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra sociale medier til sorte huller.

I dagens låge fortæller Adjunkt Kristian Cedervall Lauta fra Det Juridiske Fakultet om sin forskning i ret og katastrofer.

Skælvsættende

Den 11. marts 2011 rystede et ubegribeligt jordskælv Japan. Rystelserne fra jordskælvet forårsagede forfærdelige ødelæggelser og flyttede hele Japan 2,4 meter tættere på Nordamerika. Så snart støvet havde lagt sig, fulgte en flodbølge på op til 40 meter, som, på sit værste, skar sig 10 km ind fra den Japanske kyst. Denne døds-duo af Hollywoodske dimension, medførte ikke alene konkret død og ødelæggelse, men også nedsmeltningen af atomkraftværket Fukushima Daiichi på den Japanske østkyst. Den dyreste katastrofe nogensinde, og det foreløbige lavpunkt i hvad nogen har kaldt katastrofernes århundrede.

Gud, natur og samfund

Vores forståelse af hvordan vi skal forstå en katastrofe, som den japanske, har ændret sig dramatisk. Fra at blive forstået som Gud(erne)s straf eller uforudsigelig naturs rasen, forstås katastrofer i dag igennem vores egne fejl og undladelser. I dag forstås katastrofer altså som komplicerede kombinationer af samfundssvigt (f.eks. for lave diger, ikkeeksisterende evakueringsplaner, korrupte politikere, eller mangelfulde varslingssystemer), voldsomme naturfænomener (f.eks. et voldsomt jordskælv) og komplekse teknologiske systemer (f.eks. atomkraftværker). Kort fortalt skaber vi i dag selv vores katastrofer: Ved at bo tættere og højere, ved at være håbløst dårligt forberedt, eller ved at blive boende i områder, vi ved bliver ramt tyfoner, jordskælv, og vulkanudbrud.

I forskningsprojektet Changing Disasters forsøger vi at tage denne indsigt ét skidt videre, for katastrofer er ikke kun skabt af det moderne samfund – katastroferne skaber også samfund. For at undersøge hvad katastrofer gør ved samfund, har vi samlet et hold af forskere på tværs af alle universitets seks fakultet. I projektet undersøger vi hvordan katastrofer ændrer måden vi skaber teorier om verden; måden vi er naboer på; eller hvordan katastrofer ændrer samfunds økonomi. Hvis du bliver nysgerrig kan du se en kort video, hvor jeg præsenterer Changing Disasters.

Ret, ansvar og katastrofe

Jeg forsker i, hvordan katastrofer ændrer vores opfattelse af skyld og ansvar. Når katastrofer ikke længere automatisk er Guds eller naturens skyld, finder vi andre at bebrejde. Den opmærksomme læser har nok tidligere hørt om de seks forskere fra Italien, der fornylig blev frikendt ved en appeldomstol, hvor de stod anklaget for uagtsomt manddrab pg.a. deres uheldige rolle i det frygtelige 2009 L’Aquila jordskælv. Sagen er dog langt fra isoleret. Efter orkanen Katrina rejstes rundt regnet 1 million retskrav, i Japan kører sager imod både parlamentet, atomkraftværket og de lokale myndigheder og vores helt eget skybrud var den dyreste forsikringsbegivenhed i Europa i 2011 – og københavnerne, inklusive mig selv, var ikke langsomme til råbe ”gør noget”. Som katastrofer bliver sociale begivenheder, bliver de også juridiske begivenheder, og over hele verden er man netop nu i gang med at udvikle nye, retfærdige, måder at fordele ansvar efter katastrofer. Det ændrer, naturligvis, hvem der skal samle regning op efter en katastrofe, men det ændrer muligvis også måden vi i det hele taget forstår ansvar, ret, og retfærdighed.

Kristian Cedervall Lauta er adjunkt i ret og katastrofer ved Center for Virksomhedsansvar på Det Juridiske Fakultet. Kristian udgør sammen med Professor Morten Broberg ledelsen af projektet Changing Disasters, og er del af det tværfaglige forskningssamarbejde COPE – Copenhagen Centre for Disaster Research.

Læs mere

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2014 møde Marianne Vestergaard der blandt andet forsker i monster sorte huller.