9. december: Peter Kjær Mackie Jensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2013 > 9. december

9. december: Kolera i Katastrofernes tid

KU's alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra bakterier til nationale sikkerhedsstrategier.

I dagens låge fortæller lektor Peter Kjær Mackie Jensen om et af sine aktuelle forskningsprojekter.

Som Centerleder på COPE (red. Copenhagen Center for Disaster Research) er jeg involveret i mange helt vildt interessante forskningsprojekter som er kendetegnet ved næsten alle at være ultra tværfaglige. Lige nu er vores største projekt Changing Disasters, hvor vi ser på hvordan katastrofer forandrer samfund og omvendt. I projektet har vi lige deltagelse fra alle fakulteter på KU, og det bringer virkelig din viden til kanten, når man som nørdet naturvidenskabsmand skal argumentere over for og ikke mindst forstå forskere fra humaniora, teologi og jura.

Min helt egen forskning har altid handlet om vand- og sanitets indflydelse på børnediarré i lavindkomst lande. En stille katastrofe som stadig den dag i dag dræber 1.500.000 børn om året. Det er et barn hvert 20 sekund! Eller det samme pr. dag ca. 4000, som der blev dræbt under den nylige tyfon på Filippinerne. 

Sidste år var vi så heldige at få forskningsmidler fra Danida, hvilket gør at vi nu er startet på et stort projekt om kolera og klimaforandringer i et slumområde i Dhaka, Bangladesh. Kolera er jo diarrésygdommen over dem alle, og vi føler virkelig historiens vingesus, når vi som en del af forskningen analyserer koleraudbruddet i London i 1854 for at få indsigt i hvordan kolera spredes i Dhaka i dag. For selv om kolera er blevet studeret i århundreder er vi stadig ikke helt sikre på, hvordan sygdommen spredes. Man diskuterer for eksempel stadig om det er kvaliteten eller kvantiteten af vand, som husstanden har til rådighed, som er den afgørende faktor for koleraoverførsel.

For at undersøge dette følger vi 400 husstande igennem to år dvs. to potentielle tørke og oversvømmelses perioder. Selv om feltet er gammelt kan man godt ty til nye metoder: derfor får hver af husstandende en mobiltelefon (en koleratelefon), og når et medlem af husstanden får diarré, ringer de til os. Vi sender derefter et sundhedshold til huset som tager prøver fra patienten, for at se om det er kolera (og sender denne videre gennem det lokale sundhedsvæsen). Samtidig  sætter vi  antropologen og hygiejneforskeren ind og prøver at kortlægge husstanden (vandforbrug, smittekilder, socio-økonomi, osv). Ved at undersøge de sygdomsramte husstande, og sammenholde dem med de raske, håber vi at kunne give hygiejneforskningen et tiltrængt spark.

Alt dette skulle gerne bringe os derhen, hvor vi kan begynde at se på, om kolera bedst kan bekæmpes ved at give folk rigelige mængder vand og dermed forbedre husstandens hygiejne, eller om vi skal satse på drikkevandskvaliteten. Derefter kan vi begynde at se på hvilken indflydelse klimaforandringerne (som kan forårsage mere eller mindre regn i Bangladesh og Indien, og afsmeltning af Himalaya) vil have på koleratilfældene, og måske vil vores resultater kunne bruges ved andre katastrofer rundt om i verden, men det må de næste par år vise!

Læs mere

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2013 møde Jørgen P. Bansler og Klaus Bruhn, der blandt andet forsker i hverdagens digitale medier.