21. december: Mette Mortensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2013 > 21. december

21. december: Amatørbilleder fra krigs- og konfliktområder

KU's alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra bakterier til nationale sikkerhedsstrategier.

I dagens låge fortæller lektor Mette Mortensen fra Det Humanistiske Fakultet om et af sine forskningsprojekter.

Jeg er for øjeblikket ved at skrive en bog om, hvordan amatørbilleder i stadig større omfang indgår i nyhedsmediernes dækning af krige og konflikter. Nogle af de sidste års mest debatterede, mest cirkulerede og mest iøjnefaldende billeder er således blevet skabt af ikke-professionelle. Det skyldes, at både almindelige borgere og deltagere i konflikter med lettilgængelige digitale teknologier og allestedsnærværende kameratelefoner kan producere og distribuere billeder og videoer af begivenheder, der ofte ellers ikke ville være blevet dokumenteret. Som eksempler kan nævnes billeder fra terrorangrebet 11. september 2001, krigene i Irak og Afghanistan, bombeangrebet i London (2005), Mumbai (2008) og de folkelige protester i Myanmar (Burma) (2007), Iran (2009) og i en lang række arabiske lande fra 2011. 

Det særligt interessante ved amatørbillederne er, at de ikke alene ændrer nyhedsdækningen af aktuelle begivenheder, men også demokratiske spilleregler og processer angående befolkningens adgang til informationer og mulighed for at dele oplevelser og synspunkter med – potentielt – en verdensomspændende offentlighed. Disse ændringer er selvfølgelig særligt markante, fordi stater involveret i krig og konflikt traditionelt har udøvet stram kontrol med informationsstrømmene, fx i form af censur og propaganda.

Desuden ændrer amatørbillederne mediernes arbejdsgang og præsentation af nyheder, fordi de første billeder fra en ’breaking news’ situation typisk er taget af et øjenvidne eller en person, der er involveret i den pågældende krigs- eller konfliktsituation. På den måde udfordrer ikke-professionelle billeder nyhedsmediernes traditionelle monopol på dækningen af konflikter. Amatørbilleder er således blevet set som et fremskridt for nyhedsdækningen, fordi de giver adgang til større diversitet og lader flere mennesker tage del i produktionen af nyheder. Det gælder især i forhold til totalitære regimer med stramme restriktioner på medierne, hvor kameratelefoner og sociale medier giver aktivister og borgere nye muligheder for at kommunikere med hinanden og med verden udenfor. Således er den internationale offentlighed blevet gjort opmærksom på, hvordan politiske styrer som dem i Burma, Iran, Syrien, Libyen m.fl. behandler deres befolkninger og navnligt politiske modstandere. Omvendt udfordrer amatørbilleder også journalistikkens professionelle standarder, fordi udviskningen af grænserne mellem at dokumentere krig og deltage i krig rejser en række spørgsmål om kildernes pålidelighed og værdi. Billederne må således betragtes som partsindlæg. Den traditionelle kildekritik bliver desuden gjort besværlig af, at personerne bag fremstillingen og distributionen ofte er anonyme eller gemmer sig bag pseudonymer.

I bogen Journalism and Eyewitness Images: Digital Media, Participation, and Conflict, der udkommer i 2014 diskuterer jeg spørgsmål som disse. Det sker ud fra en teoretisk ramme, der bl.a. trækker på teorier om øjenvidnet og ‘medialiseringsteori’ og en række analyser af bl.a. amatørbilleder af Saddam Husseins hængning i 2006, det folkelige oprør i Iran i 2009 og bombesprængning under Boston Marathon i 2013.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2013 møde Mogens Brøndsted Nielsen, der blandt andet forsker i lagring af solenergi.