11. december: Signild Vallgårda – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2012 > 11. december

11. december: Den danske folkesundhedspolitik

Alumneforeningen Kubulus har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra plantebiologi til præsident Barack Obama.

I dagens låge fortæller professor Signild Vallgårda fra Insititut for Folkesundhedsvidenskab om et af sine forskningsprojekter.

Sammenligning af forebyggelsespolitikken

En vigtig opgave for al forskning er at stille spørgsmål ved det selvfølgelige. En hjælp til at stille sådanne spørgsmål er at med forskellige midler placere sig lidt ved siden af den dominerende forestillingsverden, det kan blandt andet ske ved brug af teorier og sammenligninger.

Forkert kost, rygning, alkohol-storforbrug og manglende motion

Med udgangspunkt i teorier om magtudøvelse, politiske problemdefinitioner og forebyggelsesetik sammenligner jeg forebyggelsespolitikken i lande som Danmark, Sverige, Norge og England. Min forskning viser, at Danmark skiller sig ud på flere måder. Den danske politik fokuserer på dødelige sygdomme og giver mindre plads til de sygdomme, som begrænser menneskers liv, f.eks. psykiske sygdomme og muskel-skeletsygdomme. En grund hertil er formentlig, at den danske middellevetid er så lav sammenlignet med mange andre landes, og at danske politikere derfor ønsker at vise handlekraft på dette felt.

Hvor politikkerne i de andre lande peger på og foreslår indsatser på en lang række områder, handler den danske folkesundhedspolitik næsten udelukkende om fire adfærdsformer: forkert Kost, Rygning, Alkohol-storforbrug og manglende Motion, de såkaldte KRAM-faktorer. Indsatsen kan dermed blive mere fokuseret og mere begrænset end i andre lande – en politisk fordel måske, men en sundhedsmæssig begrænsning.

Social ulighed

Et tredje træk ved den danske politik, som også genfindes om end ikke så rendyrket i andre lande, er forståelsen af social ulighed i sundhed. Dette brede problemområde indsnævres til det forhold, at en mindre del af befolkningen, de udsatte eller de ressourcesvage, har et dårligt helbred, især pga. ”forkert” adfærd.

Den såkaldte gradient, dvs. det forhold, at jo længere man kommer ned i indkomst- og uddannelsesniveau jo ringere helbred dvs. at forskellene findes i hele befolkningen, spiller kun en lille rolle i danske politikeres forestillingsverden. De uligheder, som findes mellem andre grupper i befolkningen, forholder politikerne sig ikke meget til.

Læs mere

Læs mere om forskningen på Institut for Folkesundhedsvidenskab her.

Mød også

I morgen kan du i alumneforeningens forskningsjulekalender 2012 møde Jens Normann Jørgensen og Andreas Stæhr, der blandt andet forsker i ungdomssprog.