5. december: Frans Gregersen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2013 > 5. december

5. december: Sprogforandring i 'real time'

KU's alumneforening har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra bakterier til nationale sikkerhedsstrategier.

I dagens låge fortæller professor Frans Gregersen fra Det Humanistiske Fakultet om et af sine forskningsprojekter i sprogforandring.

Har du også lagt mærke til at alting er sådan lidt juleagtigt her i december? Det har du givetvis, men har du også tænkt på hvorfra den udbredte brug af –agtig kommer, og hvad den egentlig betyder.

Det tog vi (Tanya Karoli Christensen og jeg) op da vi skulle skrive en artikel til en af kollegernes runde fødselsdag. Vi arbejder begge på LANCHART, et grundforsknings-center som studerer sprogforandring i virkelig tid (Language CHAnge in Real Time=LANCHART). Det kan vi gøre fordi vi har optaget samme personer med mange års mellemrum i nogenlunde samme situation, og fordi vi har mange optagelser af personer af forskelligt køn fra to sociale klasser og flere aldersgrupper. Vi havde lagt mærke til at der var en del unge der brugte mange –agtig-ord, og det passede vældig godt med resultater fra resten af verden. Her taler man om general extenders, altså at disse ord bruges til at udvide betydninger med. Selv om noget ikke lige er ’julet’ kan det udmærket siges at være ’sådan lidt juleagtigt’. Kunne vi se hvornår det her begyndte ved at sammenligne vores ældste optagelser med de nyeste? Og var det et specielt ungdomsfænomen?

Juleagtigt

Sproghistorikerne er helt afklaret mht. endelsen –agtig. Den kommer ind i dansk med nogle ord fra middelnedertysk, men bliver snart overtaget som produktiv, dvs. at der hurtigt bliver dannet nye danske ord på –agtig. De betyder ’som minder om’. Altså: ’juleagtig’: ’som minder om jul’. Dannelser af typen ’juleagtig’ har trykket på førsteleddet, det som noget minder om. De optages ikke altid i ordbøgerne fordi endelsen –agtig er produktiv: man kan danne nye ord af denne type hele tiden: ’almanakagtig’ står f.eks. ikke i ordbogen (Retskrivningsordbogen).

Der er imidlertid også en gruppe ord som har trykket på endelsen. Det er f.eks. ordet ’nøjagtig’. Her betyder ordet netop ikke at noget ’minder om’ ’nøje’, men snarere ’præcis’. Ordet føles slet ikke som sammensat (mere).

De ældste optagelser vi har på LANCHART, er fra 1970. De er med københavnere der var født i 1915. I optagelserne med dem er der i alt 11 –agtig-ord og heraf er de 8 ordet ’nøjagtig’. Der er så også en enkelt engangsdannelse som vi kalder ord af typen ’almanakagtig’, nemlig ordet ’narresutagtig’.

Sprog ændrer sig i virkelig tid

Ser vi nu på de andre optagelser så sker der noget interessant: Andelen af engangsdannelser stiger eksplosivt: Jo senere optagelserne er (og de sidste er fra 2010), jo flere engangsdannelser er der. I de allerseneste er der kun engangsdannelser, ingen af den gamle type ’nøjagtig’. Men samtidig sker der fra og med optagelserne i 2005 noget helt nyt. ’Agtig’ er nu blevet til et ord i sig selv. Det står typisk til sidst i en ytring og udtrykker sådan noget som: ’Det kan da være jeg har ret, ikke, men du kan også være uenig?’ Lige præcis fordi vi har optagelser med samme personer kan vi med temmelig stor sikkerhed sige at der faktisk er sket en sprogforandring i det danske sprogsamfund på dette område. Engangsdannelser findes fra begyndelsen, men bliver meget mere talrige med tiden. Og agtig som enkeltstående ord, det er nyt, for det kommer nemlig først ind i nye optagelser med gamle informanter (og de har så overtaget det fra de unge i deres omgangskreds som bruger det meget hyppigere). Det viser at sprog ændrer sig i virkelig tid, dvs. at personer ændrer deres sprog over tid. Tilbage står spørgsmålet om hvorfor. Det arbejder vi med lige nu.

Forskningen på LANCHART er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond og Københavns Universitet

Læs mere

  • Frans Gregersen og Tanya Karoli Christensen: Helt vildt Henrik Jørgensen-agtig og andre nydannelser af samme slags-agtig-hed, i Borchmann m. fl. (red.): Gode ord er bedre end guld. Festskrift til Henrik Jørgensen, Aarhus Universitet 2013, s. 183-198.
  • Nu gør jeg det alligevel-agtigt

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2013 møde Katarina Juselius, der blandt andet forsker i, ubalancer i økonomien.