1. december: Nikolaj Scharff – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Alumni > Julekalender 2017 > Julekalender 2012 > 1. december

1. december: Edderkoppejagt på Madagascar

Alumneforeningen Kubulus har bedt forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det er tilsammen blevet til de 24 låger i årets forskningsjulekalender, hvor du kan læse om alt fra plantebiologi til præsident Barack Obama.

I dagens låge fortæller Nikolaj Scharff, lektor og kurator ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, om et af sine forskningsprojekter.

Snigmorderedderkopper

Langt hovedparten af vores klodes dyreliv er endnu ikke fundet og beskrevet og man kan derfor undre sig over at vi mennesker fokuserer så meget på at finde liv på Mars. Langt hovedparten af det kendte og det ukendte er insekter, mider og edderkopper og min forskning drejer sig hovedsagelig om at forstå den evolutionære baggrund for denne enorme diversitet samt at dokumentere og beskrive den. Det gør jeg via omfattende feltarbejde i de dele af verden som endnu er uudforsket.

For edderkoppernes vedkommende kender vi 40.000 forskellige arter og edderkoppernes succes hænger nøje sammen med deres evne til at producere og udnytte silke til byttefangst. En større gruppe af disse edderkopper har endvidere formået at udvikle lim som de påfører fangstspindet og derved forbedrer evnen til at fastholde bytte.

Billede 1: Bolaedderkoppen, Exechocentrus lancearius, med sin ’bola’ forsynet med to limdråber. Denne art blev oprindelig beskrevet på basis af et enkelt ikke udvokset eksemplar i 1886, og billedet viser det andet kendte eksemplar af arten som vi fandt og fotograferede i 2009.På Madagascar har jeg studeret to grupper af edderkopper der har udviklet helt specielle fangstteknikker. Den ene gruppe, bolaedderkopperne (billede 1), nøjes med at producere en enkelt silketråd for enden af hvilken den afsætter et par limdråber der er så klistrede at dråberne kan fastholde byttedyr der er flere gange større end edderkoppen. Byttedyrene består udelukkende af hannerne af en bestemt sommerfugl som edderkoppen lokker til sig ved hjælp af duftstoffer der efterligner de duftstoffer som parringsvillige hunsommerfugle udsender. Når så de intetanende hansommerfugle flyver rundt om edderkoppen, i den tro at der sidder en parringsvillig hun, så svinger edderkoppen ’bolaen’ med de to limdråber og fanger byttet. Vi fandt og beskrev en ny bolaedderkoppeart fra Madagascar (se artiklen).

Den anden gruppe, snigmorderedderkopperne (Billede 2), har helt opgivet silke Billeder 2: Snigmorderedderkoppen, Eriauchenius workmani, lever udelukkende af andre edderkopper. Her ses den med sit dolkede bytte på spidsen af kæbernes giftkroge.til fangst af byttedyr. I stedet spankulerer de rundt og leder efter edderkoppespind med en levende beboer. Når spindet er fundet, så slår snigmorderedderkoppen på spindets tråde på en måde som får spindets beboer til at tro at der er bytte i nettet. Den løber derfor ud til det sted hvor ´byttet´ sidder, for blot at blive dolket af snigmorderedderkoppens giftkroge på spidsen af de stærkt forlængede kæber. Snigmorderedderkoppen holder ’byttet’ i pæn afstand på spidsen af kæben indtil byttet er dødt, hvorefter det sænker kæberne og indtager byttet.

Slægtskabsanalyser har vist os at disse edderkoppegrupper hver især repræsenterer stærkt specialiserede efterkommere af edderkopper med traditionelle fangstnet. Grupperne er formentlig meget gamle. De besynderligt udseende snigmorderedderkopper blev ført ’opdaget’ og beskrevet fra skandinaviske ravstykker der er 20-30 millioner år gamle, og først sidenhen fundet i levende live på Madagascar. De er for længst forsvundet fra Skandinavien hvor klimaet i dag er ugunstigt for disse edderkopper.

Feltarbejde i det til tider meget ufremkommelige Madagascar

Læs mere

Mød også

I morgen kan du i KU's forskningsjulekalender 2012 møde Flemming Balvig, der blandt andet forsker i, hvorvidt man skal have hårdere straffe.