12. december: Gert Sørensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2013 > 12. december

12. december: Machiavelli. Politik og magt i Italiens og Europas identitetshistorie

KU's alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra bakterier til nationale sikkerhedsstrategier.

I dagens låge fortæller lektor Gert Sørensen fra Det Humanistiske Fakultet om sin forskning i italienske samfundsforhold.

Portræt af Niccolò Machiavelli (1469-1527) af Santi di Tito (1536-1603) Den 12. december 1969 er en særlig dato i nyere italiensk historie. På denne dag bragte ukendte mænd en bombe til sprængning i Banca Nazionale dell’Agricoltura på Piazza Fontana i Milano. Det var det dramatiske højdepunkt efter et meget ‘varmt efterår’ på arbejdsmarkedet. Bomben kostede 17 mennesker livet og et meget stort antal sårede. Selv om mange indicier peger i retning af grupper på Højre-fløjen, er de konkrete gerningsmænd aldrig blevet pågrebet og dømt. Sagen er nu lukket og har efterladt sig dybe spor i eftertiden. 

Der er naturligvis ikke meget julehistorie over denne tragiske begivenhed og dens eftervirkninger. For mit eget vedkommende var det dog disse, der for alvor henledte min opmærksomhed på Italien i løbet af de kontroversielle 1970ere. Det var et årti præget af politisk turbulens. Mere end andre steder i Europa. Terrorismen på begge de politiske fløje udgjorde en meget alvorlig trussel mod hele den demokratiske orden. Udfordringerne fortsatte dog, om end de kom andre steder fra: 1980’erne toppede med de store korruptionsskandaler, der i begyndelsen af 1990erne fældede den gamle politiske klasse af kristelige demokrater og socialister. Det gav igen plads til Silvio Berlusconi, der frem til i dag har været omdrejningspunktet i det politiske liv.

Disse meget komplekse processer har skærpet min interesse for politik og magt, noglePalazzo Vecchio i Firenze, som Machiavelli havde som arbejdsplads centrale temaer, der snart motiverede mig for at grave dybere i Italiens lange kulturhistorie. Min faglige opmærksomhed er i dag rettet mod Renaissancens store politiske tænker Niccolò Machiavelli (1469-1527), der var en af de øverste embedsmænd i Firenze i det første årti af 1500-tallet. Det var en periode med store omvæltninger i Europa. Nye stormagter som Frankrig og Spanien blandede sig i de italienske småstaters indre forhold. Krig, stat og politik kunne ikke adskilles. Machiavelli sagde selv i sit hovedværk Fyrsten (1513), at en stat måtte besidde både gode love og gode stridskræfter, hvis den skulle klare sig. Fra sine mange rejser til andre steder i Europa og fra sit kendskab til det politiske og diplomatiske liv i Firenze og i andre af de italienske byer, såsom Rom, høstede Machiavelli de erfaringer, som dannede grundlaget for hans mange bøger om historie og politik. Hans efterladte værker udstikker de store linjer for den europæiske og italienske udvikling. Machiavelli kastede et langt lys ud i fremtiden. Det er næppe tilfældigt, at Berlusconi faktisk har genudgivet værket om fyrsten.

Læs mere

Leonardo da Vinci, Slaget ved Anghiari, 1440 (Palazzo Vecchio, 1503, men gået tabt). Her en kopi ved Rubens (tegning, 1603).Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2013 møde Henrik Ø. Breitenbauch, der blandt andet forsker i nationale sikkerhedsstrategier.