1. december: Jørn Vestergaard – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2013 > 1. december

1. december: Antiterrorlovgivning

KU's alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra bakterier til nationale sikkerhedsstrategier.

I dagens låge fortæller professor Jørn Vestergaard fra Det Juridiske Fakultet om sin forskning i antiterrorlovgivning.

Indsatsen mod den internationale terrorisme har siden den 11. september 2001 haft en overvældende indflydelse på global, regional og national lovgivning over hele verden. Så der har været nok at tage fat på for universitetsjurister, der arbejder med strafferet, forfatningsret, folkeret, menneskeret osv. Og der er ikke noget, der tyder på, at behovet for at følge med på området svækkes lige med det første.

Min egen interesse for antiterrorlovgivning startede egentlig langt tidligere. I april 1989 anholdt politiet fire personer, som var medlemmer af den gruppe, der senere skulle blive kendt som Blekingegade-banden. Anholdelsen havde sin baggrund i det røveri mod posthuset i Købmagergade og det efterfølgende drab på en ung politibetjent, som nu et kvart århundrede efter stadig optager sindene. Da de anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør, lød sigtelsen bl.a. på overtrædelse af straffelovens dagældende § 114, der blev omtalt som ”terrorparagraffen”. Det var ikke hverdagskost, at denne bestemmelse blev citeret, og der var ikke tale om stof, som indgik i det faste pensum. Så da jeg blev ringet op af pressefolk, der ville have en udtalelse om fænomenet, måtte jeg starte på bar bund. Efterfølgende fordybede jeg mig mere i emnet og offentliggjorde en artikel om paragraffens anvendelsesområde. Den handlede egentlig slet ikke direkte om terrorhandlinger, men om deltagelse i og støtte af militante grupper, og den var på mange måder ikke nær så vidtgående, som de paragraffer, der i 2002 og 2006 blev gennemført med antiterrorpakkerne. I øvrigt opgav statsadvokaten at få Blekingegade-bandens medlemmer dømt efter paragraffen. De blev som bekendt idømt strenge straffe for røveri mv., men på grund af bevistvivl frifundet for det omtalte drab.

I lyset af ovenstående var jeg til dels godt rustet til at forholde mig til den antiterrorpakke, som Justitsministeriet i efteråret 2001 fremlagde med henblik på at udmønte de forpligtelser, der udsprang af vedtagelser i FN’s Sikkerhedsråd og EU. Siden har der været rigeligt med stof at analysere på. Sikkerhedsrådet, EU, Europarådet og andre internationale fora har iværksat utallige initiativer, og alle verdens lande har lovgivet på livet løs, ikke bare om terrorhandlinger, men om finansiering af, støtte til, oplæring i og rekruttering til terrorisme samt om terrorlister, logging af teleoplysninger mmm. Danske domstole har siden Højesterets afgørelse af Glostrup-sagen i 2007 pådømt et bemærkelsesværdigt stort antal konkrete sager efter antiterrorbestemmelserne.

Det er i allerhøjeste grad velbegrundet, at det praktiske og lovgivningsmæssige beredskab til forebyggelse af terrorisme styrkes for at værne demokratiet, fri udøvelse af menneskerettighederne og en god økonomisk og social udvikling på nationalt og globalt plan. Og det er helt nødvendigt med internationalt samarbejde herom. De bestemmelser, som med antiterrorpakkerne er blevet indsat i straffeloven, indebærer imidlertidig meget vidtgående kriminaliseringer af temmelig ubestemt rækkevidde, hvilket sætter de grundlæggende principper for retsstaten på en hård prøve.

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2013 møde Tea Bengtsson, der blandt andet forsker i julefortællinger blandt udsatte unge.