Annamaria Giraldi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2014 > 3. december

3. december: Hvorfor har vi sex?

KU's Alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra sociale medier til sorte huller.

I dagens låge fortæller professor Annamaria Giraldi fra Det Sundhedvidenskabelige Fakultet om sin forskning i hvilke faktorer der påvirker mænds og kvinders seksuelle respons.

Kan menneskets seksuelle respons beskrives?

I sexologien har man gennem en lang årrække interesseret sig for modeller, der kan beskrive menneskets seksuelle respons. Dette bruges i forskningen og til at definere dysfunktioner indenfor seksualfunktionen.

I 1966 præsenterede fysiologerne Masters & Johnson (M&J) en model af det seksuelle respons, efter at have foretaget laboratorieobservationer på mænd og kvinder, der havde samleje. De beskrev både mænds og kvinders seksuelle respons som ophidselse (for mænd rejsning og kvinder fugtighed i skeden) der steg til et plateau, hvor man ikke kunne blive mere ophidset og dernæst kunne gå til næste fase: orgasmen. Dette blev fulgt af resoultions-fasen, dvs en tilbagevenden til udgangspunktet og afslapning (Figur 1). De beskrev en variation i længden af de forskellige faser og mulighed for orgasme hos forskellige mennesker. 

I 1974 tilføjede den amerikanske psykiater Kaplan, lyst som en væsentlig fase før ophidselsen. Lysten er det mentale ”drive” for det seksuelle og beskrives som en opstået lyst til sex eller seksuelle fantasier, der kan opstå spontant eller i samspil med andre. I hendes model beskrives lysten som det der igangsætter det seksuelle respons (Figur 2).

I mange år har det været den måde man har beskrevet mænds og kvinders seksuelle respons – i en form for lineær reaktion med lyst- ophidselse – orgasme og resoultion.

Ønsket om intimitet

I slut 90’erne introducerede den canadiske læge Basson en cirkulær model baseret på hendes kliniske erfaringer med især kvinder. Hun mente, at kvinders incitament for sex oftest ikke er fra spontan lyst eller ophidselse, men ud fra ønsket om intimitet og nærhed med partneren – kaldet receptiv lyst. Hun introducerede en cirkulær model, hvor nogle kvinder måske godt kunne have spontan lyst, men mente, at de fleste kvinder gik ind i det seksuelle med ønsket om intimitet og nærhed og måske for at gøre partneren glad, og først dernæst kom ophidselse og lyst senere i responset (Figur3).

Hendes model har gennem en årrække været anset som dækkende for kvinders lyst og medførte, at der i sexologien har været en tendens til at mene at kvinder primært har receptiv lyst og ikke spontan seksuel lyst og at mænd mere følger M&J og Kaplan modellerne – uden at man har haft data til at understøtte disse opfattelser.

Er det lysten der driver værket?

I vores studie på omkring 500 danske mænd og 500 kvinder har vi sat spørgsmålstegn ved om kvinder ikke så ofte har spontan lyst og endvidere ønsket at undersøge, hvilken model, der bedst beskriver både mænds og kvinders seksuelle respons på et givet tidspunkt i deres liv: M&J med fokus på ophidselse, Kaplan med fokus på spontan lyst, Basson med fokus på ønske om intimitet eller ingen af modellerne.

Deltagerne var i alderen 20-65 år og fra hele Danmark. Alle havde en partner. Resultaterne viser, at der er forskelle mellem mænd og kvinder og, at ingen specifik model kan beskrive hverken mænds eller kvinder seksualitet. Hos kvinder er det omkring 30%, der vælger hhv M&J, Kaplan og Basson modellerne og cirka 10 % vælger ingen af modellerne. Hos mændene vælger næsten 50% M&J modellen og næsten 40% Kaplan modellen og kun 5 % Basson modellen eller ingen af modellerne (7%) (Se Figur 4 a & b).

Så størstedelen af mænd og kvinder i vores danske studie siger, at de har sex fordi de føler sig ophidsede eller har spontan seksuel lyst, og en del af kvinderne siger at de har sex af ønske om intimitet og nærhed og så kommer lyst og ophidselse senere.

Interessant viste studiet at, hos kvinderne valgte flere og flere Basson modellen jo længere de havde været i deres parforhold, mens mænd ikke blev påvirket i deres valg af model af længden af parforholdet.

Hvad kan vi bruge det til?

I diagnosesystemerne, der danner grundlag for klinisk arbejde og forskning, definerer man de seksuelle dysfunktioner ud fra de beskrevne respons-modeller. Så det er vigtigt at have så stor viden om hvordan mænd og kvinder egentlig reagerer, for at få de mest akkurate definitioner. I det kliniske arbejde er det vigtigt at kunne tale med mænd og kvinder med seksuelle problemer om, at spontan lyst ikke er den eneste form for lyst, men receptiv lyst også er noget mange oplever og det er en anden form for lyst og der i parforholdet måske kan være forskellig opfattelse, og oplevelse og af det seksuelle respons.

Læs mere

Læs artiklen om studierne her.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2014 møde Stine Lomborg, der blandt andet forsker i sociale medier.

Figurer

Figur 1

 Figur 2

Kaplan HS. (1974) The New Sex Therapy. New York: Brunner/Mazel

Figur 3

Basson R. Obstet Gynecol. 2001;98(2):350-353.

Figur 4a

Giraldi, Kristensen & Sand JSM, 2014

Figur 4b

Giraldi, Kristensen & Sand JSM, 2014