Jes Fabricius Møller – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2014 > 5. december

5. december: Var danskerne grebet af sindssyge i 1864?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra sociale medier til sorte huller.

I dagens låge fortæller lektor Jes Fabricius Møller fra Det Humanistiske Fakultet om sin historiske forskning.

En sindssyg statsminister?

Ole Bornedals TV-serie ”1864” har rettet mange menneskers opmærksomhed mod de historiske begivenheder, som har inspireret seriens skaber. Et af de spørgsmål, som jeg har fået flere gange i de seneste par uger, er, om det kan være rigtigt, at D.G. Monrad, der var konseilspræsident – dvs. statsminister – fra januar til juli 1864, var sindssyg? Det er ikke svært at finde forskning, der svarer bekræftende.

Mange historisk interesserede læger har dyrket en genre kaldet psykopatografien. Det er en biografisk fremstilling af en fremtrædende historisk personlighed med henblik på at stille en diagnose, der kan forklare, hvorfor de handlede som de gjorde. Listen over fortidige politiske ledere og andre fremtrædende personligheder, der har fået stillet en psykiatrisk diagnose uden personlig konsultation er temmelig lang. D.G. Monrad og N.F.S. Grundtvig hører til dem. Monrad er blevet kaldt både skizofren og maniodepressiv.

Instruktør Ole Bornedal og skuespiller Pilou Asbæk i DR's 1864. FOTO: DR/Per Arnesen (PR)At begge d’herrer var usædvanlige personligheder ligger uden for enhver tvivl. At de kunne være sindsuligevægtige, indrømmede de oven i købet selv. Imidlertid er det også klart, at ingen beskrivelse af et menneske udtømmes i en diagnose. ”Sindssyge” er ofte en alt for taknemmelig forklaringsfaktor, fordi den i realiteten fritager historikeren fra at sætte sig ind i det rationale, der måtte ligge bag en given handling. Man berøver sig selv muligheden for at få øje på en eventuel mening i galskaben.

Guds udvalgte folk

Også Bornedal stiller en diagnose på historisk afstand. I serien udstilles danskerne som om de var grebet af en kollektiv sindssyge i 1864 i form af nationalismen, og en af de mest betydningsfulde nationalister, Grundtvig, tillægges det synspunkt, at ”danskerne er Guds udvalgte folk”.

Nu var Grundtvig ikke sen til at inddrage Gud i sine overvejelser om nationen, men lige netop denne formulering ville ligge ham fjern, og Monrad endnu fjernere. Som teologer var de helt på det rene med, at Guds udvalgte folk var Det gamle Testamentes jødiske folk, der med Abraham og Moses som ordførere havde indgået en særlig aftale med Gud. Med kristendommen kom derimod en ny aftale – kaldet Det ny Testamente – der udvidede den til at omfatte alle, der troede på Kristus. På denne måde blev alle kristne folkeslag til Guds folk, herunder altså også danskerne, og kun i den betydning kan man finde vendingen hos Grundtvig.

Nationalisme

Nationalismen udgjorde en afgørende faktor i de to slesvigske krige i hhv. 1848-50 og 1864. Nationalismen var et internationalt fænomen forstået på den måde, at den voksede i styrke overalt i Europa på dette tidspunkt. Den er – med en klassisk definition af Ernest Gellner – den politiske bevægelse, der stræber efter sammenfald mellem nation og stat. Denne ambition havde i det 19. århundrede et åbenlyst konfliktpotentiale, fordi den truede med at opløse de dynastisk definerede, multietniske stater som f.eks. Rusland, Østrig eller Danmark. I 1864 handlede det om, at de danske nationalister ønskede at udskille Holsten fra det oldenborgske monarki og indlemme Slesvig i en dansk nationalstat.

Udsigten til Slesvigs fordanskning provokerede ikke mindst den tyske opinion, der var præcis lige så nationalistisk som den danske, og det var en af hovedårsagerne til, at Østrig og Preussen greb ind i konflikten på vegne af Det tyske Forbund. Hvis man altså vil hævde, at danskerne var grebet af en kollektiv sindssyge, må man sige det samme om tyskerne.